Se selv – alle artiklerne

TV 2 tegner et portræt af Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt og giver tre forklaringer på, hvorfor partiet er gået fra nedsmeltning til fremgang i meningsmålingerne. Artiklen peger på hans tidlige fokus på fødevare- og energipriser, hans evne til at hente stemmer fra Socialdemokratiet og hans store rækkevidde på sociale medier. Samtidig rejses spørgsmålet, om han er toppet for tidligt, og om hans afvisning af at gå i regering med Lars Løkke Rasmussen kan spænde ben for blå blok.

Hvorfor: Artiklen er en analyse, der primært forklarer Dansk Folkepartis fremgang gennem rosende journalistiske formuleringer om Messerschmidt som strategisk dygtig ('katten med mindst ni liv', så dagsordenen først). Regeringen fremstilles samtidig som reaktiv og bagud ('halser efter', 'har tydeligvis erkendt, at den har travlt'). Der er dog også kritiske spørgsmål til Messerschmidt, og artiklen er ikke gennemgående ensidig.

Regeringen præsenterer syv initiativer for at begrænse optaget af studerende fra Bangladesh og Nepal på danske universiteter. Initiativerne omfatter skærpede adgangskrav, højere studiegebyrer, forbud mod at medbringe ægtefæller og kortere jobsøgningsophold. Dansk Folkeparti kritiserer planen som lappeløsninger og kræver ministerens afgang.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt regeringens plan og giver både ministrene og DF plads. Men mellemrubrikken 'S-næstformand i klemme' og journalistens spørgsmål om, hvorvidt Stærke har svigtet, rammer Socialdemokratiet uden at Stærke selv får mulighed for at svare. Det giver en svag hældning mod højre i en i øvrigt balanceret artikel.

Retten i Aarhus afgjorde tirsdag, at Aarhus Kommune ikke skal betale erstatning til Amal, der som 16-årig blev sendt på genopdragelse i Somalia. Dansk Folkepartis Anders Vistisen kalder dommen en skandale og vil efter sommerferien fremsætte et lovforslag om skærpet handlepligt for kommunerne.

Hvorfor: Artiklen refererer dommen nøgternt, men lader derefter udelukkende Dansk Folkeparti og Anders Vistisen sætte dagsordenen med kravet om skærpet handlepligt. Hverken regeringen, Aarhus Kommune eller andre partier får plads til at forholde sig til forslaget, hvilket giver DF en uimodsagt platform. Det er en svag hældning til højre.

Udenrigsministeriet har købt en ny chefbolig til Danmarks FN-ambassadør i New York for en samlet forventet udgift på 86,7 millioner kroner. Købet blev vedtaget i Finansudvalget i marts, men er først nu offentliggjort. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne stemte imod og kalder købet vanvittigt og ude af proportioner.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt aktstykket og ministeriets begrundelse, men kritikken kommer udelukkende fra DF, og Udenrigsministeriet får ikke plads til at svare på kritikken. Det giver en svag hældning til fordel for DF's kritik af regeringens boligkøb.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kræver, at Danmark skruer ned for støtten til Ukraine, medmindre andre NATO-lande bidrager mere. Han mener, at regeringen skal indse, at Ukraine næppe kan vinde krigen og bør acceptere territoriale afgivelser i en fredsløsning. Artiklen bringer tal for dansk støtte og gengiver Zelenskyjs udmelding om betingelser for en våbenhvile.

Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring DF-formand Morten Messerschmidts krav om at skære i Ukraine-støtten, og han får hele artiklen til at fremføre sit synspunkt. Regeringen, som kritiseres for at navigere med 'skyklapper', får ikke plads til at forsvare sin Ukraine-politik, og de partier, der støtter kursen, er helt fraværende. Dermed sætter DF dagsordenen uden modspil fra den anden side af den danske Ukraine-strid.

Et udkast til en politisk aftale om at hæve abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge er blevet kendt. Uden for aftalen står blandt andre Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, hvis ordførere kritiserer udkastet. Artiklen gengiver også Etisk Råds anbefalinger og indholdet af udkastet.

