Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen handler om juniormesterlære-ordningen for elever i 8. og 9. klasse. Et år efter at ordningen blev landsdækkende, er 2.551 elever – 2,6 procent – i juniormesterlære, hvilket er omkring halvdelen af Børne- og Undervisningsministeriets forventning på cirka fem procent. Artiklen bringer positive erfaringer fra kommuner og erhvervsorganisationer, mens undervisningsminister Mattias Tesfaye har afvist interview på grund af regeringsforhandlinger.
Artiklen portrætterer tre unge i juniormesterlære: Mads Rubin hos en slagter i Holbæk, Sophia Reinemer som tømrer i Sønderborg og Frederik Holm som landmand ved Faxe. Den fortæller, at 2.551 elever har været i ordningen i dens første år, og at alle tre fortsætter mod en erhvervsuddannelse.
Artiklen beskriver, at datacentre i projektfasen har ansøgt Energinet om tilslutning til elnettet med et samlet strømforbrug på over 15 gigawatt, hvilket er cirka en 30-dobling af de nuværende datacentres forbrug. Energinet, Datacenter Industrien, DTU-forskere og interesseorganisationen Synergi udtaler sig om strømforbrug, prioritering og krav til datacentrene.
Artiklen handler om planerne om et hyperskala-datacenter i Holbæk med en kapacitet på 350 megawatt, hvilket er mere end alle nuværende danske datacentre tilsammen. En lokal borgerbevægelse, Ét Grønt Holbæk, frygter, at datacenterets enorme strømforbrug vil underminere den grønne omstilling, mens Holbæks borgmester henviser til synergier og det videre planarbejde. En professor ved DTU og brancheforeningen Datacenter Industrien bidrager med hver deres perspektiv på strømforbruget.
Artiklen beskriver, at over halvdelen af Folketingets medlemmer er akademikere, mens kun 12 procent er faglærte eller ufaglærte, hvilket er en ny bundrekord. En formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og en professor vurderer, at manglende genkendelighed kan svække tilliden til de folkevalgte. En lærling og en S-politiker mener, at faglærte mangler repræsentation, mens LA's Ole Birk Olesen afviser, at uddannelsesbaggrund er afgørende.
Artiklen handler om floorballklubben TSG Toreby på Lolland-Falster, hvor alle frivillige trænere sendes på træneruddannelse. Klubben er en del af en tendens i Danmarks Idrætsforbund, hvor antallet af uddannede trænere er steget fra 8.835 i 2023 til 15.927 i 2024. Artiklen fortæller gennem en ung hjælpetræner, en 12-årig målmand og klubbens cheftræner om uddannelsens betydning for trivsel og pædagogik.
Artiklen beskriver, at antallet af frivillige trænere, der tager en træneruddannelse i idrætsklubberne, er steget markant fra 8.835 i 2023 til 15.927 i 2024 ifølge DIF. DIF og Center for Ungdomsstudier forklarer, at uddannelsen også giver trænerne pædagogiske redskaber, som ifølge dem styrker børns trivsel og fællesskab i klubberne.
Artiklen handler om forskellene mellem land og by op til folketingsvalget 2026. DR følger to gymnasieelever i det nordvestlige Sjælland og København og lader Danmarksdemokraterne, Venstre-ministeren Morten Dahlin, Socialdemokratiets Kaare Dybvad Bek samt eksperter komme til orde om, hvordan landdistrikterne kan løftes.
Artiklen er en feature fra DR's valgdækning om forskellene mellem land og by. Den bygger på et interview med professor Egon Noe fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, der mener, at uddannelsesmuligheder i landdistrikterne er afgørende, og at politikerne tænker for kortsigtet. Artiklen indeholder også to gymnasieelevers oplevelser som kontrast.
DR følger to unge gymnasieelever, Molly-Marie Tang Christensen i Brønshøj og Sara Elkjær Smedebøl nær Nykøbing Sjælland, gennem en almindelig hverdag for at vise forskelle i unges vilkår. Sara har lang og usikker transport til gymnasiet i Asnæs og har måttet opgive fritidsjob, mens Molly-Marie har kort afstand til skole og arbejde. Artiklen er en del af DR's valgdækning om forskelle mellem by og land og bringer statistik om uddannelse og frafald i tyndere befolkede områder.
Artiklen beskriver, hvordan unge i tyndtbefolkede landdistrikter klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end unge i byerne. To eksperter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og tænketanken DEA forklarer, at forskellene vokser og forstærker hinanden. Artiklen er en del af DR's serie om geografiske forskelle op til folketingsvalget.
Artiklen gennemgår, hvordan S-regeringens løfte fra 2022 om at give alle gasopvarmede hjem klar besked om fjernvarme ikke er indfriet, og hvordan fjernvarmeprojekter er droppet flere steder. Partierne er uenige om, hvorvidt gas skal udfases i 2035, og både borgmestre og eksperter efterlyser en klar politisk melding.
Artiklen handler om, at fjernvarmeudrulningen i Holbæk og andre steder går langsomt, fordi for få borgere tilslutter sig. Borgere og fjernvarmeselskabet peger på, at politikerne mangler at melde en slutdato for gas. Artiklen gennemgår partiernes forskellige holdninger til en udfasningsdato.
Artiklen handler om Region Sjællands rekruttering af 17 nye praktiserende læger, hvoraf seks er havnet i Greve Kommune, mens Guldborgsund kun har fået én. En patient fra Gedser og en ny læge i Sakskøbing fortæller om de lange afstande og den større sygelighed i udsatte kommuner, mens en ny Greve-læge forklarer, at han ikke vil pendle langt på grund af familien.
Region Sjælland har på tre måneder fået 17 nye praktiserende læger, hvilket er rekordmange, og lægemanglen i Slagelse er faldet til fire. Men kun én ny læge er kommet til kommuner som Kalundborg og Guldborgsund, hvor manglen er størst. Regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S) forsvarer indsatsen, mens PLO-formand Peter Wied kritiserer, at midlerne ikke er prioriteret efter behov.
Artiklen handler om naboer til grusgrave, der oplever støv- og støjgener, men ikke kan få kompensation, i modsætning til naboer til vindmøller, solcelleparker og F35-fly. Region Sjælland har haft en råstofplan med 50 graveområder i høring, og både Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og SF mener, at naboerne bør kompenseres. Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger, at han vil se på muligheden for kompensationsordninger.
Artiklen handler om, at miljøminister Magnus Heunicke (S) ikke kan garantere, at regeringens lovede nationale råstofplan kommer inden et valg. SF og Danmarksdemokraterne kritiserer meldingen som et løftebrud og et svigt over for byggebranchen, borgerne og miljøet. Artiklen beskriver baggrunden: stigende råstofforbrug, protester mod nye grusgrave og udpegning af Køge Bugt som nationalpark.
Hvorfor: Rubrikken og underrubrikken fremstiller regeringen som løftebryder, og artiklen citerer udelukkende oppositionspartier, der kritiserer ministeren. Ministeren får kun korte svar i slutningen, og der mangler et egentligt forsvar for forsinkelsen. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.
Artiklen handler om, at SVM-regeringen endnu ikke har fremlagt den nationale råstofplan, som den lovede i regeringsgrundlaget fra 2022. DI Byggeri, Danske Regioner, Region Sjælland og GEUS advarer om, at manglen på grus og sand kan bremse byggeri, klimasikring og forsvarsprojekter. Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger, at der arbejdes på højtryk, men at han ikke kan love en slutdato.