Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at Skattestyrelsen har kontrolleret private solcelle- og vindmølleejere og fundet knap 2.000 anlæg, der har overskredet effektgrænsen på 6 kilowatt i nettoafregningsordningen. Lemvig-borgeren Nils-Jørn Krejberg har fået en efterregning på 10.000 kroner for en minimal overproduktion, og både han, mølleproducenten THYmøllen og Danmarksdemokraternes energiordfører Mads Fuglede kritiserer sanktionerne. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt svarer, at han har forståelse for oplevelsen, men ikke vil ændre reglerne, da ejerne kan søge tilbage i ordningen.

Hvorfor: Artiklen lader Danmarksdemokraternes krav om at sløjfe efterregningerne og genindføre ordningen stå uden modspil fra andre partier, og mellemrubrikken fremhæver partiets ordfører som den kritiske stemme. Skatteministeren får ganske vist plads til at svare, men kritikken af reglerne bærer artiklen, hvilket samlet set gavner den blå side i en konkret strid om afgiftsreglerne.

Artiklen refererer Danmarksdemokraternes udspil "Bekæmp islam", der blandt andet vil forbyde tørklæde, dunjakke og kasket samt faste på ungdomsuddannelser og indføre håndtryk på første skoledag. To gymnasieelever fra Nyborg Gymnasium og forpersonen for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kritiserer forslagene som indskrænkning af religionsfriheden og som social kontrol. Inger Støjberg begrunder forslagene med, at der foregår social kontrol på mange ungdomsuddannelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om to elevkilder og elevorganisationens kritik af Danmarksdemokraternes udspil, mens partiet kun får ét kort citat om social kontrol. Rubrikken overtager kritikkens pointe om, at et tvunget håndtryk er social kontrol, og kritikken får sidste ord. Der er ingen modspil fra andre partier eller en uddybning af Danmarksdemokraternes begrundelse.

Danmarksdemokraternes EU-parlamentariker Kristoffer Storm er blevet politianmeldt af den svenske EU-kollega Abir Al-Sahlani for racistisk hadtale efter en Instagram-kommentar, hvor han skrev, at hun burde "tage hjem". Storm afviser anklagen og forklarer, at han mente, hun burde gå hjem fra arbejde. Flere danske EU-politikere kritiserer Storms kommentar.

Hvorfor: Artiklen citerer kun kritikere af Kristoffer Storm fra venstrefløjen og midten, mens ingen danske politikere forsvarer ham. Dette skaber en svag hældning mod venstre, selvom Storm får plads til at afvise anklagen.

Artiklen gennemgår, hvordan danske partier screener folketingskandidater, med udgangspunkt i at Liberal Alliance og Borgernes Parti ekskluderede nyvalgte folketingsmedlemmer få dage efter valget. Valgforsker Kasper Møller Hansen forklarer, at centraliserede screeningsprocesser hos Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har været succesfulde, mens nye partier med svage lokalorganisationer har sværere ved at screene.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af partiernes screeningsprocesser med en ekspert som hovedkilde. To blå partier (Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti) fremhæves som succesfulde uden modspil, mens Socialdemokratiet også roses, hvilket samlet giver en svag hældning mod højre.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

Patienterstatningen har afgjort de første fire sager om alvorlige synsskader efter behandling med Ozempic eller Wegovy, og patienterne får i alt 800.000 kroner i erstatning, som staten betaler. Enhedslisten mener, at Novo Nordisk bør dække erstatningerne, mens Danmarksdemokraterne og SF forsvarer, at staten betaler. Sundhedsminister Sophie Løhde har bedt Kammeradvokaten vurdere, om Novo Nordisk kan stilles økonomisk til ansvar.

Hvorfor: Rubrikken overtager Enhedslistens vinkel om, at Novo Nordisk 'skummer fløden' og lader skatteyderne betale, og Enhedslisten er den eneste kilde, der får fremføre kritik af selskabet. Artiklen bringer dog også Danmarksdemokraterne og SF's modsatte syn og ministerens svar, så helheden er overvejende balanceret med en svag hældning til venstre.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil på et samråd i Folketingets Kulturudvalg sætte penge af til en uvildig undersøgelse af, om DR har politisk slagside. Samrådet er indkaldt af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, og Morten Messerschmidt (DF) foreslår blandt andet at optage DR's redaktionsmøder. Ministeren siger selv, at han ikke oplever slagside i DR, og kalder efterfølgende dele af højrefløjens angreb på DR udemokratiske.

