Artiklen beskriver, hvordan den britiske regering under Boris Johnson gradvist opgiver sine trusler om at afvikle Nordirland-protokollen i forhandlingerne med EU. Ifølge flere medier er briterne blevet mødt med modstand fra EU og USA, og den britiske økonomi er blevet ramt af Brexit. Artiklen forudser en mere forsonlig tone ved lord David Frosts møde med EU-kommissær Maroš Šefčovič.
Artiklen beskriver den skærpede diplomatiske krise mellem Frankrig og Storbritannien om bådflygtninge i Den Engelske Kanal. Den gengiver, at præsident Macron ifølge medier har kaldt Boris Johnson en cirkusklovn, og at britiske og franske diplomater kalder forholdet det værste siden Waterloo. Artiklen bygger på citater fra britiske og franske medier samt udtalelser fra en britisk minister og to tidligere ambassadører.
Artiklen beskriver den kommende tyske regerings EU-program under Olaf Scholz og vurderer, at det er dårligt nyt for Danmark og de øvrige sparelande. Den nye regering vil ifølge artiklen føre en mere EU-positiv, investeringstung og klimapolitisk ambitiøs linje, som bryder med Merkels sparepolitik.
Hvorfor: Artiklen rammer dansk EU-skepsis ind som den tabende linje og bruger Mette Frederiksens 'gak-gak'-citat som symbol på det, den nye tyske regering tager afstand fra. Den tyske EU-positive kurs fremstilles som den nye virkelighed, mens danske synspunkter kun nævnes som problemet. Der er ingen dansk stemme til forsvar for sparelandenes linje.
Gavner højrefløjen · +2Udenrigspolitik og internationalt
Artiklen refererer nye tal fra Brasiliens rumfartsagentur INPE, der viser, at skovrydningen i Amazonas er steget 22 procent til 13.235 kvadratkilometer på et år, det hurtigste tempo i 15 år. Den beskriver, at præsident Jair Bolsonaro ved COP26 lovede at standse ulovlig skovrydning, men at hans regering ifølge WWF og klimaorganisationer ikke lever op til løftet, og at tørke som følge af skovrydningen rammer delstater i Brasilien samt Argentina og Paraguay.
Artiklen beskriver, hvordan kul- og olieproduktionen er i fremgang i Emiraterne, Indien og Kina kort efter COP26 i Glasgow. Den beskriver nye investeringer i fossil energi, USA's opfordring til OPEC om at øge olieproduktionen og Kinas og Indiens fortsatte kulforbrug.
Artiklen beskriver, hvordan atomkraft er på vej til at blive anerkendt som grøn energi i EU og af FN's klimapanel IPCC. Den citerer EU-Kommissionens forkvinde Ursula von der Leyen, IPCC-medforfatter Kirsten Halsnæs og nævner USA's klimarepræsentant John Kerry som ny tilhænger. Grønne EU-parlamentarikere nævnes som modstandere, men uden at deres argumenter gengives.
Hvorfor: Artiklen fremstiller atomkraft som en uundgåelig grøn løsning gennem kilder som von der Leyen, IPCC og Kerry, mens den grønne modstand kun får et følelsesladet og opgivende citat uden saglige argumenter. Journalisten afslutter med selv at konkludere, at von der Leyen med rette kan erklære atomkraft grøn. Det gavner den borgerlige/hojreorienterede linje for atomkraft og svækker venstrefløjens grønne modstand.
Artiklen beskriver optakten til klimatopmødet COP26 i Glasgow, hvor en række af verdens største udledere af drivhusgasser ikke deltager eller kommer med forbehold. Særligt Kina og USA fremhæves som afgørende for, om topmødet bliver en succes, og artiklen sammenligner situationen med COP15 i København i 2009.
