Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, hvordan Donald Trump på et pressemøde kom med modstridende udmeldinger om, hvorvidt USA har brug for allieredes hjælp til at sikre oliestrømmen i Hormuzstrædet under krigen mod Iran. Eksperter vurderer, at USA gik i krig uden en plan for Irans modsvar, og at europæiske og asiatiske allierede afviser at hjælpe.

Artiklen beskriver, hvordan USA's præsident Donald Trump kræver, at europæiske allierede sender krigsskibe til Hormuzstrædet for at genåbne det, og truer med konsekvenser for NATO, hvis de ikke hjælper. Tyskland, Storbritannien, Italien, Spanien, Japan og Australien afviser ifølge artiklen at bidrage, mens den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger, at Danmark er åben for at se på, hvordan man kan bidrage. Eksperter vurderer, at Trumps modstridende udmeldinger og hans behandling af allierede har svækket villigheden til at hjælpe.

Artiklen gennemgår status for den vestlige militære og finansielle støtte til Ukraine i 2025. Efter Donald Trumps indtræden har USA stoppet sine militære donationer, mens europæiske lande har øget støtten markant. Eksperter advarer om, at Europa fortsat er afhængig af USA på centrale områder som efterretningsdata og avancerede våbensystemer.

TV 2 gennemgår fire scenarier for en mulig amerikansk overtagelse eller øget kontrol over Grønland med to eksperter: et køb, en fri associeringsaftale efter grønlandsk selvstændighed, øget militær og økonomisk tilstedeværelse inden for rigsfællesskabet samt en militær overtagelse. Begge eksperter vurderer køb og militær magt som urealistiske og peger på øget tilstedeværelse som det mest sandsynlige spor. Baggrunden er Trumps gentagne krav og Det Hvide Hus' udmelding om, at militær magt altid er en mulighed.

Artiklen beskriver, at det Moskva-baserede neuroteknologifirma Neiry ifølge eksilmediet Meduza har påbegyndt felttest af duer med hjerneimplantater, der kan fjernstyres som såkaldte biodroner. Artiklen sætter projektet i historisk og international kontekst med brevduer under verdenskrigene, kinesiske dueprogrammer og amerikanske og russiske forsøg med dyr i militæret. BBC-journalisten Gordon Corera er skeptisk over for, hvor avanceret systemet er, men mener, at idéen bør tages alvorligt.

Artiklen beskriver Donald Trumps udmelding på Truth Social om at ville sende mindst 2.000 dollar til alle "ikke-rige" amerikanere, finansieret af toldindtægter. TV 2s USA-kommentator Torsten Jansen forklarer, at udspillet kommer på et tidspunkt med lav opbakning, stigende priser og intern kritik i MAGA-bevægelsen, og at planen næppe kan gennemføres uden Kongressens godkendelse.

Artiklen beskriver tegn på opbremsning i den amerikanske økonomi, mens den føderale nedlukning har sat de officielle jobtal på pause. Økonomerne Ulrik Bie og Otto Friedrichsen peger på stigende fyringstal, svagere privatforbrug, AI-drevet aktieoptimisme og en voksende forskel mellem rig og fattig. Artiklen slutter med Demokraternes sejre ved de lokale valg i november.

Artiklen refererer Demokraternes sejre ved valgene i USA 4. november 2025: guvernørposter i New Jersey og Virginia, borgmesterposten i New York City og en valgkredsændring i Californien. Den beskriver, hvordan sejrene styrker Demokraternes tro på at vinde Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i 2026, og hvordan de sætter Donald Trump og Republikanerne under pres. Artiklen citerer amerikanske medier, TV 2-analytikere og den demokratiske partiformand.

Hvorfor: Artiklen refererer valgresultaterne nøgternt, men rubrikken og journalistens egne formuleringer fremstiller Demokraternes sejre som en fremgang og Trump som presset. Der er kun svage tegn i samme retning, og Republikanerne får ikke selv plads til at forklare nederlaget.

