Se selv – alle artiklerne

DF's indfødsretsordfører Mikkel Bjørn kræver en pakistansk ansøger om dansk statsborgerskab pillet af det kommende lovforslag, fordi ansøgeren i 2016 delte et Facebook-opslag, der kan tolkes som støtte til drabet på Punjabs guvernør. Ansøgeren beklager og siger, at han ikke deler holdningen. Socialdemokratiets og Moderaternes indfødsretsordførere vil ikke afvise, at enkelte ansøgere frasorteres, men henviser til Indfødsretsudvalget.

Folketinget har udarbejdet et lovforslag, der skal gøre det ulovligt at tilbyde politikere penge for at træde tilbage fra et mandat. Forslaget er en udløber af sagen, hvor Lars Løkke Rasmussen i 2023 tilbød Mike Fonseca 370.000 kroner for at forlade Folketinget. Overtrædelse skal kunne straffes med bøde eller fængsel i op til to år, og forslaget skal drøftes i Udvalget for Forretningsorden onsdag.

Regeringen har i et svar til Folketingets Indfødsretsudvalg oplyst, at lovforslaget om statsborgerskab ud over de 2.055 omtalte personer også vil omfatte et ukendt antal statsløse og personer født uden for ægteskab af udenlandsk mor og dansk far. Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg kalder det "en bombe under udlændingepolitikken", mens udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) henviser til internationale forpligtelser. Enhedslisten og en seniorforsker er tilfredse med, at statsløse omfattes, men kritiserer regeringen for minimumsimplementering.

Venstre stemte i Folketinget for den omstridte lov om landbrugets kvælstofudledning, og artiklen beskriver, hvordan flere vælgerforeningsformænd og et tidligere byrådsmedlem i protest melder sig ud eller overvejer at forlade partiet. Flere andre vælgerforeningsformænd bakker op om ledelsens linje, og Troels Lund Poulsen forsvarer beslutningen. Fem af Venstres 18 folketingsmedlemmer stemte imod loven.

Mere end 2.000 ansøgere til dansk statsborgerskab står på et lovforslag, der blev førstebehandlet 5. februar, men sagsbehandlingen er gået i stå, fordi der skal laves en ny indfødsretsaftale og afklares, om en screeningsmodel med sindelagssamtaler er lovlig. Moderaterne, Radikale Venstre og SF kalder situationen urimelig og vil have fart på, mens Socialdemokratiet vil afvente en arbejdsgruppe, der efter planen kommer med en rapport inden udgangen af 2026.

Lars Løkke Rasmussen (M) deltog under Folkemødet i en bålsnak med influenceren Rasmus Brohave, som efterfølgende er lagt op som annonce for YouTube. To juraprofessorer vurderer, at han bevæger sig i en juridisk gråzone, og DF og Danmarksdemokraterne anklager ham for hykleri, fordi Moderaterne har krævet hårdere regulering af tech-giganter. Moderaterne afviser med et kort skriftligt citat og svarer ikke på opfølgende spørgsmål.

Artiklen beskriver uroen i Socialdemokratiets folketingsgruppe efter Mette Frederiksens udnævnelse af Peter Hummelgaard som finansminister i stedet for Nicolai Wammen. På et gruppemøde appellerede statsministeren til sammenhold, men anonyme folketingsmedlemmer fortæller om udbredt frustration og vrede over, at hun peger på sin egen efterfølger. Den nyvalgte politiske ordfører Rasmus Stoklund svarer på kritikken på vegne af formanden.

DR's politiske analytikere rekonstruerer forløbet i regeringsforhandlingerne efter valget, hvor Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger forsøger at danne en centrum-venstre-regering med SF, Radikale og Moderaterne. Artiklen beskriver et hemmeligt møde mellem Løkke, Lidegaard, Juul og Dahlin i Udenrigsministeriet, et fælles brev til Mette Frederiksen om velfærdsforliget, og hvordan Lars Løkke Rasmussen efter 12 dages fravær vendte tilbage til forhandlingerne.

