Se selv – alle artiklerne

Magtens Morgenbrief analyserer de fire blå partiers fælles krav om skattelettelser i bunden forud for skatteforhandlingerne. To tidligere rådgivere i Statsministeriet, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, vurderer, at kravet er let for regeringen at imødekomme og derfor ikke presser den. Artiklen ser også på, hvorfor Dansk Folkeparti ikke er med i det fælles udspil.

Hvorfor: Rubrikken siger, at de blå partier har skudt sig selv i foden, og artiklen lader to tidligere rådgivere kritisere de fire partiers udspil uden at de selv får ordet. Kritikken af oppositionen står uimodsagt, mens regeringen fremstilles som den, der kan være lettet.

Artiklen handler om, at den fængselsafdeling ved udrejsecenter Kærshovedgård, som statsminister Mette Frederiksen præsenterede i sin åbningstale, ifølge Justitsministeriet først forventes klar om 4-5 år. Ministeriet arbejder på en midlertidig løsning med cirka 50 pladser inden for et par år. Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg kritiserer tidsplanen, og justitsminister Nicolai Wammen forklarer, at byggeri og sikkerhedstilladelser tager tid.

Danmarksdemokraternes udlændingeordfører Dennis Flydtkjær har stillet et spørgsmål til justitsminister Nicolai Wammen om, hvorvidt offentlige anklagere må bære religiøse symboler som hijab i retssalen. Baggrunden er, at anklager Zahra Sediqi ved Statsadvokaten i Viborg har fortalt på LinkedIn, at hun er den første anklager i Danmark med tørklæde. Anklagemyndigheden oplyser, at der ikke findes interne regler mod hijab, og FOAN støtter Sediqi.

Lolland Kommune skal spare op mod 10 millioner kroner på færgedriften til Femø, Fejø og Askø som led i et underskud på over 300 millioner kroner. Danmarksdemokraternes ø-ordfører Susie Jessen kræver en ny redegørelse til transportminister Signe Munk om, hvordan kommunens 24,3 millioner kroner i §20-tilskud bruges. Alternativets Elise Sydendal er bekymret for ø-livet, mens Lolland Kommune afviser, at midlerne er øremærket færgedrift.

DR fortæller, at over 10.000 kvinder og børn er berørt af, at European Sperm Bank har brugt sæd fra 81 donorer til flere kvinder end loven tillader, og at 105 donorer fra før 2013 har fået flere end 25 børn. Sundhedsordførere fra Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre kræver, at de berørte familier får oplysningerne, mens sundhedsminister Ida Auken (S) afventer et eftersyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Sædbanken er politianmeldt af Styrelsen for Patientsikkerhed og afviser at kontakte familierne under henvisning til donoroplysninger.

Artiklen handler om, at Skattestyrelsen har kontrolleret private solcelle- og vindmølleejere og fundet knap 2.000 anlæg, der har overskredet effektgrænsen på 6 kilowatt i nettoafregningsordningen. Lemvig-borgeren Nils-Jørn Krejberg har fået en efterregning på 10.000 kroner for en minimal overproduktion, og både han, mølleproducenten THYmøllen og Danmarksdemokraternes energiordfører Mads Fuglede kritiserer sanktionerne. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt svarer, at han har forståelse for oplevelsen, men ikke vil ændre reglerne, da ejerne kan søge tilbage i ordningen.

Hvorfor: Artiklen lader Danmarksdemokraternes krav om at sløjfe efterregningerne og genindføre ordningen stå uden modspil fra andre partier, og mellemrubrikken fremhæver partiets ordfører som den kritiske stemme. Skatteministeren får ganske vist plads til at svare, men kritikken af reglerne bærer artiklen, hvilket samlet set gavner den blå side i en konkret strid om afgiftsreglerne.

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) oplyser, at et udrejsecenter uden for EU er tættere på end nogensinde, og at de første afviste asylansøgere – cirka 100 personer – kan sendes afsted i løbet af 2027. Udvisningsdømte kriminelle kommer dog ikke med i første omgang. Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti kritiserer, at de kriminelle ikke er førsteprioritet, og at regeringen ikke har levet op til tidligere løfter.

Artiklen handler om, at flere landsbyskoler på Sjælland og Lolland er i fare for at blive lukket, når kommunerne skal vedtage sparekataloger for næste års budget. Alternativet og Danmarksdemokraterne kræver, at regeringen kommer med akut hjælp, mens økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) henviser til regeringens særtilskudspulje på en milliard kroner og siger, at regeringen ikke kan løse alt med ét hug.

