Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, hvordan Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Venstre og Borgernes Parti i valgkampen foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel. To økonomer vurderer, at forslagene er dyre, ujævnt fordelte og ikke særlig klimavenlige, og at Borgernes Partis forslag om helt at fjerne afgiften ikke er realistisk.

Hvorfor: Artiklen lader to økonomer og Concito kritisere de borgerlige partiers benzinløfter som dyre, ujævnt fordelte og urealistiske, mens partierne ikke får plads til at forsvare forslagene. Rubrikken overtager økonomens "panikstemning" og rammer dermed de borgerlige forslag negativt. Der er tale om flere tegn i samme retning, men kritikken er fagligt begrundet og ikke gennemgående ladet.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen siger i TV 2-programmet 'Højskolen', at Venstre ikke kan gå i regering med Radikale Venstre. Som begrundelse henviser han til Radikale Venstres ageren under regeringsforhandlingerne i 2022, hvor partiet efter hans vurdering 'sprængte sig selv i luften'. Han afviser også regeringssamarbejde med Alternativet, Enhedslisten og SF.

Hvorfor: Artiklen gengiver alene Venstre-formand Troels Lund Poulsens udmelding og hans kritik af Radikale Venstre for at have 'sprængt sig selv i luften' i 2022. Radikale Venstre får hverken ordet eller en gengivelse af deres syn på forløbet, så kritikken står uimodsagt. Det er en svag hældning til højre i en kort artikel.

P1 Orientering har talt op, at ni ud af 79 SF-folketingskandidater har betalt for politisk annoncering på Facebook og Instagram. To forskere vurderer, at det er i strid med Metas retningslinjer og EU's forordning om politisk reklame. Ingen af de ni kandidater vil stille op til interview, men SF's presseafdeling svarer skriftligt, at partiet er stoppet med at annoncere på sociale medier.

Hvorfor: Artiklen rammer SF med rubrikken "taget i forbudt reklame" og beskriver Jacob Mark som "uheldigt bemærket", før reglerne er forklaret. De ni kandidater afviser interview, og kun partiets skriftlige svar bringes til sidst, mens det ikke undersøges, om andre partier har gjort det samme. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en valgkampssag om SF.

DR's udlandsanalyse beskriver, hvordan USA's og Israels krig mod Iran har sendt olie- og gaspriserne op og dermed ændret EU's energipolitiske slagsmål. Ifølge analysen har prisstigningerne styrket argumentet for at holde fast i den grønne omstilling og svækket de lande og politikere, der vil bremse eller rulle den tilbage. EU-kommissærerne Dan Jørgensen og Teresa Ribera samt en række industrivirksomheder citeres for at ville fortsætte omstillingen.

Hvorfor: Analysen rammer ind med, at Iran-krigen har 'ramt' modstanderne af den grønne omstilling, og at det bliver 'svært – om ikke umuligt' for Meloni at stoppe den. Tilhængerne af omstillingen får både citater, industriens opbakning og det afsluttende konkluderende ord, mens modstanderne kun refereres indirekte. Det giver en klar, men ikke gennemgående ladet, hældning mod den grønne omstillings fortaleres linje.

Artiklen handler om, at Venstre-formand Troels Lund Poulsen under en TV 2-duel med Mette Frederiksen foreslog at tage alle boringsnære beskyttelsesområder ud af landbrugsdrift i 2026. SF's Pia Olsen Dyhr kalder forslaget hykleri og siger, at Venstre tidligere har blokeret for et statsligt sprøjteforbud ved drikkevandsboringer. Danva og Danmarks Naturfredningsforening mener, at forslaget kommer for sent, og at kommunerne er tæt på at være i mål. Troels Lund Poulsen ønsker ikke at kommentere kritikken.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver SF's anklage om, at Troels Lund Poulsen har afvist sit eget forslag, og SF's hyklerikritik får bred plads. Danva og Danmarks Naturfredningsforening kritiserer også forslaget, mens Venstre ikke får mulighed for at svare og afslutter med, at partiet ikke ønsker at kommentere. Kritikken står dermed uimodsagt i en konkret strid mellem SF/S og Venstre om drikkevand.

Komikeren Anders Matthesen siger til Ekstra Bladet, at Socialdemokratiets ministre har misbrugt hans udtalelser i valgkampen. Både Sophie Hæstorp Andersen og Rasmus Stoklund brugte hans ord i opslag om formueskat, som siden er slettet. Artiklen nævner også, at Suspekt har kritiseret Danmarksdemokraterne, og at Socialdemokratiet brugte Birthe Kjærs sang uden tilladelse.