Artiklen refererer Donald Trumps opslag på Truth Social om, at USA skal begynde at teste atomvåben "øjeblikkeligt" og "på lige fod" med andre atommagter. Den forklarer, at det er uklart, hvad der egentlig skal testes, at hverken Rusland eller Kina har sprængt atomvåben siden 1990'erne, og at en genoptagelse af egentlige prøvesprængninger ifølge eksperter vil tage år. Kina, Kreml og en amerikansk nedrustningsorganisation advarer mod beslutningen.

Danmark skifter ifølge regeringen fra en defensiv til en afskrækkende forsvarsstrategi og vil investere i længererækkende præcisionsvåben. Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen præsenterede udmeldingen på et pressemøde, hvor beløb og våbentype ikke blev oplyst. TV 2's forsvarskorrespondent og sikkerhedspolitisk kommentator Jacob Kaarsbo kalder oprustningen nødvendig og længe ventet.

Den svenske regering og Sverigedemokraterne foreslår at halvere momsen på fødevarer fra 12 til 6 procent midlertidigt fra 1. april 2026 til 31. december 2027. Statsminister Ulf Kristersson kalder det en central del af næste års budget, og en ny madpriskommission skal overvåge, at lettelsen slår igennem i butikkerne. Artiklen gengiver også kritik fra Vänsterpartiet og Socialdemokraterne samt erfaringer fra andre EU-lande.

Artiklen beskriver, hvordan Ukraine i august har intensiveret langtrækkende droneangreb mod russiske raffinaderier og brændstofanlæg. Ifølge flere medier og tænketanke er russisk benzinproduktion faldet, og priserne er steget markant, mens der meldes om mangel og køer ved tankstationer i flere regioner. Artiklen omtaler også usikkerhed om USA's vilje til at tillade ukrainske angreb med vestlige langtrækkende våben.

Artiklen refererer, at den FN-støttede overvågningsenhed IPC har erklæret hungersnød i dele af Gaza By, hvor 514.000 mennesker lever i hungersnød. Israel afviser erklæringen og kalder den en løgn, mens nødhjælpsorganisationer, FN og statsminister Mette Frederiksen fordømmer situationen og opfordrer til øget pres på Israel.

Artiklen beskriver, at Israels hær har iværksat interne undersøgelser og strammet retningslinjerne for tropperne, efter at israelske soldater anonymt i avisen Haaretz har fortalt om ordrer til at skyde mod civile ved nødhjælpsuddelinger i Gaza. Samtidig er der ifølge Haaretz indledt en formel undersøgelse ved den israelske militæradvokat af, om der er tale om krigsforbrydelser. Artiklen gengiver både soldaternes beretninger, israelske afvisninger, nødhjælpsorganisationers vidneudsagn og internationale reaktioner.

Artiklen refererer telefonopkaldet mellem Vladimir Putin og Donald Trump, der varede over to timer, og hvor begge præsidenter efterfølgende udtalte sig positivt. En korrespondent fra Weekendavisen vurderer, at Putin har vundet runden, fordi krigen fortsætter på russiske betingelser, mens Trump har talt med europæiske ledere og Zelenskyj om forhandlinger.

Artiklen beskriver et nyt amerikansk udkast til en mineralaftale med Ukraine, som ifølge internationale medier giver USA omfattende adgang til ukrainske råstoffer og vetoret i en fælles fond. Fredsforsker Ole Wæver kalder udkastet pengeafpresning og mafiametoder, og ukrainske embedsfolk og politikere kritiserer aftalen. Zelenskyj siger, at USA konstant ændrer aftalen, men at Ukraine principielt ikke er imod den.

Istanbuls borgmester Ekrem Imamoglu er blevet suspenderet fra sin post og fængslet som del af en korruptionsefterforskning. Anholdelsen har udløst protester i flere tyrkiske byer, og hans parti CHP kalder anklagerne politisk motiverede. TV 2-korrespondent Martin Selsøe Sørensen vurderer, at Erdogan står over for en reel trussel, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kalder situationen alvorlig.