Folketinget vedtog torsdag en omstridt gødskningslov om kvælstofregulering med 119 stemmer for og 34 imod. Fem medlemmer af Venstres folketingsgruppe, anført af Søren Gade, stemte imod partilinjen, selv om partiet støttede forslaget. Loven er en udløber af den grønne trepart fra 2024 og har udløst protester fra landbruget.

DR kritiseres for at udleje DR Koncerthuset til en koncert med Isam B, som flere politikere kalder ekstrem islamist og kvindefjendsk. Socialdemokratiets udlændingeordfører opfordrer DR til at genoverveje udlejningen, mens Radikale Venstre forsvarer politikernes armslængde. DR oplyser, at ekstern booking ikke betyder, at DR deler kunstnerens holdninger.

Danmarksdemokraterne brugte et AI-genereret billede i forbindelse med et udspil om påklædning på ungdomsuddannelser, uden at det fremgik af Facebook-opslaget. To eksperter vurderer, at det kan være i strid med EU's AI-forordning, og partiet har efter DR's henvendelse tilføjet en mærkning. Partiet erkender, at mærkningen ikke var med på alle digitale grafikker.

Folkehøjskolernes Forening fastholder, at Isam B's sang 'Ramadan i København' fortsat skal være en del af Højskolesangbogen, selv om flere politikere har kritiseret hans udtalelser om niqab. Foreningen begrunder det med, at sangene er udvalgt efter indhold og kvalitet, og at ytringsfriheden gælder. Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne har kritiseret Isam B, og Mette Frederiksen har kaldt hans udsagn en hån mod dem, der kæmper.

Artiklen refererer Danmarksdemokraternes udspil "Bekæmp islam", der blandt andet vil forbyde tørklæde, dunjakke og kasket samt faste på ungdomsuddannelser og indføre håndtryk på første skoledag. To gymnasieelever fra Nyborg Gymnasium og forpersonen for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kritiserer forslagene som indskrænkning af religionsfriheden og som social kontrol. Inger Støjberg begrunder forslagene med, at der foregår social kontrol på mange ungdomsuddannelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om to elevkilder og elevorganisationens kritik af Danmarksdemokraternes udspil, mens partiet kun får ét kort citat om social kontrol. Rubrikken overtager kritikkens pointe om, at et tvunget håndtryk er social kontrol, og kritikken får sidste ord. Der er ingen modspil fra andre partier eller en uddybning af Danmarksdemokraternes begrundelse.

Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg foreslår nye krav til elever på ungdomsuddannelser: håndtryk med en person af modsatte køn, underskrift af en erklæring om danske værdier og mulighed for at angive klassekammerater, der ikke overholder værdierne. Forslagene kommer efter mediehistorier om social kontrol og Hizb ut-Tahrirs kampagne mod gymnasieelever. Både Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er kritiske.

Danmarksdemokraterne foreslår at forbyde andre sprog end dansk på danske ungdomsuddannelser og at kunne bortvise elever, der taler andre sprog i skoletiden. Forslaget skal ifølge Inger Støjberg bekæmpe negativ social kontrol. To gymnasirektorer reagerer: Rektoren i Høje Taastrup er positiv og har allerede en dansk-regel, mens rektoren på Frederiksberg Gymnasium kalder et lovkrav unødvendigt og vil have skolerne til selv at sætte reglerne.

Analysen beskriver, hvordan modsætningen mellem land og by er blevet et fast tema i dansk politik i 2026. Den tager udgangspunkt i fiskernes protest mod forbuddet mod hesterejefiskeri ved Rømø og bruger ulvedebatten, elmaster og kommunale budgetproblemer som eksempler. Ifølge analysen er næsten alle partier nødt til at forholde sig til spørgsmålet for ikke at blive beskyldt for københavneri.

Artiklen handler om kritik af regeringens regler for at skyde problemulve, efter at en ulv blev skudt ved Nørre Nebel. Danmarksdemokraternes dyrevelfærdsordfører Kim Edberg Andersen og talsmanden for Ulvefrit Danmark, Steffen Troldtoft, kalder reglerne for bureaukratiske. Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) afviser at oprette en reguleringszone for hele Jylland og henviser til faglige krav og ændringer af EU-reglerne.