Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen handler om uroen på Rigshospitalets højt specialiserede afdeling for transplantation og sygdomme i fordøjelsessystemet, hvor to kirurger er stoppet, overlæger er blevet fyret, og Region Hovedstaden nu vil undersøge, om videnskabelig praksis er blevet tilsidesat. En pårørende fortæller om utryghed, og formanden for Overlægeforeningen undrer sig over undersøgelsen.
Artiklen handler om grønlændernes skepsis over for forholdet til USA, selv om USA, Grønland og Danmark har underskrevet en aftale om Grønland. DR har spurgt borgere og en ekspert i Nuuk, og aftalen ventes færdigbehandlet i Inatsisartut.
Artiklen handler om, at der endnu ikke findes global regulering af kunstig intelligens, og at flere aktører nu efterspørger det. AI-iværksætteren Michael Munck, EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) og tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager mener alle, at regulering er nødvendig, mens det vurderes som vanskeligt at få især USA og Kina med.
Grønlands udenrigsminister Múte B. Egede siger, at tilliden til USA er brudt efter Trumps forsøg på at få kontrol over Grønland, og at forholdet skal genopbygges. Samme dag begynder Inatsisartut behandlingen af den nye aftale mellem USA, Grønland og Danmark, som blandt andet tillader nye amerikanske militærbaser ved Mestersvig og Narsarsuaq.
Den ungarske journalist Szabolcs Panyi er blevet beskyldt af Viktor Orbán for at være ukrainsk spion, efter han skrev om Ungarns udenrigsministers kontakter til Rusland. I et interview med Politico siger Panyi, at han føler sig forrådt af EU, som han mener ikke har handlet på beviser om ulovligheder. Artiklen beskriver også Ungarns blokeringer i EU og valgkampen op til valget 12. april.
Artiklen beskriver, hvordan energipriserne i Europa er steget markant, efter USA og Israel har indledt en krig mod Iran, og at sejladsen gennem Hormuzstrædet er næsten lukket. Den sammenligner lande som Spanien, der har investeret massivt i vedvarende energi, med Polen og Italien, der fortsat er afhængige af importeret gas, og citerer eksperter, der ser krisen som et incitament til grøn omstilling.
Europa-Parlamentet har med et flertal stemt for at gå videre med behandlingen af EU's handelsaftale med USA, efter at behandlingen blev sat på pause under Trumps fremstød mod Grønland. 417 stemte for, 154 imod og 74 afstod. Der er ikke tale om en endelig godkendelse; aftalen skal nu forhandles færdig mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.
Artiklen handler om, at Polens premierminister Donald Tusk på X siger, at han ikke er overrasket over Washington Posts historie om, at Ungarns udenrigsminister skulle have delt oplysninger fra EU-møder med Rusland. Den ungarske udenrigsminister afviser historien som fake news. Artiklen beskriver også Ungarns blokering af EU's lånepakke til Ukraine og den ungarske valgkamp, hvor Viktor Orbán får støtte fra udenlandske højrefløjspolitikere.
Artiklen refererer, at fremtrædende europæiske højrefløjspolitikere som Geert Wilders, Matteo Salvini og Marine Le Pen deltager i et arrangement i Budapest for at støtte Viktor Orbán. Orbán har været premierminister i 16 år og er ifølge meningsmålinger presset af oppositionslederen Peter Magyar forud for valget 12. april.
Artiklen beskriver, hvordan Holland har reduceret sin svinebestand gennem statslige opkøb af svinefarme og strammere regler for gylle for at begrænse kvælstofudledningen. Den hollandske svinebestand faldt til under 10 millioner svin i 2025, det laveste niveau i 45 år, og kvælstofudledningen fra svineindustrien faldt med tre procent i 2024. Artiklen bringer også kritik fra Danmarks Naturfredningsforening, der mener, at bedre dyrevelfærd bør komme før opkøb i Danmark.
Artiklen beskriver et EU-topmøde i Bruxelles, hvor Viktor Orbán fortsat blokerer for et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine. Orbán kræver, at Ukraine reparerer en rørledning, der forsyner Ungarn med russisk olie, før han vil støtte lånet. Mette Frederiksen kalder blokeringen uacceptabel, og ukrainske kilder siger til Politico, at pengene kan løbe tør i maj.
Artiklen beskriver, hvordan EU-Kommissionen er ved at skifte kurs fra frihandel og åbne markeder til en mere protektionistisk tilgang for at beskytte europæisk industri mod kinesisk statsstøtte og amerikanske toldsatser. Dansk Industri, Autig samt de danske politikere Martin Lidegaard (Radikale Venstre) og Marie Bjerre (Venstre) hilser kursen velkommen med forbehold for balancen.
Artiklen gennemgår de norske erfaringer med formueskat, efter at Socialdemokratiet og Enhedslisten i den danske valgkamp har foreslået at indføre en formueskat. Den beskriver både de øgede skatteindtægter i Norge og at ultrarige nordmænd er flyttet ud, samt de økonomiske vismænds vurdering af formueskatters effekt på væksten.
Artiklen beskriver den tyske forbundskansler Friedrich Merz' besøg i Beijing, hvor han har taget chefer fra BMW og Mercedes med. Besøget ses i lyset af handelskonflikter med USA og en situation, hvor Kina ifølge artiklen opfattes som en mere stabil aktør af vestlige ledere. Artiklen nævner også besøg af Storbritanniens og Canadas ledere og et kinesisk ønske om at købe 120 Airbus-fly.
Artiklen handler om, at Ungarn sammen med Slovakiet og Tjekkiet har blokeret for en EU-støttepakke til Ukraine på 90 milliarder euro, selvom de ikke selv bidrager til pakken. Blokeringen skete på fireårsdagen for Ruslands invasion og vækker vrede blandt andre EU-lande. Eksperten Marlene Wind kalder Ungarns ageren absurd og mener, at Orbán bruger sagen indenrigspolitisk op til valget i april.
Artiklen handler om, at flere europæiske statsledere – blandt andre Tysklands forbundskansler Friedrich Merz – har talt for at ændre eller udskyde EU's kvotesystem ETS. Jens Mattias Clausen fra den grønne tænketank Concito advarer om, at man dermed risikerer at svække en central søjle i EU's klimapolitik. Artiklen forklarer ETS-systemet og sætter udmeldingerne i lyset af den kommende opdatering af systemet og en bredere dagsorden om at lette regler for europæiske virksomheder.
Europa-Parlamentets udvalg for international handel har endnu engang udskudt afstemningen om EU's handelsaftale med USA. Udskydelsen sker efter, at USA's højesteret underkendte Trumps toldsatser, og præsidenten derefter indførte nye toldsatser. Den danske S-politiker Christel Schaldemose støtter en pause.
Artiklen handler om stemningen i den ungarske opposition forud for parlamentsvalget 12. april 2026, fortalt gennem danskeren Niels Otto Pedersen, der har boet i Ungarn i snart 25 år og er aktiv i oppositionspartiet Tisza. Han beskriver optimisme omkring oppositionslederen Peter Magyar og frygt for, at unge vil forlade landet, hvis Viktor Orbán bliver ved magten. Orbáns modsvar om Ukraine-krigen og EU-medlemskab gengives.