Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at den nye klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) ikke har droppet arbejdet med at undersøge en mulig forlængelse af olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050, selvom hun før valget kaldte det 'helt uacceptabelt'. TotalEnergies har anmodet om forlængelse, og et foreløbigt skøn viser øget CO2-udledning. Eksperter og Alternativet kritiserer, mens S, V og M fortsat støtter en undersøgelse.

Hvorfor: Artiklen rammer den radikale klimaminister med en ironisk rubrik og en underrubrik, der fremhæver et løftebrud, samtidig med at eksperter og Alternativet får lov at kritisere, mens forsvarerne af undersøgelsen kun er S og V. Det gavner blå blok, som ikke er under samme pres for at forlade deres klimapolitik.

Miljøstyrelsen har politianmeldt 10 virksomheder for alvorlige overtrædelser af reglerne for håndtering af pesticider. Ved Kemikalieinspektionens kontrolbesøg i 2025 blev der konstateret regelbrud hos 66 af 88 virksomheder. Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) kalder omfanget uacceptabelt og vil drøfte sagen med Folketingets partier efter sommerferien.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af Miljøstyrelsens kontrol og politianmeldelser. Den eneste svage hældning er, at SF-ministeren Maria Reumert Gjerding får lov at sætte dagsordenen og afslutte med løfter om handling, uden at andre partier eller kritiske perspektiver på reglerne kommer til orde. Det giver en svag fordel til venstrefløjen.

Artiklen handler om SF-formand Pia Olsen Dyhrs udmeldinger på 1. maj om genindførelse af store bededag. Hun siger, at kravet er vigtigt, men ikke ultimativt, og at det indgår i regeringsforhandlingerne, hvor Lars Løkke Rasmussen er med. Artiklen bringer også to SF-vælgere, der vil blive skuffede, hvis partiet ikke gennemfører genindførelsen.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Pia Olsen Dyhr som tøvende og som en, der risikerer at skuffe sine vælgere. Artiklen bringer to SF-vælgere, der kritiserer et muligt løftebrud, uden at andre vælgere eller et forsvar for forhandlingssituationen får plads. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag, hvor SF's troværdighed er i spil.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

DR beskriver, at SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet fremsætter et beslutningsforslag om sprøjteforbud på sårbare drikkevandsområder. Socialdemokratiet og Moderaterne, hvis minister og ordfører tidligere har talt for et forbud, vil ikke svare på, om de støtter forslaget, og Venstre og De Konservative afviser interview. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticid- og nitratfund i vandboringer.

Hvorfor: Rubrikken 'Flyverskjul og kovending' og mellemrubrikkerne 'Minister i flyverskjul' og 'V og K dukker sig' er journalistens egne ladede karakteristikker af S, M, V og K. Samtidig får forslagsstillerne SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet hele rammen som dem, der vil sætte handling bag ordene, uden at de øvrige partiers begrundelser kommer frem. Det giver en svag til tydelig hældning mod venstrefløjen i en konkret dansk miljøstrid.

En ny rapport fra Miljøministeriet viser, at kun 1,5 procent af det areal, der i 1998 blev vedtaget beskyttet mod sprøjtegift, i dag er beskyttet, og at der sidste år blev fundet sprøjtegift i 55,7 procent af de undersøgte boringer. Socialdemokratiet og Moderaterne foreslår et sprøjteforbud på 200.000 hektar, mens Venstre tøver, og Venstre-borgmestre i Brønderslev og Jammerbugt er imod.

Hvorfor: Artiklen stiller Venstre over for regeringspartnernes ønske om sprøjteforbud, men hverken S eller M får egne citater eller argumenter, mens Venstre og to Venstre-borgmestre interviewes indgående. Journalisten presser Venstre med ledende spørgsmål og en rubrik om, at partiet 'splitter regeringen', hvilket samlet set stiller Venstre som den tøvende part i en miljøsag.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) har kritiseret Københavns Kommune for ikke at bruge eksisterende tilskudsordninger til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere, der er blevet sat på gaden efter kontanthjælpsreformen. DR har bedt en seniorforsker fra VIVE vurdere de to ordninger, og han hælder til, at kommunen har ret i, at de ikke kan bruges i akutte situationer. Socialborgmester Karina Vestergård (EL) kalder ministerens kritik useriøs, og ministeriet har afvist at stille op til interview.