Hvorfor: Artiklen refererer de borgerlige partiers kritik af DR, men kun kulturministeren får egne citater, og hans skarpe karakteristik af højrefløjens angreb som udemokratiske og farlige står uimodsagt. De tre indkaldende partier fremstilles dermed som dem, der angriber DR uden at få plads til at begrunde eller forsvare sig.

Artiklen handler om Ole Blickfeldt, der blev ekskluderet fra Danmarksdemokraterne efter kommunalvalget i Lejre, fordi han var med til at pege på SF's Mikael Ralf Larsen som borgmester. Blickfeldt mener ikke, at der var et reelt blåt flertal, og kalder eksklusionen uværdig. Danmarksdemokraterne holder ved beslutningen og har ikke yderligere kommentarer.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Ole Blickfeldts kritik af sin eksklusion, og hans version og følelser fylder det meste. Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg får kun korte, refererede afvisninger uden at forklare sig, og rubrikken overtager Blickfeldts vinkel. Det giver en svag hældning mod venstre, fordi det blå parti fremstilles negativt uden reelt modspil.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer i interview med Weekendavisen og P1 Morgen Dansk Folkepartis planer om remigration og opfordrer de øvrige blå partier til at tage skarpere afstand. Artiklen gengiver DF's konkrete forslag og de blå partiers hidtidige reaktioner, og oplyser at Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ikke vil kommentere Løkkes udtalelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af DF's remigrationsplan og af blå blok, og DF får ingen plads til at svare på anklagen om et 'falsk narrativ'. Journalistens egne formuleringer om, at Støjberg og Juul 'har dukket sig', trækker i samme retning ved at fremstille de blå partier som undvigende. De øvrige blå partier citeres dog med deres synspunkter, og kritikken af DF er i høj grad Løkkes egne ord.

Artiklen beskriver, at ingen af partilederne i den borgerlige opposition vil stille op til interview om Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts planer om såkaldt remigration af op mod 100.000 udlændinge. Messerschmidt har i Weekendavisen foreslået at udvise eller frihedsberøve udlændinge, der ikke forsørger sig selv. Den radikale leder Martin Lidegaard kritiserer forslaget, mens Venstres Jan E. Jørgensen forholder sig afventende.

Hvorfor: Artiklen fremhæver de blå partiers tavshed som problematisk og citerer kun den radikale leders kritik uden at give de blå partier plads til at svare. Journalistens ordvalg som 'remigrations-drømme' fremstiller DF's forslag som urealistisk. Dette gavner venstrefløjen.

Europa-Parlamentets klimakritiske gruppe Patrioter for Europa har fået rollen som ordfører (rapporteur) for EU's 2040-klimamål. Et forslag fra socialdemokrater, liberale og grønne om at fremskynde forhandlingerne blev stemt ned, blandt andet med stemmer fra EPP-gruppen. Danske MEP'er og Moderaternes Stine Bosse kommenterer beslutningen.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne ord fremstiller Patrioter for Europa som 'det yderste højre' og 'klimakritisk', hvilket er negativt ladet. Kritikere fra SF og Moderaterne får mere plads end den kritiserede gruppe, og EPP's begrundelse for at stemme imod mangler. Der er dog også neutral referat af stemmer og citater fra begge sider, så hældningen er ikke stærkere end 2.

Fire blå oppositionspartier har kaldt klima- og energiminister Lars Aagaard (M) til hasteforespørgsel for at presse regeringen til at ophæve atomkraftforbuddet. Artiklen konfronterer partierne med spørgsmålet om, hvor det radioaktive affald skal placeres, og ingen af dem vil pege på et sted. Roskildes S-borgmester Thomas Breddam kræver, at der findes et slutdepot, før forbuddet ophæves.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer de fire blå partier som nogen, der vil atomkraft uden at svare på affaldsspørgsmålet, og journalisten konfronterer især LA og DF gentagne gange. Den eneste hovedkilde ud over de blå ordførere er S-borgmesteren, der får den kritiske rolle og det afsluttende ord, mens regeringspartierne kun refereres kort. Der er ingen ekspert eller modsvar, der nuancerer kritikken, hvilket giver en svag til tydelig hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, at der for første gang er blevet simultantolket i Folketingssalen, da Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) talte grønlandsk under spørgetimen med statsministeren. Folketingets formand Søren Gade (V) kalder forsøget en succes, mens Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne) kalder det "et værre cirkus". Mette Frederiksen (S) og flere partier forsvarer retten til at tale på sit modersmål.

