Se selv – alle artiklerne

Artiklen forklarer, hvordan regeringens forslag om at sænke grænsen for afgiftsfritagelse på elbiler fra 419.300 til 366.200 kroner vil gøre nogle populære elbiler dyrere, mens andre ikke påvirkes. FDM har beregnet prisstigningerne, og FDM's direktør kalder det uheldigt, at biler over grænsen pålægges afgift. Artiklen gennemgår også den planlagte udfasning af elbilernes afgiftsrabat frem mod 2035.

TV 2 beskriver, hvordan erhvervsminister Martin Lidegaard (Radikale Venstre) i en video på sociale medier går rundt i supermarkedet Alma i Rungsted og fremhæver butikkens varer. Professoren Bent Greve kritiserer videoen for at virke som reklame for en enkelt virksomhed og kalder det uklogt for en erhvervsminister. Artiklen nævner også tidligere sager med ministre, der har optrådt i reklamer, og oplyser, at Lidegaard ikke har haft mulighed for at stille op til interview.

TV 2 har fået tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning, der viser, at der sidste år blev givet kompensation for 1239 får, 32 kreaturer, 5 heste, 8 geder og 1 vædder dræbt under 239 ulveangreb. Statens udgifter til ulvesikre hegn og kompensation var mindst 36,3 millioner kroner i 2025. Ordførere fra Alternativet, Danmarksdemokraterne og Venstre samt minister Christian Rabjerg Madsen (S) giver deres syn på, hvordan ulven skal håndteres.

Dansk Folkeparti fremsætter et beslutningsforslag om at genindføre store bededag som helligdag med virkning fra 2027. Morten Messerschmidt siger, at partiet vil holde de partier op på deres løfter fra valgkampen, og han indrømmer, at forslaget også kan være politisk drilleri. SF, Enhedslisten og De Konservative ønsker ikke at kommentere forslaget, mens Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne siger, at de vil stemme for.

Dansk Folkeparti har i en kronik i Jyllands-Posten fejlciteret flere politiske modstandere, blandt andre Søren Pind, Martin Krasnik og Pelle Dragsted. Partiet erkender fejlen i et opslag på X og beklager, og Jyllands-Posten har fjernet kronikken. Artiklen nævner også, at Morten Messerschmidt vil anlægge sag mod Martin Lidegaard for dennes kritik af DF's hjemrejseudspil.

Omkring 80 socialt udsatte beboere på Corona Camping i Borup har ikke forladt pladsen, selvom Køge Kommune har inddraget vintertilladelsen fra 1. november. Artiklen gengiver campingpladsens ejere og beboeres synspunkter og nævner, at det er partierne S, SF, RV og EL i Køge Kommune, der vil lukke pladsen, mens kommunen ikke har villet kommentere.

Hvorfor: Artiklen fortæller sagen næsten udelukkende gennem campingpladsens ejer og beboerne, mens Køge Kommune og de fire partier, der vil lukke pladsen, ikke får plads. Journalisten fremhæver, at partierne ikke har fremlagt nogen plan for beboerne, hvilket stiller især de røde byrådspartier negativt. Dermed gavner vinklen den side, der vil bevare pladsen, og den borgerlige valgforbundspartner.

TV 2 Kosmopol beskriver, hvordan omkring 3200 lejligheder i København er uden bopælspligt, og at tallet kan stige, fordi lovændringen fra 2021 kun gælder nye lokalplaner. Socialdemokratiet og Radikale Venstre i København vil have bopælspligt i alle boliger, mens Liberal Alliance og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) ikke støtter et indgreb. En ejendomsmægler og en boligøkonom vurderer, at et indgreb med tilbagevirkende kraft vil give værditab og ramaskrig.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti foreslår, at Danmark udtræder af FN's Ottawa- og Oslokonvention, så forsvaret kan bruge personelminer og klyngebomber. LA's forsvarsordfører Carsten Bach og militæranalytiker Anders Puck Nielsen argumenterer for afskrækkelse og kampkraft, mens Radikales Stinus Lindgreen afviser forslaget. Forsvarsministeriet oplyser, at regeringen ikke overvejer at udtræde af konventionerne.

Hvorfor: Rubrikken bruger journalistens egne negative ord ("uhyggelige og ulovlige våben") om LA's og DF's forslag, og indledningen rammer forslaget ind med våbnenes civile skadevirkninger. Begge sider af sagen citeres dog grundigt, og forslaget får plads til at blive forklaret, så hældningen er svag.

