Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen beskriver forberedelserne til topmødet mellem Putin og Biden i Genève 16. juni 2021 og gennemgår Putins ønskeliste til mødet. Flere Ruslandseksperter vurderer, at topmødet er vigtigere for Putin end for Biden, og at symbolikken er central for den russiske præsident.
Artiklen refererer britisk og international presses dækning af G7-topmødet i Cornwall, hvor en strid om Nordirland-protokollen og Brexit overskyggede mødets officielle dagsorden om coronapandemien og klimaet. Den beskriver, hvordan den britiske udenrigsminister Dominic Raab og anonyme kilder i Downing Street fremførte påstande om Emmanuel Macrons udtalelser, som Frankrig efterfølgende afviste. Artiklen nævner også, at EU forbereder sagsanlæg mod Storbritannien for muligt traktatbrud.
Artiklen beskriver den tilspidsede situation omkring Nordirland efter Brexit, hvor EU og Storbritannien strides om den nordirske protokol. Den beskriver også krav fra irske og irsk-amerikanske kredse om, at præsident Joe Biden udpeger en fredsmægler, og at han under sit G7-besøg i Storbritannien vil presse Boris Johnson til at leve op til aftalen.
Artiklen handler om De Grønnes kanslerkandidat Annalena Baerbock forud for delstatsvalget i Sachsen-Anhalt 6. juni 2021. Efter en fremgang i meningsmålingerne i april er hun blevet ramt af flere fejltrin om løn, våben til Ukraine, flyrejser og finansiering af klimapakken, og artiklen vurderer, at valget bliver en prøve på hendes popularitet.
Hvorfor: Artiklen er en nyhedsartikel om tysk valgkamp, men journalisten bruger egne vurderende formuleringer som 'Fejltagelser på fejltagelser', 'alle ryster på hovedet' og 'meget at lære endnu', der entydigt rammer De Grønne og Baerbock. Kritikken fra Laschet og eksperterne står uden at De Grønne får plads til at svare, mens CDU og Merkel omtales neutralt eller som 'altid solid'. Det giver en svag til moderat hældning til højre i tysk politik, men uden dansk relevans.
Artiklen handler om, at den britiske premierminister Boris Johnson har inviteret Ungarns Viktor Orbán til Downing Street og fået kritik for det. Orbán forsvarede under besøget sit udtryk om en "muslimsk invasion", og artiklen gengiver kritik fra professor Timothy Garton Ash, The Guardian, Human Rights Watch og den britiske opposition. Downing Street oplyser, at Johnson har udtrykt bekymring over Orbáns forhold til menneskerettigheder.
Artiklen beskriver den politiske og sundhedsmæssige situation i Brasilien under corona-pandemien, hvor præsident Jair Bolsonaro kritiseres for at have modarbejdet nedlukninger og vaccineindkøb. En parlamentarisk kommission afhører vidner om regeringens beslutninger, og meningsmålinger viser faldende opbakning til præsidenten samt fremgang for Lula da Silva.
Artiklen handler om Storbritanniens kommende frihandelsaftale med Australien, som Boris Johnsons regering ser som et Brexit-flagskib. Aftalen ventes underskrevet ved G7-topmødet i juni og ventes at give Australien store eksportgevinster, mens britiske landmænd og miljøorganisationer protesterer. Artiklen gengiver både regeringens forventninger og kritikken fra landbrugsorganisationer og grønne bevægelser.
Artiklen beskriver den britiske premierminister Boris Johnsons politiske program, der ifølge artiklen kopierer Labours velfærdspolitik for at sikre De Konservative magten i ti år. Den sammenligner Johnson med Winston Churchill og nævner Labours kritik fra Keir Starmer.
Artiklen handler om, at Tysklands forfatningsdomstol har givet den tyske regering medhold i, at den tyske klimalov er utilstrækkelig i forhold til Paris-aftalen. Domstolen kræver en ny lov inden udgangen af 2022, og Merkel-regeringen har som reaktion hævet CO2-målet fra 55 til 65 procent i 2030 og fremrykket nuludledning fra 2050 til 2045. Artiklen beskriver dommen som en sejr for unge klimaaktivister og for Paris-aftalen.