Hvorfor: Artiklen er i vid udstrækning et nøgternt referat, hvor både minister, ekspert og socialborgmester kommer til orde. Men underrubrikken sætter ekspertens tvivl som præmis for ministerens udspil, og ministeren får ikke mulighed for at svare på kritikken i et nyt interview, hvilket samlet set stiller den socialdemokratiske minister svagere. Det giver en svag hældning mod højre.

Artiklen handler om borgmestres mulighed for at tjene ekstra på lønnede bestyrelsesposter i kommunale selskaber. Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk, forsvarer sine seks bestyrelsesposter og en ekstra indtægt på 528.577 kroner i 2024, mens Bo Hansen (S), borgmester i Svendborg, fortæller, at han afstår fra lokale honorarer. SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har igen foreslået at se på dobbeltlønnen.

Hvorfor: Artiklen stiller den konservative borgmester Henrik Rasmussen over for Vederlagskommissionens kritik og lader ham stå alene med forsvaret for dobbeltlønnen. Den socialdemokratiske borgmester Bo Hansen fremstilles som den ansvarlige, der afstår fra honorarer, og får artiklens sidste ord. Der er tale om en svag hældning til venstre, båret af kildevalg og rækkefølge.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer i interview med Weekendavisen og P1 Morgen Dansk Folkepartis planer om remigration og opfordrer de øvrige blå partier til at tage skarpere afstand. Artiklen gengiver DF's konkrete forslag og de blå partiers hidtidige reaktioner, og oplyser at Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ikke vil kommentere Løkkes udtalelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af DF's remigrationsplan og af blå blok, og DF får ingen plads til at svare på anklagen om et 'falsk narrativ'. Journalistens egne formuleringer om, at Støjberg og Juul 'har dukket sig', trækker i samme retning ved at fremstille de blå partier som undvigende. De øvrige blå partier citeres dog med deres synspunkter, og kritikken af DF er i høj grad Løkkes egne ord.

Artiklen beskriver, at Moderaternes formand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen erkender, at regeringens kontanthjælpsreform kan føre til hjemløshed for en udsat gruppe, og at han vil have regeringen til at indføre et midlertidigt huslejetilskud. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) afviser at stille op til interview, mens Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen åbner for at hjælpe de ramte. Artiklen refererer også kritik fra kommuner, Socialforvaltningen i København og Moderaternes kommunale spidskandidat Ellen Emilie.

Hvorfor: Artiklen lader Moderaterne og Venstre sætte dagsordenen med erkendelser og løsningsforslag, mens Socialdemokratiets minister afviser interview og ikke får plads til at forsvare reformen. Venstre får desuden sidste ord. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag, hvor regeringspartierne ellers står sammen om reformen.

DR har ved Folketingets åbning spurgt Venstres tidligere hårde kritikere af de slettede sms'er i minksagen, hvordan de ser på nye oplysninger fra et internt FE-notat. Sophie Løhde og Preben Bang Henriksen bakker op om Justitsministeriets forklaring, mens Morten Dahlin ikke ville svare. Artiklen beskriver, hvordan Venstres kritik er forstummet, efter at partiet er kommet i regering.

Hvorfor: Rubrik og journalistens egne formuleringer ('kritikken er forstummet', 'kritikken er forsvundet', 'frontsoldaten') rammer Venstre som partiet, der har opgivet sin kritik af Mette Frederiksen. Artiklen slutter med Dahlins tavshed, og Venstres egen forklaring på holdningsskiftet mangler. Det gavner Socialdemokratiet og Mette Frederiksen i minksagen.

DR har fået Cepos til at beregne, hvordan Socialdemokratiets forslag om gratis vuggestuer og børnehaver i København vil ramme indkomsterne. Beregningen viser, at tusindvis af velhavende børnefamilier vil få en årlig gevinst på over 60.000 kroner. Liberal Alliances spidskandidat Alexander Ryle kalder forslaget skævt, mens Pernille Rosenkrantz-Theil forsvarer det med, at de rigeste betaler topskat og at universelle ydelser er vigtige.

Hvorfor: Artiklen bygger på en Cepos-beregning og en LA-kritik, der rammer Socialdemokratiets forslag som en gevinst til millionærfamilier. Journalisten bruger ord som 'afslører' og 'preller af' og fremhæver Rosenkrantz-Theils undvigende svar og hendes egen ministerløn. Hun får dog plads til at forsvare sig, og kritikken er ikke ene om at sætte dagsordenen, så hældningen er svag til moderat mod højre.