Artiklen handler om Folketingets førstebehandling af den dansk-amerikanske baseaftale fra december 2023, der giver amerikanske soldater adgang til flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg. En ny Megafon-måling viser, at 47 procent af danskerne er imod udstationeringen, mens 41 procent er for. Artiklen gennemgår partiernes og borgmestrenes holdninger og stiller spørgsmålstegn ved aftalen i lyset af Trumps udmeldinger om Grønland.

Artiklen beskriver, hvordan oppositionen forgæves forsøgte at vælte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et samråd. Tre nordatlantiske mandater og løsgængeren Jon Stephensen støttede pludselig ministeren, hvilket ifølge TV 2s oplysninger var resultatet af arbejde i kulissen i Venstres og Socialdemokratiets folketingsgrupper. Oppositionen overvejer nu en mistillidsafstemning i Folketingssalen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af et samråd og et politisk magtspil, hvor både opposition, minister og regeringspartier kommer til orde. Journalistens egne formuleringer som 'en lang næse til den kritiske opposition', 'vingeskudt opposition' og 'gjorde ham ikke klogere' stiller oppositionen – herunder Radikale Venstre – negativt, mens regeringssiden ikke rammes tilsvarende. Det giver en svag hældning mod højre.

SF, Enhedslisten og Radikale Venstre mener, at Danmark i videst muligt omfang bør købe forsvarsmateriel i Europa frem for USA på grund af tvivl om den amerikanske opbakning til NATO og Ukraine. En forsvarsanalytiker forklarer, at USA kan blokere for softwareopdateringer og missilleverancer til de danske F-35-fly. Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og økonomiminister Stephanie Lose (V) fastholder, at USA fortsat er en tæt allieret, og at eksisterende samarbejder skal bevares.

Artiklen handler om, at et flertal i en Megafon-måling mener, at regeringen bør sige undskyld for spiralsagen i Grønland. Dansk Folkepartis grønlandsordfører Alex Ahrendtsen forklarer, hvorfor han principielt er imod statslige undskyldninger, men holder en lille dør åben afhængigt af den kommende udredning.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gennemgår, hvad hvert enkelt parti fik ud af den grønne trepartsaftale om landbrug, natur og klima, som et flertal i Folketinget indgik 18. november 2024. Artiklen beskriver partiernes motiver, hvem der forlod forhandlingerne, og hvilke konsekvenser aftalen kan få for dem. Den konkluderer, at kampen om landbrug og natur langt fra er overstået.

Artiklen handler om, at de fire Radikale Venstre-medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation ifølge B.T. og Ekstra Bladet udtrykker mistillid til partiets spidskandidat og fagborgmester Mia Nyegaard og muligvis vil vælte hende. TV 2 Kosmopol har ikke fået Mia Nyegaard i tale, og den politiske kommentator Pia Allerslev vurderer mulige årsager til kupplanerne. Artiklen nævner også hendes tidligere undskyldning for kritiseret ledelsesstil og sammenligner med Socialdemokratiets spidskandidatskifte i København.

Den radikale gruppe i Københavns Borgerrepræsentation har udtrykt mistillid til partiets kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard og vil have hende vraget som spidskandidat til kommunalvalget i 2025. Ifølge B.T. skyldes utilfredsheden hendes kontante ledelsesstil og manglende evner som leder af den radikale gruppe. Artiklen genopfrisker også en sag fra 2023 om et brutalt arbejdsmiljø i Kultur- og Fritidsforvaltningen, som Nyegaard dengang undskyldte for.

14 af verdens største banker og finansinstitutter har meldt ud, at de vil støtte en tredobling af atomkraftkapaciteten frem mod 2050. Foreningen Atomkraft Ja Tak ser det som et signal til Danmark, mens en forsker fra Aalborg Universitet vurderer, at atomkraft er dyrere og langsommere end vind og sol. Artiklen gengiver også partiernes holdninger fra et tidligere møde i Bruxelles.

Dagens overblik fra TV 2 gennemgår torsdagens største nyheder: en politisk aftale om at give politiet lov til ansigtsgenkendelse i grove sager, de første tiltaler mod unge svenske lejemordere, Jeppe Søes exit fra Moderaterne, Putins ironiske støtte til Kamala Harris og en debat om at flytte skoleferien på grund af varmen. Artiklen refererer kort hver sag med citater fra de invol parter.

Aarhus Byråd har indgået en aftale om at reducere CO2 fra trafikken med 270.000 tons årligt gennem nulemissionszoner, bedre cykelforhold og kørselsafgifter. Aftalen får blandet modtagelse: Aarhus City Forening ser både plusser og minusser, mens Venstres byrådsgruppe kalder den "gift for byen".