DR beskriver på baggrund af 12 anonyme kilder, hvordan Danmark i januar 2026 hastigt udsendte soldater, sprængstoffer og blod til Grønland for at forberede et muligt forsvar mod et amerikansk angreb. Ifølge kilderne blev udsendelsen fremskyndet efter USA's angreb på Venezuela 3. januar, og danske soldater fik ordre til at tage kampen op. Kilder i Frankrig og Tyskland beskriver et tættere europæisk samarbejde, og USA's ambassadør afviser, at USA vil bruge militær magt mod Grønland.

Politisk analytiker Rikke Gjøl Mansø analyserer Mette Frederiksens valgkampstrategi, hvor hun både fører rød politik og holder muligheden åben for en regering hen over midten. Artiklen beskriver frustration i rød blok, især Enhedslistens ultimatum, og en ny måling hvor Socialdemokratiet står til under 20 procent. Analysen peger på, at Frederiksen kan tabe valget men vinde magten, og at Lars Løkke Rasmussen kan blive kongemager.

DR erfarer, at danske soldater i sidste uge blev sendt til Grønland med skarp ammunition og en ordre om hurtigst muligt at styrke forsvaret af Grønland, mens Donald Trump ikke havde udelukket militær magt. Ifølge DR's kilder var der bred politisk vilje i både regeringen og røde og blå oppositionspartier til at forsvare Grønland ved et amerikansk angreb. Trump afblæste truslen om magtanvendelse i en tale onsdag, men ifølge professor Sten Rynning er den politiske krise om suverænitet langt fra overstået.

DR erfarer, at Danmark har sendt en militær forkommando og materiel til Grønland for at forberede modtagelsen af større styrker. Baggrunden er USA's og præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland og kritik af Danmarks forsvar af øen. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) taler om en mere permanent større tilstedeværelse, og Forsvarskommandoen bekræfter et øget aktivitetsniveau i Arktis.

Artiklen beskriver et Teams-møde mellem danske og grønlandske politikere i de to landes udenrigspolitiske udvalg, som ifølge DR udviklede sig kaotisk. Den grønlandske udvalgsformand Pipaluk Lynge (IA) kritiserer Danmark for ikke at orientere grønlandske folkevalgte ordentligt om den diplomatiske krise om Grønland, mens danske folketingsmedlemmer har kritiseret, at følsomme drøftelser foregik på en ikke-sikret kanal. Formanden for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Christian Friis Bach (V), har bedt om en sikker linje til fremtidig informationsdeling.

DR beskriver et hasteindkaldt Teams-møde mellem danske og grønlandske politikere om det fornyede amerikanske pres på rigsfællesskabet. Ifølge anonyme mødedeltagere blev mødet konfrontatorisk, hvor grønlandske politikere beskyldte danskerne for nykolonialisme og foreslog direkte dialog med USA uden om Danmark. Artiklen gengiver også interview med Pipaluk Lynge (IA) og Christian Friis Bach (V) om mødet og om en sikker forbindelse mellem udvalgene.

Dansk Folkeparti foreslår at stoppe fremtidige danske donationer til Ukraine og i stedet yde støtten som lån, så der kan frigøres penge til lavere fødevaremoms. Forslaget afvises af både blå og røde partier, herunder Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, SF, Socialdemokratiet og forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Artiklen refererer også nye tal fra Kiel Institute, der viser faldende international støtte til Ukraine.

DR's politiske analytiker beskriver en lækket ekspertanalyse af soldaternes løn, som peger på fire uhensigtsmæssigheder i lønstrukturen i Forsvaret. Regeringen skal nu tage stilling til, hvordan lønnen skal hæves, mens arbejdsmarkedets parter advarer mod politisk indblanding i løn.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt foreslår, at Danmark fremover skal give lån i stedet for donationer til Ukraine, når Ukrainefonden løber tør, og at de frigjorte penge skal sænke fødevaremomsen. Forslaget afvises af Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokratiet, mens Venstres forsvarsminister ikke har kunnet interviewes.

SF's politiske ordfører Signe Munk afviser, at SF skal sidde for bordenden som statsministerparti efter næste valg, selvom Enhedslistens Pelle Dragsted kalder Pia Olsen Dyhr et oplagt bud som kongelig undersøger. SF peger fortsat på en rød regering med Socialdemokratiet i spidsen. Artiklen gennemgår SF's holdning til regeringskonstellationer og forholdet til Socialdemokratiet.