Hvorfor: Artiklen handler om en konkret dansk partipolitisk strid om abortgrænsen, men kun modstanderne fra DF og DD citeres indgående, mens flertallets partier ikke får plads til at forsvare udkastet. Den eneste form for modspil er et ældre citat fra Moderaterne og en mail fra ministeren om, at udkastet justeres. Det giver en svag til moderat hældning til højre.

Artiklen refererer fra Danmarksdemokraternes første landsmøde i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor Inger Støjberg har holdt sin første landsmødetale. Artiklen er bygget op om interviews med fire partimedlemmer og -tilhængere, der forklarer, hvorfor de har forladt Dansk Folkeparti og nu støtter Støjberg. Medlemmerne beskriver Støjberg som jordnær, ærlig og stabil.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om fire medlemmer og tilhængere af Danmarksdemokraterne, der alle roser Inger Støjberg som jordnær, ærlig og stabil, og som beskriver Dansk Folkeparti som præget af uro. Der optræder ingen kilder, der er kritiske over for Støjberg eller partiet, og Dansk Folkeparti får ikke plads til at svare på medlemmernes kritik. Det giver en overvejende ensidig positiv fremstilling af Danmarksdemokraterne og Støjberg.

DR's valganalyse gør status efter kommunalvalget 2021. Venstre og De Konservative betegnes som vindere, mens Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er tabere. Analysen beskriver Mette Frederiksens politiske krise, Thulesen Dahls usikre formandspost og Ellemann-Jensens lettelse.

Hvorfor: Analysen udnævner Venstre og De Konservative til vindere og beskriver Socialdemokratiet som valgets taber i en kæmpe skuffelse. Journalisten bruger egne ladede formuleringer som »vælgerlussing«, »dead man walking« og »av, av, av«, der især rammer S, DF og til dels K, mens V og K får positive vendinger. Der er dog også kritik af K's tab af Frederiksberg, og billedet er ikke gennemgående ensidigt.

Artiklen handler om Gimlinge Sogn i Slagelse, der nærmer sig grænsen for automatisk nedlukning på grund af højt smittetryk. På Dalmose Skolen er 23 personer konstateret smittet, og i 8.A. mødte kun tre elever op fredag. En ekspert og flere partier mener, at nedlukningsmodellen bør ændres.

Hvorfor: Artiklen citerer kun kritikere af nedlukningsmodellen – en ekspert, Venstre og Dansk Folkeparti – mens regeringen, der står bag modellen, ikke får plads til at forsvare den. Det giver en svag hældning mod højre, men kritikken er delvist fagligt begrundet og ikke ladet i journalistens egne ord.

Dansk Folkeparti står uden for den brede folketingsaftale om at evakuere cirka 45 afghanske tolke og lokalt ansatte til Danmark. Peter Skaarup (DF) forklarer, at partiet gerne vil hjælpe i nærområdet, men frygter en flygtningestrøm og mener, at evakuering til Danmark er den lette løsning.

Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring et interview med Peter Skaarup (DF), der får lov at fremføre partiets kritik af aftalen og regeringen uden at regeringen eller aftalepartierne får mulighed for at svare. Det giver DF en uforholdsmæssig stemme i en konkret dansk strid om udlændingepolitik, hvilket svagt gavner højrefløjen.

Artiklen gennemgår, hvordan partierne i Folketinget reagerer på regeringens beslutning om at placere et nyt udrejsecenter på Langeland. Både støttepartierne og oppositionen er utilfredse og foreslår alternative placeringer som Lindholm, Grønland eller flere mindre centre. Beslutningen er administrativ, og regeringen behøver derfor ikke et flertal i Folketinget.

Hvorfor: Artiklen lader samtlige oppositionspartier og støttepartier kritisere regeringens placering af udrejsecentret, mens regeringen ikke får plads til at forsvare beslutningen. Journalisten skriver selv, at regeringens valg er forkert, og regeringens prisargument gengives kun gennem Venstres afvisning. Det giver en svag hældning mod højre i en sag, hvor kritikken kommer fra både rød og blå blok.

