Se selv – alle artiklerne

Den ungarske journalist Szabolcs Panyi er blevet beskyldt af Viktor Orbán for at være ukrainsk spion, efter han skrev om Ungarns udenrigsministers kontakter til Rusland. I et interview med Politico siger Panyi, at han føler sig forrådt af EU, som han mener ikke har handlet på beviser om ulovligheder. Artiklen beskriver også Ungarns blokeringer i EU og valgkampen op til valget 12. april.

Artiklen handler om, at Polens premierminister Donald Tusk på X siger, at han ikke er overrasket over Washington Posts historie om, at Ungarns udenrigsminister skulle have delt oplysninger fra EU-møder med Rusland. Den ungarske udenrigsminister afviser historien som fake news. Artiklen beskriver også Ungarns blokering af EU's lånepakke til Ukraine og den ungarske valgkamp, hvor Viktor Orbán får støtte fra udenlandske højrefløjspolitikere.

Artiklen handler om, at Ungarn sammen med Slovakiet og Tjekkiet har blokeret for en EU-støttepakke til Ukraine på 90 milliarder euro, selvom de ikke selv bidrager til pakken. Blokeringen skete på fireårsdagen for Ruslands invasion og vækker vrede blandt andre EU-lande. Eksperten Marlene Wind kalder Ungarns ageren absurd og mener, at Orbán bruger sagen indenrigspolitisk op til valget i april.

Europa-Parlamentets udvalg for international handel har endnu engang udskudt afstemningen om EU's handelsaftale med USA. Udskydelsen sker efter, at USA's højesteret underkendte Trumps toldsatser, og præsidenten derefter indførte nye toldsatser. Den danske S-politiker Christel Schaldemose støtter en pause.

Artiklen handler om stemningen i den ungarske opposition forud for parlamentsvalget 12. april 2026, fortalt gennem danskeren Niels Otto Pedersen, der har boet i Ungarn i snart 25 år og er aktiv i oppositionspartiet Tisza. Han beskriver optimisme omkring oppositionslederen Peter Magyar og frygt for, at unge vil forlade landet, hvis Viktor Orbán bliver ved magten. Orbáns modsvar om Ukraine-krigen og EU-medlemskab gengives.

Artiklen handler om EU's godkendelse kort før jul 2025 af nye genomiske teknikker (NGT) på planter. Lektor Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet kritiserer godkendelsen og peger på risiko for uønskede effekter, manglende mærkning og manglende risikovurdering. Artiklen nævner, at Danmark pressede på under EU-formandskabet, og at DTU-forskere er begejstrede for teknologien.

Et snævert flertal i Europa-Parlamentet har sendt EU's frihandelsaftale med Mercosur-landene til EU-domstolen, hvilket udskyder godkendelsen. Danske erhvervsaktører som BioSense og SMVdanmark er skuffede og kalder det en farce. Venstres Morten Løkkegaard kritiserer afstemningen, og den tyske kansler Friedrich Merz taler for at gennemføre aftalen alligevel.

Artiklen handler om, hvordan Dansk Folkepartis europaparlamentariker Anders Vistisen har kritiseret Donald Trumps Grønland-ambitioner skarpt, mens reaktionerne i hans europæiske partigruppe Patriots er mere blandede. Nogle partifæller som Jordan Bardella kritiserer også Trump, mens Viktor Orbán ifølge en ekspert undgår at forholde sig til sagen. Vistisen afviser, at DF har fejllæst Trump.

Europa-Parlamentets udvalg for international handel sætter behandlingen af EU's handelsaftale med USA på pause, indtil USA stopper sine trusler mod Grønland og Danmark. Udvalgsformand Bernd Lange siger, at USA bruger told til at lægge pres på EU for at købe Grønland, og at EU har en liste med amerikanske produkter klar til modtold. Artiklen nævner bred europæisk opbakning til Danmark og ingen amerikansk reaktion endnu.

Artiklen giver et overblik over, hvordan fremtrædende politikere på den europæiske højrefløj forholder sig til Donald Trumps pres på Danmark for at overtage Grønland og hans toldangreb mod europæiske lande. Eksperter vurderer, at flere af Trumps allierede enten er påfaldende stille eller lægger afstand til ham. Artiklen gennemgår Viktor Orbán, Giorgia Meloni, AfD, Nigel Farage, Jordan Bardella og Robert Fico.

Et flertal i Europa-Parlamentet har stemt for at sende Mercosur-frihandelsaftalen til EU-Domstolen, hvilket forsinker aftalen mellem EU og Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay. Tysklands forbundskansler Friedrich Merz og den tyske ingeniørbrancheorganisation VDMA beklager forsinkelsen og kalder den en fejlvurdering af den geopolitiske situation.

Artiklen beskriver, at tusindvis af landmænd har kørt traktorer til Strasbourg for at protestere mod EU's Mercosur-frihandelsaftale med fire sydamerikanske lande. Europa-Kommissionens formand underskrev aftalen lørdag, og Europa-Parlamentet skal stemme om at få EU-domstolen til at vurdere godkendelsesproceduren.

Artiklen beskriver, hvordan danske medlemmer af Europa-Parlamentet fra DF, SF, Enhedslisten, Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet vil stemme imod eller kræve modsvar på EU's handelsaftale med USA, efter at Donald Trump har varslet straftold mod europæiske lande, der har sendt militært bidrag til Grønland. Artiklen gennemgår også EU's såkaldte 'bazooka'-værktøj til at svare igen i en handelskonflikt.

Et kvalificeret flertal af EU's medlemslande har ifølge EU-kilder til DR Nyheder udtrykt opbakning til Mercosur-frihandelsaftalen med Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay. Aftalen har været 26 år undervejs og skal formelt godkendes senere samme dag. Erhvervslivet er begejstret, mens grønne organisationer frygter øget afskovning af Amazonas.

Artiklen handler om københavnere, der er trætte af Airbnb-gæster og korttidsudlejning i Middelalderbyen. Samme dag præsenterer EU's energi- og boligkommissær Dan Jørgensen et boligudspil, der blandt andet skal give lokale myndigheder redskaber mod korttidsudlejning. Regeringen har også tidligere fremlagt et dansk udspil om korttidsudlejning.

Artiklen følger Andreas Groth Clausen, der sammen med et netværk opkøber små stykker konventionel landbrugsjord for at omlægge det til natur. Den beskriver hans møde med bureaukratiske krav og refererer, at kun 604 hektar af de 140.000 hektar lavbundsjord i Den Grønne Trepart er færdiggjort, mens godt 19.000 hektar har tilsagn. En professor og en landbrugschef medvirker i beskrivelsen af jordpriser og omlægningens tempo.

Artiklen beskriver et nybrud i Europa-Parlamentet, hvor den kristenkonservative EPP-gruppe i efteråret indgik en aftale med grupper på den yderste højrefløj om afbureaukratisering. Danske europaparlamentarikere udtaler sig om, hvorvidt samarbejdet med højrefløjen er vejen frem, og Moderaternes Stine Bosse kritiserer samarbejdet med Patriots-gruppen.