Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at SF sidste år foreslog en kommunal turistskat, men at partiet nu som regeringsparti ikke længere prioriterer den. Minister Signe Munk (SF) henviser til, at regeringen først vil se på en passagerafgift for krydstogtskibe. Lokale SF- og K-politikere på Vestkysten er kritiske, mens en V-viceborgmester kalder det et klogt træk.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer SF ind med 'kovending' og 'pakket væk' og antyder, at ministeren ikke kæmper for partiets politik. Artiklen lader kritikere fra SF, K og V sætte dagsordenen, mens ministeren kun svarer kort og ikke stiller op til interview om den konkrete kritik. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen handler om, at en 31-årig mand er sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244 efter et slagsmål ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge, hvor en 32-årig svensk mand faldt, slog hovedet og døde. Anklagemyndigheden går efter otte til ti måneders fængsel, hvilket flere retsordførere fra DF, DD og V kritiserer som for lavt. Københavns Politi understreger, at strafpåstanden er foreløbig, og at efterforskningen kan føre til sigtelse efter andre bestemmelser.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende retsordførere fra DF, DD og V kritisere anklagemyndighedens strafpåstand uden at nogen partipolitiker eller juridisk ekspert forsvarer den gældende praksis. Anklagemyndigheden ønsker ikke at kommentere, og politiets forbehold ændrer ikke, at kritikken står uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en retspolitisk sag.

Artiklen handler om, at den nye klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) ikke har droppet arbejdet med at undersøge en mulig forlængelse af olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050, selvom hun før valget kaldte det 'helt uacceptabelt'. TotalEnergies har anmodet om forlængelse, og et foreløbigt skøn viser øget CO2-udledning. Eksperter og Alternativet kritiserer, mens S, V og M fortsat støtter en undersøgelse.

Hvorfor: Artiklen rammer den radikale klimaminister med en ironisk rubrik og en underrubrik, der fremhæver et løftebrud, samtidig med at eksperter og Alternativet får lov at kritisere, mens forsvarerne af undersøgelsen kun er S og V. Det gavner blå blok, som ikke er under samme pres for at forlade deres klimapolitik.

Artiklen handler om, at to tidligere socialdemokrater, Tine Aurvig-Huggenberger og Bjarke Larsen, melder sig ud af Socialdemokratiet i protest mod, at Folketinget får tilknyttet en præst efter et forslag fra kirkeminister Ida Auken (S). Artiklen gengiver deres kritik, biskoppen Peter Skov-Jakobsens afvisning og SF's Karsten Hønge, der advarer mod mere religion på Christiansborg. Ida Auken har ikke kunnet svare TV 2 og henviser til et skriftligt svar til DR.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens beskrivelse af Ida Aukens jubelscene rammer Socialdemokratiet negativt, og kritikken fylder det meste af artiklen. Ministeren får ikke selv plads til at svare TV 2 og henvises til et skriftligt svar til DR, mens kritikerne og biskoppen citeres bredt. Der er tale om flere svage tegn i samme retning mod regeringspartiet S.

Magtens Morgenbrief analyserer SF's og Pia Olsen Dyhrs håndtering af sagen om ansættelsen af en rådgiver, der tidligere blev fyret fra SF for grænseoverskridende adfærd. To tidligere rådgivere, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, kritiserer SF's krisehåndtering og peger på tre fejl. Artiklen er en navngiven politisk analytikers fortolkning.

Hvorfor: Artiklen er en kritisk analyse af SF og Pia Olsen Dyhrs krisehåndtering, hvor journalisten selv i rubrik og brødtekst dømmer håndteringen som mislykket med ironiske formuleringer. De to citerede rådgivere kritiserer SF uden at SF eller Pia Olsen Dyhr får plads til at svare. Kritikken rammer et rødt parti og gavner dermed højrefløjen, men det er kritisk journalistik over for en partileder snarere end en systematisk politisk kampagne.

Artiklen handler om kritikken af SF-formand Pia Olsen Dyhrs håndtering af ansættelsen af en personlig rådgiver, Thomas Nystrøm, der tidligere forlod SF efter anklager om seksuelle krænkelser. To debattører mener, at sagen kunne have åbnet en debat om tilgivelse og forsoning efter metoo, men at håndteringen forpurrede den. Thomas Nystrøm trak sig fra posten lørdag eftermiddag efter flere dages kritik.

Hvorfor: Rubrikken slår fast, at SF's håndtering har forpurret en vigtig debat, og artiklen lader to debattører kritisere Pia Olsen Dyhrs håndtering uden at SF-formanden selv får ordet til at svare. Kritikken står dermed uimodsagt og stiller SF negativt.

