Se selv – alle artiklerne

Portræt af Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Anders Vistisen, der som chief whip for gruppen Europæiske Patrioter arbejder for at samle den yderste højrefløj i Europa-Parlamentet. Artiklen beskriver, hvordan brandmuren mod højrefløjen er begyndt at slå revner, og hvordan et nyt flertal mellem de kristenkonservative og højrefløjen er opstået. Den tyske socialdemokrat René Repasi kritiserer samarbejdet, mens Vistisen afviser kritikken.

Hvorfor: Artiklen er et portræt, hvor Anders Vistisen er hovedkilden og får langt mest plads, mens kritikeren René Repasi kun citeres kort. Journalisten beskriver Vistisen positivt som nøgtern og strategisk og bruger en rubrik, der fremstiller ham som en, der vil forandre Europa indefra. Det giver en svag hældning til højre.

DR's politiske analyse ser tilbage på 2025 med tre nedslag: Trumps indsættelse og pres på Grønland, Mette Frederiksens tale på Folkemødet i Allinge og det borgerlige konvent i Fredericia. Analysen beskriver et år med blå samling og rød splittelse, en SVM-regering med resultater men skrumpende opbakning, og et historisk dårligt forhold mellem Danmark og USA.

Hvorfor: Analysen beskriver et år med blå samling og fremgang for DF og Venstre, mens Socialdemokratiet og Moderaterne fremstilles som svækkede med dårlige målinger og et katastrofalt kommunalvalg. Journalisten bruger farvede formuleringer som "en våd klud til SF" og "iskold skulder til Enhedslisten", og Trumps Grønlandspolitik kaldes "aggressiv". Flere tegn peger i samme retning, men analysen er også nøgtern om regeringens resultater.

Regeringen præsenterer syv initiativer for at begrænse optaget af studerende fra Bangladesh og Nepal på danske universiteter. Initiativerne omfatter skærpede adgangskrav, højere studiegebyrer, forbud mod at medbringe ægtefæller og kortere jobsøgningsophold. Dansk Folkeparti kritiserer planen som lappeløsninger og kræver ministerens afgang.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt regeringens plan og giver både ministrene og DF plads. Men mellemrubrikken 'S-næstformand i klemme' og journalistens spørgsmål om, hvorvidt Stærke har svigtet, rammer Socialdemokratiet uden at Stærke selv får mulighed for at svare. Det giver en svag hældning mod højre i en i øvrigt balanceret artikel.

Retten i Aarhus afgjorde tirsdag, at Aarhus Kommune ikke skal betale erstatning til Amal, der som 16-årig blev sendt på genopdragelse i Somalia. Dansk Folkepartis Anders Vistisen kalder dommen en skandale og vil efter sommerferien fremsætte et lovforslag om skærpet handlepligt for kommunerne.

Hvorfor: Artiklen refererer dommen nøgternt, men lader derefter udelukkende Dansk Folkeparti og Anders Vistisen sætte dagsordenen med kravet om skærpet handlepligt. Hverken regeringen, Aarhus Kommune eller andre partier får plads til at forholde sig til forslaget, hvilket giver DF en uimodsagt platform. Det er en svag hældning til højre.

Artiklen beskriver, hvordan kulturpolitiske ordførere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti opfordrer DR's kommende generaldirektør Bjarne Corydon til at rydde op i DR. De peger på behov for mindre bureaukrati, større troværdighed og et mere nuanceret politisk billede. Corydon selv vil ikke udpege konkrete opgaver endnu.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende borgerlige kulturordførere kritisere DR og den kommende generaldirektør, mens hverken røde politikere eller DR's ledelse får plads til at svare på kritikken. Corydon citeres kun kort og afvisende uden at gå i detaljer, og kritikken af DR's 'venstreorienterede' dækning står uimodsagt. Det giver en overvejende ensidig vinkel, der gavner borgerlige partiers dagsorden om DR.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kræver, at Danmark skruer ned for støtten til Ukraine, medmindre andre NATO-lande bidrager mere. Han mener, at regeringen skal indse, at Ukraine næppe kan vinde krigen og bør acceptere territoriale afgivelser i en fredsløsning. Artiklen bringer tal for dansk støtte og gengiver Zelenskyjs udmelding om betingelser for en våbenhvile.

Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring DF-formand Morten Messerschmidts krav om at skære i Ukraine-støtten, og han får hele artiklen til at fremføre sit synspunkt. Regeringen, som kritiseres for at navigere med 'skyklapper', får ikke plads til at forsvare sin Ukraine-politik, og de partier, der støtter kursen, er helt fraværende. Dermed sætter DF dagsordenen uden modspil fra den anden side af den danske Ukraine-strid.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) stopper som social- og boligminister for at blive Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København og afviser at frasige sig sit eftervederlag på op til 30 måneders ministerløn. Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kalder det "pamperi af værste skuffe", mens Rosenkrantz-Theil henviser til, at eftervederlaget er en del af ministerlønnen. Artiklen sammenligner med Sophie Hæstorp Andersen, der i 2021 frasagde sig eftervederlag fra Region Hovedstaden.

Hvorfor: Rubrikken overtager DF's karakteristik "pamperi af værste skuffe", og journalistens egen indramning om at føre valgkamp på ministerpenge stiller Rosenkrantz-Theil negativt. Kontrasten til Sophie Hæstorp Andersens afkald forstærker den negative vinkel, mens forsvar og kritik af DF's eget forbrug kun kommer i citatform.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer en ny abortaftale, hvor den fri abortgrænse hæves fra 12 til 18 uger, de fem regionale abortsamråd erstattes af ét nationalt abortnævn, og 15-17-årige kan få abort uden forældresamtykke. Aftalen er indgået af regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, mens Liberal Alliance og De Konservative er med i dele af aftalen. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne kritiserer aftalen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et positivt portræt af sundhedsminister Sophie Løhde (V), der beskrives som 'stolt' og 'glad', og hendes argumenter får stor plads. Kritikken fra DF og DD gengives kort i citater, men uden at modargumenterne udfoldes. Dette giver en svag hældning mod højre.

DR's valganalyse gør status efter kommunalvalget 2021. Venstre og De Konservative betegnes som vindere, mens Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er tabere. Analysen beskriver Mette Frederiksens politiske krise, Thulesen Dahls usikre formandspost og Ellemann-Jensens lettelse.

Hvorfor: Analysen udnævner Venstre og De Konservative til vindere og beskriver Socialdemokratiet som valgets taber i en kæmpe skuffelse. Journalisten bruger egne ladede formuleringer som »vælgerlussing«, »dead man walking« og »av, av, av«, der især rammer S, DF og til dels K, mens V og K får positive vendinger. Der er dog også kritik af K's tab af Frederiksberg, og billedet er ikke gennemgående ensidigt.

Artiklen gennemgår, hvordan partierne i Folketinget reagerer på regeringens beslutning om at placere et nyt udrejsecenter på Langeland. Både støttepartierne og oppositionen er utilfredse og foreslår alternative placeringer som Lindholm, Grønland eller flere mindre centre. Beslutningen er administrativ, og regeringen behøver derfor ikke et flertal i Folketinget.

Hvorfor: Artiklen lader samtlige oppositionspartier og støttepartier kritisere regeringens placering af udrejsecentret, mens regeringen ikke får plads til at forsvare beslutningen. Journalisten skriver selv, at regeringens valg er forkert, og regeringens prisargument gengives kun gennem Venstres afvisning. Det giver en svag hældning mod højre i en sag, hvor kritikken kommer fra både rød og blå blok.

Artiklen beskriver, at de blå partier forlod forhandlingerne om en yderligere genåbning af Danmark, fordi regeringen ifølge dem ikke ville forhandle om deres forslag. Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative kritiserer forløbet, mens regeringen fortsatte forhandlingerne med Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet.

Hvorfor: Artiklen lader blå bloks kritik af forhandlingsforløbet stå uimodsagt, og regeringen får ingen plads til at forklare, hvorfor blå blok blev bedt om at forlade mødet. Rubrikken overtager blå bloks vinkel med citatet om at være smidt ud. Det giver en svag til tydelig hældning til højre.

Konservative og Dansk Folkeparti kræver, at regeringen genåbner de syv nordjyske kommuner, der blev lukket ned på grund af cluster 5-mutationen. De henviser til, at mutationen ikke er fundet siden september, og at forskere har rejst tvivl om dens farlighed. Venstre støtter delvist kravet, mens DR oplyser, at man arbejder på en kommentar fra regeringen.

Hvorfor: Artiklen lader Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre kræve Nordjylland genåbnet og bringer forskere, der stiller sig tvivlende over for mutationens farlighed. Regeringen får ingen plads til at forsvare nedlukningen, og DR noterer blot, at man arbejder på en kommentar. Dermed sætter oppositionen dagsordenen uden modspil, hvilket svagt gavner blå blok.