Artiklen beskriver, hvordan USA's præsident Joe Biden lægger pres på den britiske premierminister Boris Johnson for ikke at bryde Nordirland-protokollen i Brexit-aftalen med EU. Ifølge artiklen er USA alvorligt bekymret for freden i Nordirland, og Storbritannien står samtidig i en vanskelig økonomisk situation uden udsigt til en frihandelsaftale med USA.
Artiklen beskriver opgøret mellem Polen og EU forud for EU-topmødet i Bruxelles 21. oktober 2021, hvor den polske forfatningsdomstols dom af 7. oktober om EU-Domstolens forrang er det centrale stridspunkt. Den gennemgår EU-Kommissionens mulige juridiske skridt, de tilbageholdte coronamidler og udtalelser fra Polens statsminister Morawiecki, PiS-formand Kaczynski og kommissionsformand von der Leyen.
Artiklen portrætterer den franske højrefløjspolitiker Eric Zemmour, der ifølge meningsmålinger er stormet frem op til det franske præsidentvalg. Den beskriver hans baggrund, hans udmeldinger om indvandring, islam og identitet, domme for opfordring til racehad samt hans mediekarriere og position i forhold til Marine Le Pen og Emmanuel Macron.
Artiklen beskriver EU's Brexit-forhandler Maros Sefcovics rejse til London for at redde Brexit-aftalen, mens den britiske Brexit-minister Lord Frost afviser de eksisterende aftaler. Artiklen gennemgår den omstridte Nordirland Protokol, EU's tilbudte indrømmelser og risikoen for en handelskrig, der også kan ramme dansk eksport til Storbritannien.
Artiklen beskriver Boris Johnsons første besøg i Det Hvide Hus, hvor Joe Biden advarede mod at ændre Brexit-aftalens Nordirland-protokol. Den forklarer, at Johnsons krav om at ændre protokollen sætter en frihandelsaftale med USA på spil og skaber problemer både i Nordirland og over for EU.
Artiklen beskriver, hvordan Brasiliens præsident Jair Bolsonaros opfordring til tilhængere om at storme højesteret på nationaldagen 7. september 2021 ikke lykkedes. Den beskriver også Bolsonaros konflikter med højesteret, kongressen og sociale medier samt hans svage position før valget i 2022.
Artiklen gengiver den amerikanske diplomat Sarah Pecks kritik af USA's og NATO's krig i Afghanistan, hvor enorme summer ifølge hende endte i korruption og i Talibans hænder. Den refererer også den amerikanske kontrolinstans Sigars rapporter om spildte milliarder og civile tab ifølge FN og Amnesty International.
Artiklen beskriver, hvordan EU og Vesteuropa afviser at tage imod flygtningestrømme fra Afghanistan efter Talibans magtovertagelse, og i stedet vil have flygtninge til at blive i nærområdet. Den nævner, at Danmark og fem andre lande har forsøgt at fastholde hjemsendelser, men at Danmark nu har opgivet den hårde linje, mens Østrig og Grækenland fastholder kravet.
Artiklen beskriver europæiske reaktioner på USA's tilbagetrækning fra Afghanistan i august 2021. Frankrigs præsident Macron, britiske politikere og tyske politikere kritiserer USA's håndtering, mens Merkel er den eneste vesteuropæiske leder, der åbner for at tage imod afghanske flygtninge. Artiklen refererer også til et ekstraordinært EU-udenrigsministermøde.
Artiklen beskriver, at USA's præsident Joe Biden har afvist Brasiliens anmodning om en milliard dollar i støtte til at redde Amazonas, fordi USA kræver handling fra Bolsonaros regering først. Samtidig er brandene i Amazonas mere omfattende end sidste år, og Bolsonaros indsats mødes med skepsis fra organisationer og USA.
Artiklen beskriver, hvordan store amerikanske investeringsbanker flytter kontorer og medarbejdere fra London til Paris efter Brexit. Den citerer Bloomberg og Reuters samt franske og bankansatte kilder om Macrons reformer og de økonomiske konsekvenser for Storbritannien.