Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at kommuner og grundejere i dag selv skal sikre sig mod oversvømmelser, mens staten har afsat en pulje på 350 millioner kroner over tre år. Ti projekter har fået 150 millioner kroner, men professor Karsten Arnbjerg-Nielsen efterlyser en national klimatilpasningsplan, der også udpeger områder, hvor man bør opgive at sikre. Miljøminister Magnus Heunicke erklærer sig enig i behovet, men vil ikke sige, hvornår planen kommer.

Artiklen følger tre udsatte borgere, der efter valgkampen stadig sidder med høje el- og varmeregninger uden at have fået hjælp. Kirkens Korshær og Blå Kors gentager deres opråb om akut hjælp, og DR beskriver, at kun få af de 100 millioner kroner i regeringens varmepulje er kommet ud. Enhedslisten kræver forhandlinger, og socialminister Astrid Krag (S) erkender, at kriterierne bør ses efter.

Hvorfor: Artiklen bygger på tre borgeres og to hjælpeorganisationers kritik af, at regeringens varmepulje ikke når ud, og DR fremhæver selv, at kun få penge er kommet ud. Enhedslisten får plads til at kræve forhandlinger, mens Socialdemokratiet kun svarer kort til sidst. Kritikken er dog i høj grad magtkritik af regeringen, og derfor er hældningen svag.

DR har fået aktindsigt i 21 afgørelser fra Ankestyrelsen om borgere, der har klaget over kommunernes afslag på hjælp fra varmepuljen. I alle sagerne vurderede Ankestyrelsen, at kommunernes afslag var i overensstemmelse med loven. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fastholder, at loven er god nok, mens Dansk Socialrådgiverforening og en juraprofessor peger på, at kriterierne er for stramme.

DR beskriver, at kun 1,1 million kroner af en pulje på 100 millioner kroner til udsatte borgeres energiregninger er blevet søgt af kommunerne, og at 158.275 kroner af dette beløb er gået til revisoromkostninger. Eksperter kalder kravet om revisorerklæring absurd, mens beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer kravet som god forvaltning. Artiklen indeholder også en case med en kontanthjælpsmodtager, der fik afslag på hjælp.

Kun 22 af landets kommuner har søgt om tilskud fra regeringens varmepulje på 100 millioner kroner, og kun omkring én million er brugt. Derfor forlænges ansøgningsfristen til 19. december, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil gå i dialog med Ankestyrelsen om retsstillingen. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har kritiseret kommunerne for at svigte borgerne, mens Kommunernes Landsforening mener, at reglerne er for stramme.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kritiserer kommunerne for i alt for ringe grad at have søgt penge i regeringens varmepulje til udsattes el- og varmeregninger. Kun 1,1 ud af 100 millioner kroner er søgt af 22 kommuner, viser en aktindsigt. Kommuner og en professor mener, at kriterierne er for stramme, og at ministeren burde have lyttet til KL.

Artiklen handler om en hjælpepulje på 200 millioner kroner, som Folketinget har afsat til at hjælpe blandt andet førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere med høje el- og varmeregninger. DR's aktindsigt viser, at der kun er brugt omkring en million kroner fra puljen, og artiklen fortæller om Jane Lyngholm Thøgersen og en mand på Ærø, der begge har fået afslag af Ankestyrelsen. Kommuner og flere partier kritiserer de stramme regler, mens beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er åben for at ændre lovgivningen.

DR afdækker via aktindsigt, at kun omkring 1,1 million kroner ud af en hjælpepulje på 200 millioner kroner til høje el- og varmeregninger er blevet udbetalt. Puljen blev aftalt af S, R, SF, EL og ALT, og flere partier kræver nu kriterierne ændret. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erklærer sig klar til at ændre lovgivningen hurtigt.

DR's aktindsigt viser, at kun 22 kommuner har søgt om 1,1 millioner kroner fra regeringens hjælpepulje på 100 millioner kroner til høje el- og varmeregninger. En kontanthjælpsmodtager i Thisted har fået afslag, og både en socialborgmester, en socialretslektor, Rådet for Socialt Udsatte og KL kritiserer de stramme kriterier. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kalder det "for sløvt" og er åben for at ændre kriterierne.

Artiklen beskriver, hvordan pressede danskere og ukrainske flygtninge står i timelang kø foran Sct. Clemens Kirke i Randers for at få gratis madvarer fra kirkens foodbank. Kirker og hjælpeorganisationer melder om stigende efterspørgsel, mens politikere og en økonomiprofessor diskuterer, hvordan man hjælper uden at puste til inflationen.

Artiklen handler om førtidspensionisten Trine Jul, der på grund af stigende energipriser og inflation fyrer med ulovligt affaldstræ for at holde varmen. Flere sociale hjælpeorganisationer advarer om, at udsatte borgere er presset ud mod kanten, og de opfordrer politikerne til at give mere økonomisk hjælp. Artiklen er publiceret under folketingsvalgkampen i 2022.

Artiklen fortæller om John Petersen, der efter sygdom og skilsmisse er tvunget til at opgive sit rækkehus og flytte i campingvogn på grund af stigende energipriser og en naturgasregning på 3.400 kroner om måneden. Pladsejeren Susanne Palskov Farnø på Corona Camping ved Borup får 10-15 opkald om dagen fra desperate danskere, der mangler et sted at bo. Social- og ældreminister Astrid Krag (S) henviser til regeringens initiativer som varmecheck og loft over huslejestigninger.

Artiklen beskriver den kommende ældrebølge, hvor antallet af ældre over 80 år ventes at stige fra 272.000 i 2020 til 426.000 i 2030. Kommunerne presses på både plejehjemspladser og plejepersonale, og artiklen beskriver løsninger i Esbjerg med seniorboliger og samskabelse samt Aalborgs udbygning med ni plejehjemsprojekter. Professor Jes Søgaard vurderer, at der uden mere personale venter grimme prioriteringer.

DR har fået adgang til konstitueringsforhandlingerne i Kerteminde efter kommunalvalget i 2021. Artiklen følger den siddende socialdemokratiske borgmester Kasper Ejsing Olesens forsøg på at sikre sig flertal, hvor Dansk Folkepartis Terje Pedersen bliver tungen på vægtskålen. Det ender med en bred konstitueringsaftale, hvor alle partier på nær Nye Borgerlige er med.

Artiklen beskriver borgmesterkampen i Herning op til kommunalvalget 16. november 2021, efter at Venstres Lars Krarup efter næsten 20 år ikke genopstiller. Den følger socialdemokraten Tommy Tønning, Venstres nye spidskandidat Dorte West og den radikale byrådsveteran Johs Poulsen og deres vurdering af egne chancer. Valgforsker Kasper Møller Hansen forklarer, at en afgående bykonge typisk åbner kampen om borgmesterposten.