Hvorfor: Artiklen bygger på Anders Matthesens og andre kunstneres kritik af Socialdemokratiets brug af deres udtalelser og sange i valgkampen. S-ministrene og partiet får ikke plads til at svare på kritikken, og journalistens formulering om, at kunstnerne "er blevet vrede", forstærker den negative vinkel mod S. Der er ingen modsvar fra Socialdemokratiet, mens Danmarksdemokraterne kun nævnes kort i en lignende sag.

15 erhvervsorganisationer, anført af Dansk Industri, har startet en kampagne mod Socialdemokratiets forslag om en formueskat. Kampagnen spørger "Hvem skal eje Danmark?" og hævder, at skatten vil ramme hele Danmark og gøre det sværere at holde danske virksomheder på danske hænder.

Hvorfor: Artiklen refererer alene erhvervsorganisationernes kampagne og Dansk Industris kritik af Socialdemokratiets formueskat, uden at partiet eller andre fortalere for forslaget får plads. Det er en kort nyhed, hvor den ene side i en konkret dansk skattestrid sætter dagsordenen, hvilket giver en svag hældning til højre.

Artiklen handler om forvirring omkring Socialdemokratiets forslag om formueskat, efter at Mette Frederiksen i en tv-duel sagde, at iværksættere ikke skal beskattes af værdier, der kun eksisterer på papiret. Flere partier og erhvervsorganisationer kritiserer forslaget og mener ikke, at regnestykket går op, mens Socialdemokratiets politiske ordfører afviser kritikken og fastholder provenuet på 6,5 milliarder kroner.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Socialdemokratiets formueskat som forvirrende og økonomisk uholdbar, hvilket er et svagt negativt signal mod S. Artiklen bringer dog S's forsvar gennem Christian Rabjerg Madsen, og kritikken kommer fra flere sider, så hældningen er svag.

Magtens Morgenbrief gennemgår valgkampens første uge med fokus på Lars Løkke Rasmussens svar om, hvorvidt han er statsministerkandidat, på en ny meningsmåling og på Socialdemokratiets pensionsudspil. Briefen beskriver også intern kritik i Venstre af Søren Gades forslag om at flytte beboere fra Kærshovedgård til Livø.

Hvorfor: Journalisten roser Socialdemokratiets pensionslancering i egne ord med 'kæmpe pokal' og 'kampvogn, der bare buldrer afsted', hvilket fremstiller S positivt. Samtidig beskrives Venstres Søren Gade negativt med 'fiks idé' og en 'ildebrand' i partiet. Der er ingen tilsvarende ros af blå partier, og kritikken af S's pensionsudspil får ikke plads.

DR's politiske analyse beskriver blå bloks situation tre uger før valget: målinger viser 78 mandater til blå blok, tre statsministerkandidater og et ultimativt krav fra Dansk Folkeparti. Analysen fremhæver rivalisering mellem Liberal Alliance og Venstre og vurderer, at Mette Frederiksen lige nu står som den mest sandsynlige statsminister.

Hvorfor: Analysen bruger ladede formuleringer om blå blok som "en blå flok" og "lillesøster-LA" og kalder DF's krav en trussel, mens Lars Boje Mathiesen afskrives som statsminister. Samtidig konkluderer journalisten, at Mette Frederiksen står som den mest sandsynlige statsminister med et klart forspring. Der er flere tegn i samme retning, men analysen er ikke gennemgående kampagneagtig.

Vestas-direktør Henrik Andersen siger i et interview med TV 2, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent bliver vedtaget. Artiklen forklarer, at en udflytning vil udløse den såkaldte havelågeskat på 42 procent af aktiver over 100.000 kroner, og at det ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil tage årtier at tjene ind. Direktøren afviser, at statens støtte til vindmølleindustrien giver grund til at betale mere.

Hvorfor: Artiklen lader Vestas-direktøren kritisere Socialdemokratiets formueskat gennemgående og uden at nogen fra partiet eller en anden fortaler for forslaget får plads til at forsvare det. Den eneste modvægt er en neutral beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om havelågeskatten, som ikke handler om forslagets berettigelse. Dermed får kritikken af S's skatteforslag lov at stå uimodsagt.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

DR's sundhedsanalytiker gennemgår, hvordan problemerne med dansk drikkevand er blevet større siden 2019, hvor Socialdemokratiet og Mette Frederiksen lovede at beskytte drikkevandet. Artiklen citerer en professor og drikkevandsdirektøren for, at forureningen med sprøjtemiddelrester og nitrat er steget, mens miljøminister Magnus Heunicke (S) forklarer, at uenighed i regeringen med Venstre har forsinket et sprøjteforbud.