Artiklen handler om, at rygning og tobak kun nævnes én gang i den nye regerings 77 sider lange regeringsgrundlag. Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen kritiserer udeladelsen og efterlyser højere cigaretpriser, mens sundhedsminister Ida Auken (S) henviser til en kommende folkesundhedslov uden at ville sige, hvad den skal indeholde. Artiklen nævner, at et flertal i Folketinget sidste år var klar til at hæve priserne, mens Socialdemokratiet var imod af frygt for grænsehandel.

Hvorfor: Artiklen lader Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen kritisere regeringens udeladelse af tobak, mens Socialdemokratiets modstand mod højere cigaretpriser kun gengives kort som indirekte tale. Ministeren får plads, men kritikken står uimodsagt, og artiklen slutter med foreningernes krav. Det giver en svag hældning mod højre, fordi S fremstilles som den part, der blokerer en prisstigning.

Artiklen handler om Enhedslistens forslag om at halvere momsen på fødevarer og fjerne momsen på frugt og grønt. Både Dansk Industri og overvismand Carl-Johan Dalgaard advarer om, at forslaget bliver bureaukratisk og dyrt, og at momsnedsættelsen måske ikke slår igennem i lavere priser. Skatteministeriet har tidligere vurderet, at forslaget koster statskassen 15-20 milliarder kroner om året.

Hvorfor: Rubrikken bruger ladede ord som 'svinger kniv' og fremhæver, at forslaget bliver 'dyrt og bøvlet', hvilket stiller Enhedslisten negativt. Underskrubrikken fremhæver kun kritikere, og artiklen giver ikke forslagsstillerne plads til at forsvare forslaget mod kritikken. Det gavner den borgerlige fløj, der er imod øgede offentlige udgifter og regulering.

Magtens Morgenbrief analyserer Troels Lund Poulsens (V) udspil om en VLAK-regering som et træk i regeringsforhandlingerne. Ifølge to tidligere rådgivere er udspillet en "hadegave" til Lars Løkke Rasmussen (M), der presses, fordi politikken ligner hans egen, men uden ministerposter til ham. Artiklen gennemgår Løkkes og Venstres mulige næste træk.

Hvorfor: Analysen roser Venstres og Troels Lund Poulsens træk i regeringsspillet med formuleringer som "hatten af" og "snedigt trick", og en citeret kilde siger, at Venstre er "kommet hjem" og står i spidsen for blå blok. Løkke og Moderaterne fremstilles neutralt som den pressede part, og der er ingen negative vurderinger af blå blok. Hældningen er svag og handler mest om spillet om regeringsdannelsen.

Artiklen refererer det britiske lokalvalg, hvor Labour og De Konservative står til at blive mere end halveret, mens Reform UK står til at få mere end dobbelt så mange mandater som hvert af de to partier. DR's Europa-korrespondent Anna Gaarslev vurderer, at resultatet er et alvorligt problem for Keir Starmer, og at der internt i Labour rejses tvivl om hans lederskab. En Reform UK-vælger og Nigel Farage citeres for ønsket om en ny regering og for partiets fremgang i London-bydelene.

Hvorfor: Undernubrikken bruger "vælgerlussing" om Labour, og journalisten kalder selv resultatet "en katastrofe" for Starmer, mens Reform UK får lov at være "den helt store vinder". Den eneste vælgerkilde er en Reform UK-tilhænger, og Labours modsvar begrænses til korte citater fra Lammy og Starmer. Der er tale om udenlandsk valgstof uden dansk skillelinje, og hældningen er derfor svag til moderat i højre retning.

Artiklen handler om de britiske lokalvalg 7. maj 2026, hvor Labour ifølge en beregning står til at miste tre fjerdedele af sine lokale pladser. DR's korrespondent og eksperter peger på, at vælgerne vender Labour og premierminister Keir Starmer ryggen på grund af leveomkostninger, svag vækst, nedslidt offentlig sektor, Mandelson-sagen og indvandring. Reform UK og Nigel Farage ventes at vinde frem.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Labours og Starmers ventede nederlag med journalistens egne formuleringer som 'skæbnestund', 'manglende lederskab' og 'han gavner ikke sagen'. Kritikken af Labour står uimodsagt, mens Reform UK og Farage kun refereres neutralt, hvilket samlet set gavner den britiske højrefløj. Der er dog tale om en nyhedsartikel med flere kilder og faktuelle tal, ikke en kampagne.

Artiklen handler om, at den franske venstrefløjsleder Jean-Luc Mélenchon stiller op til præsidentvalget i 2027 og har offentliggjort et valgprogram med bl.a. udtræden af Nato, lavere pensionsalder og høj beskatning af de rigeste. Artiklen beskriver ham som karismatisk og kontroversiel og gennemgår hans chancer mod Marine Le Pen og Jordan Bardella fra National Samling samt mod centrumkandidaten Edouard Philippe.