Artiklen refererer EU's tidligere Brexit-chefforhandler Michel Barniers nye dagbog om Brexit-forhandlingerne. Barnier beskriver Boris Johnson som uforudsigelig og uden tillid til ham, mens Theresa May får mere medfølende ord. Artiklen nævner også, at Barnier nu går efter at blive Frankrigs præsident.
Artiklen handler om det skotske valg 6. maj 2021, hvor SNP og førsteminister Nicola Sturgeon satser på unge vælgere for at få et flertal, der kan begrunde et krav om en ny folkeafstemning om skotsk selvstændighed. Artiklen refererer meningsmålinger, unge vælgeres holdninger og modstandernes økonomiske argumenter om et selvstændigt Skotlands statsbudget.
Artiklen handler om Dominic Cummings' anklager mod den britiske premierminister Boris Johnson om løgne, ulovlig finansiering af renovering af embedsboligen og håndtering af coronanedlukningen. Den beskriver også Cummings' historik med angreb på konservative ledere og de undersøgelser og avisforsider, der følger af anklagerne.
Artiklen beskriver den russiske militære oprustning langs Ukraines grænser og på Krim og den amerikanske respons i form af sanktioner, troppeforøgelser i Tyskland og våbenleverancer til Ukraine. Samtidig fremhæves det, at EU's diplomatiske initiativ er gået i stå, og at Tyskland og Frankrig ikke bakker op om de amerikanske sanktioner. Artiklen citerer en række udenlandske medier og analytikere.
Artiklen beskriver de voldelige optøjer i Belfast og andre nordirske byer i april 2021 og spørger, hvem der styrer de unge bag urolighederne. Den gennemgår opfordringer på sociale medier, reaktioner fra unionistiske grupper og advarsler fra politikere samt den politiske baggrund med den Irske Protokol og Brexit.
Artiklen er et personligt portræt af den mangeårige EU-modstander og EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde, der døde 73 år gammel. Forfatteren, der har kendt Bonde siden 1960'erne, følger hans vej fra studenteroprør og Radikal Ungdom over DKP og Folkebevægelsen mod EF til JuniBevægelsen og rollen som EU-realist.
Artiklen beskriver coronasituationen i Brasilien, hvor sundhedsvæsenet er på randen af sammenbrud med overfyldte intensivafdelinger og mere end 312.000 døde. Den beskriver også præsident Jair Bolsonaros håndtering af krisen, faldende popularitet og krav om rigsretssag samt ekspræsident Lula da Silvas mulige genopstilling.
Artiklen beskriver, hvordan Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon vandt et mistillidsvotum i det skotske parlament og nu udskriver valg 6. maj. Den beskriver også baggrunden med Alex Salmond-sagen, den britiske regerings modstand mod en ny uafhængighedsafstemning og udsigten til en stærk valgsejr til SNP.
Artiklen handler om, at Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon risikerer at blive væltet ved en tillidsafstemning i det skotske parlament, fordi hun anklages for at have løjet om sit kendskab til voldtægtsanklagerne mod forgængeren Alex Salmond. To rapporter og en kommende tillidsafstemning kan ifølge artiklen skade Sturgeons troværdighed og dermed den skotske selvstændighedsbevægelse op til parlamentsvalget 6. maj 2021.
Hvorfor: Rubrik og underrubrik kobler voldtægtsanklagerne direkte til Sturgeons troværdighed og til selvstændighedsprojektet, og journalisten bruger egne ladede billeder som "en bombe under" planerne. Samtidig forudser journalisten, at Boris Johnson og de britiske partier kan ånde lettet op, hvis Sturgeon svækkes. Sturgeon og SNP får ganske vist plads til at afvise anklagerne, men den samlede vinkel stiller den britiske regerings modstand mod skotsk selvstændighed i et gunstigt lys.