Hvorfor: Artiklen refererer begge sider af striden om simultantolkning, men journalisten fremhæver, at statsministerens forsvar får ros fra SF og Enhedslisten, mens Støjbergs kritik står uden opbakning. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen refererer finansminister Nicolai Wammens (S) kommentarer efter de indledende finanslovsforhandlinger. Fire blå partier uden for regeringen – DF, DD, KF og LA – er gået sammen om et fælles oplæg og vil kun indgå i en aftale, hvis alle fire er med. Wammen kalder oplægget overordnet og opfordrer partierne til at lave lektier i efterårsferien.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på finansminister Nicolai Wammens citater, og hans kritik af de fire blå partiers oplæg står uimodsagt. Rubrikken overtager hans nedladende vinkel ('Lav lektier i efterårsferien'), og de blå partier får ingen plads til at forsvare deres fælles udspil. Det giver en svag til tydelig hældning til fordel for regeringen/S.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer en ny abortaftale, hvor den fri abortgrænse hæves fra 12 til 18 uger, de fem regionale abortsamråd erstattes af ét nationalt abortnævn, og 15-17-årige kan få abort uden forældresamtykke. Aftalen er indgået af regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, mens Liberal Alliance og De Konservative er med i dele af aftalen. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne kritiserer aftalen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et positivt portræt af sundhedsminister Sophie Løhde (V), der beskrives som 'stolt' og 'glad', og hendes argumenter får stor plads. Kritikken fra DF og DD gengives kort i citater, men uden at modargumenterne udfoldes. Dette giver en svag hældning mod højre.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) og finansminister Nicolai Wammen (S) tager på X afstand fra den retorik, professor Michael Svarer mødte hos Bæredygtigt Landbrug, hvor en landmand talte om at bygge en galge. Danmarksdemokraternes landbrugsordfører Hans Kristian Skibby ville ikke tage stilling til, om behandlingen var uacceptabel, men sagde at man ikke kan klandre budbringeren.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt ministrenes afstandtagen og Svarers oplevelse. Journalisten fremhæver dog Danmarksdemokraterne som det eneste parti der ikke tog afstand, og bruger det ladede ord 'tordnet' om partiets modstand mod CO2-afgiften, hvilket stiller DD negativt i forhold til regeringspartierne.

Politisk analytiker Jens Ringberg vurderer Danmarksdemokraternes situation efter partets landsmøde i Aalborg 11. november 2023. Partiet har klar profil, gode målinger og en central leder i Inger Støjberg, men mangler større politisk indflydelse, og vejen til regeringsmagt besværliggøres især af Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen.

Hvorfor: Analysen er overvejende nøgtern og vejer Danmarksdemokraternes styrker og svagheder. Journalisten gengiver dog uden forbehold Støjbergs karakteristik af Løkke som "principløs" og peger selv på Moderaterne som den største forhindring, mens Moderaterne ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning til fordel for Danmarksdemokraterne og til ulempe for Moderaterne.

Folketingets Præsidium vil drøfte sagen om Alex Vanopslaghs boligtilskud, efter Enhedslisten opfordrede til at vurdere en politianmeldelse. Flere advokater kritiserer, at politikere ikke behandles som almindelige borgere, mens de fleste partier i Præsidiet ikke vil forholde sig konkret til sagen. Ifølge Information er Vanopslagh blevet politianmeldt af en borger, hvilket DR ikke har fået bekræftet.

Hvorfor: Artiklen lader advokater og Enhedslisten sætte dagsordenen og bruger journalistens egne ladede ord som "larmende tavshed" og "klapper i på stribe" om de øvrige præsidiepartier. Alex Vanopslagh og de tavse partier fremstilles negativt, mens Enhedslisten får plads til at kritisere. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en konkret sag, ikke en gennemgående kampagne.