Hvorfor: Artiklen bruger flere journalistiske formuleringer, der svækker venstrefløjskandidaten Mélenchon: rubrikken kalder ham 'kontroversiel', teksten siger, at hans politik er 'alt for yderligtgående', og at han 'ikke er nogen brobygger'. Samtidig fremstilles National Samlings projekt som mere bæredygtigt og med mulighed for at nå helt til Elyséepalæet, hvilket samlet set gavner højrefløjen.

Artiklen handler om SF-formand Pia Olsen Dyhrs udmeldinger på 1. maj om genindførelse af store bededag. Hun siger, at kravet er vigtigt, men ikke ultimativt, og at det indgår i regeringsforhandlingerne, hvor Lars Løkke Rasmussen er med. Artiklen bringer også to SF-vælgere, der vil blive skuffede, hvis partiet ikke gennemfører genindførelsen.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Pia Olsen Dyhr som tøvende og som en, der risikerer at skuffe sine vælgere. Artiklen bringer to SF-vælgere, der kritiserer et muligt løftebrud, uden at andre vælgere eller et forsvar for forhandlingssituationen får plads. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag, hvor SF's troværdighed er i spil.

Artiklen handler om, at Venstres Troels Lund Poulsen og Konservatives Mona Juul har oplyst, at Mette Frederiksen (S) under regeringsforhandlingerne har sagt, at velfærdsforliget er faldet. Det skaber tvivl om aftalen bag pensionsalderen, og to økonomiprofessorer vurderer, at en fastfrysning af pensionsalderen vil være meget dyr for staten.

Hvorfor: Artiklen refererer begge siders position i pensionsstriden, men de to eksperter, der bærer historien, kalder S's linje urealistisk og 'fuldstændig vanvittig', uden at en fortaler for at bremse pensionsalderen får plads. Dermed styrkes blå bloks krav om at holde fast i velfærdsforliget, mens Socialdemokratiets alternativ fremstår økonomisk uansvarligt.

Artiklen handler om gårdejer Anders Krogsgård i Lemvig, der vil bruge sin gård til overnatning, fester, keramikværksted og gårdbutik, men oplever at planloven spænder ben. Liberal Alliance vil lempe planloven, så det bliver lettere at lave turisme- og udviklingsprojekter på landet, og partiet får opbakning fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Liberal Alliances udspil om at lempe planloven og lader både en gårdejer og Landdistrikternes Fællesråd bakke op. Der citeres ingen modstandere af lempelsen, så den ene side i en potentiel interessekonflikt om planloven sætter dagsordenen uden modspil. Det er en svag hældning til højre.

Artiklen forklarer baggrunden for konflikten om velfærdsforliget, som har sat regeringsforhandlingerne mellem Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) i stå. Venstre og De Konservative kræver, at S bekræfter det eksisterende forlig, før de møder op igen, mens S mener, at forlig ikke kan indgås før en ny regering er dannet. Artiklen gennemgår forligets historie og de uenigheder om, hvorvidt Moderaterne er forligsparti, og om S vil ændre pensionsalderen.

Hvorfor: Rubrikken og brødteksten gentager Venstre og De Konservatives mistanke om, at Socialdemokratiet vil 'genantænde lunten på en bombe under dansk økonomi', som journalistens egen ramme. S's forsvar og forklaring er med, men den ladede 'bombe'-metafor og mistanken står uimodsagt som journalistens vinkel. Der er derfor en svag til moderat hældning til højre i en ellers forklarende artikel.

Artiklen beskriver, at Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) efter 11 dage uden officielle regeringsforhandlinger kritiserer Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) for at sidde på hegnet og for at skulle træffe et valg om den økonomiske kurs. Løkke antyder, at der kan komme en ny kongerunde, hvis forhandlingerne ikke lykkes, og understreger, at Moderaterne ikke kan støtte en regering uden en offensiv økonomisk politik. Artiklen refererer også Mette Frederiksens tidligere udmelding om, at Løkke bør sætte sig ved forhandlingsbordet.

Hvorfor: Artiklen lader Løkkes kritik af Mette Frederiksen stå uimodsagt, da hun ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning mod højre, fordi kritikken rammer Socialdemokratiet uden modspil.

Artiklen gennemgår, hvordan danske partier screener folketingskandidater, med udgangspunkt i at Liberal Alliance og Borgernes Parti ekskluderede nyvalgte folketingsmedlemmer få dage efter valget. Valgforsker Kasper Møller Hansen forklarer, at centraliserede screeningsprocesser hos Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har været succesfulde, mens nye partier med svage lokalorganisationer har sværere ved at screene.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af partiernes screeningsprocesser med en ekspert som hovedkilde. To blå partier (Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti) fremhæves som succesfulde uden modspil, mens Socialdemokratiet også roses, hvilket samlet giver en svag hældning mod højre.