Thyra Frank fortæller i et interview med TV 2 om sin tid som ældreminister 2016-2019, hvor hun fik kvalme ved synet af trappen op til Christiansborg og tabte 26 kilo under presset. Hun beskriver, hvordan Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ifølge hende gik efter hende fra første dag, og fremhæver især Astrid Krag som hård kritiker. Hun fortæller også om vejen ind i politik via Anders Samuelsen og Liberal Alliance og om sine politiske sejre i ministeriet.

Hvorfor: Artiklen er et portrætinterview, hvor Thyra Frank (LA) får hele ordet, og hvor journalisten selv bruger ladede formuleringer som 'lugte blod' og 'faldt hende i ryggen' om Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De to partier og Astrid Krag får ingen plads til at forklare deres kritik, og Astrid Krag ønsker ikke at medvirke. Det giver en svag til moderat hældning til fordel for Thyra Frank og hendes blå parti og til skade for S og DF.

Artiklen beskriver, at de blå partier forlod forhandlingerne om en yderligere genåbning af Danmark, fordi regeringen ifølge dem ikke ville forhandle om deres forslag. Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative kritiserer forløbet, mens regeringen fortsatte forhandlingerne med Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet.

Hvorfor: Artiklen lader blå bloks kritik af forhandlingsforløbet stå uimodsagt, og regeringen får ingen plads til at forklare, hvorfor blå blok blev bedt om at forlade mødet. Rubrikken overtager blå bloks vinkel med citatet om at være smidt ud. Det giver en svag til tydelig hældning til højre.

Konservative og Dansk Folkeparti kræver, at regeringen genåbner de syv nordjyske kommuner, der blev lukket ned på grund af cluster 5-mutationen. De henviser til, at mutationen ikke er fundet siden september, og at forskere har rejst tvivl om dens farlighed. Venstre støtter delvist kravet, mens DR oplyser, at man arbejder på en kommentar fra regeringen.

Hvorfor: Artiklen lader Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre kræve Nordjylland genåbnet og bringer forskere, der stiller sig tvivlende over for mutationens farlighed. Regeringen får ingen plads til at forsvare nedlukningen, og DR noterer blot, at man arbejder på en kommentar. Dermed sætter oppositionen dagsordenen uden modspil, hvilket svagt gavner blå blok.

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance forlod mandag aften forhandlingerne om nye coronahjælpepakker i Erhvervsministeriet. Partierne siger, at regeringen ikke gav indrømmelser på deres krav om blandt andet 22-reglen, indefrosne feriepenge og større inddragelse af Folketinget. Morten Messerschmidt kalder forløbet grotesk og sammenligner regeringen med J.B.S. Estrup.

Hvorfor: Artiklen lader DF og LA forklare deres exit og sætter deres anklage om, at regeringen er arrogant, i rubrikken, mens regeringen ikke får plads til at svare på kritikken. Det giver en overvejende ensidig fremstilling, hvor blå bloks kritik af S-regeringen står uimodsagt. Regeringens aftaleudkast nævnes til sidst, men uden at forsvare sig mod anklagerne.

TV 2's politiske redaktør Troels Mylenberg forklarer, hvorfor Dansk Folkeparti i 11. time indgik en boligaftale med regeringen og de øvrige røde partier i stedet for Radikale Venstre. Han vurderer, at DF dermed markerer sig efter valgnederlaget og samtidig gør Radikale Venstre til "sorteper".

Hvorfor: Analysen bygger på TV 2's politiske redaktør, der roser Dansk Folkepartis manøvre som "solidt politisk håndværk" og fremstiller Radikale Venstre som "forpjusket" og gjort til "sorteper". Radikale Venstre får ingen plads til at forklare sig, og underrubrikken overtager samme vinkel. Der er flere tegn i samme retning, men ingen gennemgående kampagne.