Artiklen handler om en Facebook-kommentar fra Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, hvor han skrev "rejs hjem" til et opslag fra Radikale Venstres Samira Nawa. Messerschmidt afviser, at kommentaren var rettet personligt mod Nawa, mens Nawa kalder den et nybrud og fortæller, at hun ofte får lignende kommentarer på grund af sit etniske ophav.

Hvorfor: Artiklen giver Samira Nawa langt mere plads og flere følelsesmæssige citater, mens Morten Messerschmidt kun svarer kort på skrift. Journalisten bruger desuden formuleringen 'ophedet debat' om Messerschmidts kommentar. Der er dog tale om et nøgternt referat af begge parters udsagn, og hældningen er svag.

Artiklen beskriver, hvordan Enhedslisten under Folketingets behandling af forslaget om at hæve pensionsalderen til 70 år i 2040 kritiserede, at politikere med lang anciennitet kan gå på pension som 60-årige. Enhedslistens ændringsforslag om at sidestille politikere med befolkningen fik kun støtte fra Alternativet, SF og Dansk Folkeparti og faldt. Hverken beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen eller Socialdemokratiets pensionsordfører Frederik Vad ville forklare forskellen.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Enhedslistens kritik af, at politikere kan gå på pension som 60-årige, og Socialdemokratiet får ingen plads til at forklare de gældende regler eller forsvare sig. Rubrikken overtager anklagen om hykleri, og mellemrubrikken 'Tavser socialdemokrater' forstærker indtrykket af, at S undviger. Kritikken rammer især Socialdemokratiet, mens Enhedslisten fremstår som den, der tager sagen op.

Artiklen handler om, at Folketingets Præsidium har afvist at gøre 'Anerkend Palæstina som selvstændig stat' til en mærkesag ved skolevalget i 2026. Liberal Alliance, der er repræsenteret i præsidiet, tager efterfølgende afstand fra beslutningen, som partiet selv står bag. SF's Karsten Hønge og Alternativets Sascha Faxe kritiserer beslutningen, mens præsidiemedlemmerne fra LA ikke vil stille op til interview.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens ord fremstiller Liberal Alliances kursændring som 'overraskende' og 'opsigtsvækkende', hvilket stiller partiet negativt. Samtidig fremhæves SF som det eneste parti, der ville tillade debatten, og kritikken fra SF og Alternativet får bred plads, mens flertallets begrundelse ikke kommer frem. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, hvordan kulturpolitiske ordførere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti opfordrer DR's kommende generaldirektør Bjarne Corydon til at rydde op i DR. De peger på behov for mindre bureaukrati, større troværdighed og et mere nuanceret politisk billede. Corydon selv vil ikke udpege konkrete opgaver endnu.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende borgerlige kulturordførere kritisere DR og den kommende generaldirektør, mens hverken røde politikere eller DR's ledelse får plads til at svare på kritikken. Corydon citeres kun kort og afvisende uden at gå i detaljer, og kritikken af DR's 'venstreorienterede' dækning står uimodsagt. Det giver en overvejende ensidig vinkel, der gavner borgerlige partiers dagsorden om DR.

Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen undskylder til adopterede danskere, der utilsigtet blev omfattet af en skærpet arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil ændre loven, men undskylder ikke. Artiklen viser, at Folketingets udvalg fik en advarsel fra foreningen Adoption & Samfund allerede 15. januar.

Hvorfor: Artiklen indleder med at stille Venstres undskyldning op mod Socialdemokratiet, der 'ikke vil' undskylde, og beskæftigelsesministeren fremstilles som den, der ikke tager ansvar. Det giver en svag hældning mod højre, men artiklen er ellers nøgtern og stiller kritiske spørgsmål til Venstre selv.

Artiklen beskriver en åben strid om kvælstofreduktioner i landbruget, efter at regeringen ifølge DR's oplysninger lægger op til at bruge den mindst ambitiøse af tre modeller i en second opinion-rapport. Danmarks Naturfredningsforening kritiserer regeringen for at 'fifle med tal', mens ministeren for grøn trepart afviser at gå ind i en taldiskussion. Artiklen indeholder også statsministerens rosende tale om den grønne trepart.

Hvorfor: Artiklen fremstiller regeringen negativt ved at fokusere på dens valg af model 3, som kritiseres af Danmarks Naturfredningsforening og danske eksperter, mens landbrugets synspunkt ikke forklares. Rubrikken og journalistens ordvalg understreger en konflikt og stiller spørgsmålstegn ved regeringens troværdighed. Dette gavner højrefløjen, der støtter landbruget, og skader regeringen.