Hvorfor: Artiklen er kritisk journalistik, der gransker Socialdemokratiets løfter om drikkevand, og den rammer især Mette Frederiksen og S for et løftebrud. Samtidig får Venstre skylden for den udskudte beskyttelse gennem ministerens citat, uden at Venstre eller landbrugets syn på sprøjteforbuddet kommer til orde. Det giver en svag hældning mod venstre, fordi kritikken af S modsvares af, at Venstre fremstilles som blokeringen.

Magtens Morgenbrief gennemgår tre sager fra valgkampens dag fem: De Konservatives Rasmus Jarlov oplyser til Politiken, at det var Mette Frederiksen (S), der bragte afskaffelsen af store bededag på bordet under regeringsforhandlingerne i december 2022. Artiklen refererer også Moderaternes pressemøde om boligskat, der druknede i spørgsmål om Jon Stephensen, og et pressemøde hvor SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale krævede sprøjteforbud.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller afsløringen som et farligt slag mod Mette Frederiksen, og journalisten kalder det "sjovt nok", at Socialdemokratiet ikke vil svare. Venstre og Løkke får også spydige kommentarer, men den samlede vinkel gavner De Konservatives angreb på S. Der er ingen modsvar fra S eller V, hvilket trækker i samme retning.

Vestas' topchef Henrik Andersen siger til Berlingske, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om formueskat bliver indført. Han får opbakning fra Dansk Erhverv og Dansk Industri, mens Venstre afviser at deltage i en regering med formueskat, og SF og Enhedslisten går ind for formueskat.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om erhvervslivets og Venstres kritik af Socialdemokratiets formueskat, og S's forslag gengives kun gennem kritikernes advarsler uden at nogen forsvarer det. SF og Enhedslisten nævnes kun kort som fortalere til sidst. Det giver en svag til tydelig hældning til højre i en konkret dansk skattestrid.

Fire røde partier – SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet – præsenterer et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder. Ifølge en rapport fra Miljøministeriet vil forbuddet koste landbruget cirka 360 millioner kroner, mens rensning af drikkevandet i stedet anslås at koste 6-18 milliarder kroner årligt. Enhedslisten kritiserer Socialdemokratiet for at have svigtet et løfte om at beskytte drikkevandet.

Hvorfor: Artiklen giver de fire røde partier hele scenen til at fremføre kravet om sprøjteforbud, mens Socialdemokratiet kritiseres for løftebrud uden at få plads til at svare. Landbrugets og regeringens syn på de 360 millioner kroner og på behovet for et forbud er ikke bragt. Dermed fremstår de røde partier som initiativtagere og S som den, der svigtede.

TV2 Østjylland fortæller om Mia Møller fra Randers, der efter sin tiårige søn Williams pludselige død på en ferie i Hundested modtog en regning på 8000 kroner for sønnens hjemtransport. Regionsrådsmedlem Nicolai Estrup (DF) i Region Midtjylland vil nu rejse sagen i Regionsrådet for at sikre gratis hjemtransport af afdøde. Det er uklart, om det er en regional opgave, og om sagen kan komme på dagsordenen 18. marts.

Hvorfor: Artiklen lader DF's regionsrådsmedlem Nicolai Estrup sætte dagsordenen med kravet om gratis hjemtransport, mens hverken regionen eller andre partier får plads til at forklare eller svare. Der er tale om en enkelt svag indikator i en ellers nøgtern, menneskeligt fortalt sag.

Artiklen handler om Socialdemokratiets forslag om en formueskat og bringer to iværksættere med modsat syn på forslaget. Aarstiderne-stifter Søren Ejlersen bakker op om skatten, mens OOONO-direktør Christian Walther Øyrabø kalder den et fejlskud. Artiklen nævner også, at politikere fra V, M og LA samt Dansk Industri afviser forslaget.

Hvorfor: Artiklen bringer to erhvervsfolk med modsat syn, men i den politiske del får kun modstanderne af formueskatten plads: V, M, LA og Dansk Industri kritiserer forslaget, mens Socialdemokratiet ikke får mulighed for at forsvare det. Det giver en svag hældning mod højre i en ellers forholdsvis balanceret artikel.