Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne) i programmet Mød Partierne kalder det meningsløst at bruge tid på debatten om juridisk kønsskifte til mindreårige. Artiklen påpeger, at det kun var hendes egen politiske ordfører, Peter Skaarup, der rejste emnet under åbningsdebatten, og at han ikke fortryder det. Artiklen nævner også, at 0-årige i praksis ikke vil kunne skifte køn, ifølge Indenrigsministeriet.

Artiklen handler om, at Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt i en partilederdebat kritiserede andre partiers elafgiftslettelser for først at virke fra nytår og i stedet foreslog at halvere fødevaremomsen som akut hjælp. Artiklen viser, at DF's egen finansordfører René Christensen anerkender, at forslaget først kan virke inden for cirka 12 måneder, og at Skatteministeriet vurderer, at en differentieret moms vil tage flere år.

Detektor undersøger Alex Vanopslaghs påstand i Debatten om, at Hjørring Kommune fyrede halvdelen af socialrådgiverne og fik flere i job. Arbejdsmarkedsforsker Rasmus Ravn og Hjørring Kommunes arbejdsmarkedschef forklarer, at kommunen tværtimod ansatte flere beskæftigelsesmedarbejdere og investerede cirka 125 millioner kroner. Vanopslagh beklager i et skriftligt svar, at han huskede forkert, men vil ikke stille op til interview om, hvorvidt flere socialrådgivere bør ansættes.

Hvorfor: Artiklen er et faktatjek, hvor journalisten i rubrik og brødtekst fastslår, at Vanopslagh tager fejl, og hans politiske pointe om besparelser i jobcentrene får ingen forsvarer. Vanopslagh får kun et kort skriftligt svar og afvises som kilde til det centrale spørgsmål. Det rammer en blå profil og gavner dermed venstrefløjens linje om at investere i jobcentrene.

Detektor konfronterer SF's partileder Pia Olsen Dyhr med, at hun afviser at svare på hypotetiske spørgsmål om et dansk asylcenter i Rwanda, selvom hun tidligere har svaret på hypotetiske spørgsmål. Artiklen bringer eksempler fra arkivet og en retorikprofessors vurdering af, hvorfor hun undviger. SF's udlændingeordfører Carl Valentin svarer på sms, at SF er imod en dansk lejr i Rwanda, men lader spørgsmålet om, hvad partiet vil få til gengæld, stå ubesvaret.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fastslår, at Pia Olsen Dyhr undviger og tager fejl, og en ekspert får uimodsat lov at spekulere i, at hun frygter at skræmme vælgere. SF's egne forklaringer er kun repræsenteret gennem korte sms-svar, mens kritikken af partiet bærer artiklen. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i en sag om asylpolitik.

Detektor undersøger Venstres argument om, at et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet vil gøre det muligt for Danmark at bekæmpe menneskesmugling i Middelhavet via EU's militære mission Irini. EU-Kommissionen oplyser, at Irini ikke har stoppet en eneste menneskesmugler, og at missionens hovedformål er våbenembargoen mod Libyen. Venstre fastholder argumentet, mens en forsker forklarer, at missionen er designet til ikke at støde ind i smuglerne.

Detektor har talt efter, hvor mange gange daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) som forsvarsminister sagde, at der ville være et politisk krav om at stille med soldater til EU-missioner, hvis forsvarsforbeholdet blev afskaffet. Detektor har fundet mindst otte tilfælde. Nu hvor Socialdemokratiet går ind for en afskaffelse, vil partiet ikke gentage udsagnet; politisk ordfører Christian Raabjerg Madsen (S) taler i stedet om "forventninger" og henviser til dansk veto og Folketingets behandling. Trine Bramsen har afvist at stille op til interview.

Detektor undersøger Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts påstand om, at et dansk ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet kan føre til en EU-hær, der kan råde over danske soldater. Fem eksperter vurderer, at et sådant scenarie kræver en ny folkeafstemning eller fem sjettedeles flertal i Folketinget. Messerschmidt afviser eksperternes vurdering og sår tvivl om, hvad de er blevet spurgt om.

Hvorfor: Artiklen er en faktatjek-artikel, hvor fem eksperter samlet afviser Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, og rubrikken kalder hans synspunkt et 'skrækscenarie'. Journalisten bruger formuleringer som 'Eksperter undsiger Messerschmidt' og 'Altså jo, Morten Messerschmidt', der stiller DF-formanden som den, der tager fejl. Det gavner den røde side, der støtter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, mens DF fremstilles negativt.

Detektor undersøger Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens påstand om, at folk vil dø af kulde, hvis EU lukker for russisk gas, med Rumænien og Ungarn som eksempler. Hverken de to landes myndigheder, en energiforsker eller tænketanken Europa kan bekræfte påstanden, og Venstre har ikke kunnet dokumentere den. Artiklen gengiver også Ellemann-Jensens svar på, hvor oplysningerne kommer fra.

Hvorfor: Artiklen er et faktatjek af Venstres påstand og konkluderer, at den ikke kan dokumenteres, hvilket rammer Venstre negativt i en strid om gasstop. Venstre får dog plads til at svare, og kritikken hviler på kilder og fakta. Derfor en svag hældning mod venstre.

Detektor undersøger en udtalelse fra De Konservatives forsvarsordfører Niels Flemming Hansen, der i et interview med 24Syv sagde, at danske virksomheder holdes uden for EU-forsvarskontrakter på grund af forsvarsforbeholdet. Forsvarsministeriet oplyser, at danske virksomheder har fået 50 millioner kroner fra EU i 2019 og 2020, og flere virksomheder siger, at de ikke har oplevet begrænsninger. Hansen erkender, at udtalelsen var unuanceret, men mener fortsat, at Danmark går glip af indflydelse uden for forbeholdet.

Detektor gennemgår, hvordan flere danske partier i starten af marts 2022 opfordrede Danmark til at gå forrest og stoppe importen af russisk gas, men efterfølgende trak i land og i stedet vil afvente et fælles EU-forbud. Artiklen konfronterer Enhedslisten, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative med deres tidligere udmeldinger. Berlingske fastholder sin artikel om, at flere politikere var klar til et dansk forbud.

Detektor undersøger grundlaget for den daværende S-regerings og skatteminister Morten Bødskovs argument for milliardrabat til plug-in-hybridbiler. Argumentet byggede på en pressemeddelelse fra De Danske Bilimportører, hvor tallet 11 procent kun stammede fra 39 respondenter. Metodeeksperter og Megafon kritiserer konklusionen, og bilimportørerne anerkender en fejl.

Detektor afslører, at skatteminister Morten Bødskov (S) siden slutningen af november 2021 har haft tal fra Vejdirektoratet, der viser, at danske plug-in-hybridbiler i gennemsnit udleder omkring 97 gram CO2 pr. km og dermed ikke lever op til regeringens grønne grænse på 50 gram. Tallene blev ikke nævnt i svaret til Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen den 7. december, og ministeren sagde samme dag til Information, at der ikke fandtes tal for danske bilejeres opladningsmønstre. En professor i forvaltningsret og en professor i transportøkonomi kalder forløbet problematisk, og Skatteministeriet forklarer, at man afventede en større spørgeskemaundersøgelse.