Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen beskriver it-virksomheden DXC Technology Danmark, der driver cpr-systemet, som mandag blev ramt af en sag om lækage af 8,8 millioner cpr-numre. Samtidig fortæller artiklen, at virksomheden har haft store underskud i flere år og har kontrakter på flere offentlige it-systemer.
Artiklen forklarer, hvordan regeringens forslag om at sænke grænsen for afgiftsfritagelse på elbiler fra 419.300 til 366.200 kroner vil gøre nogle populære elbiler dyrere, mens andre ikke påvirkes. FDM har beregnet prisstigningerne, og FDM's direktør kalder det uheldigt, at biler over grænsen pålægges afgift. Artiklen gennemgår også den planlagte udfasning af elbilernes afgiftsrabat frem mod 2035.
Artiklen handler om energiselskabet Energidrift, der har sendt regninger på cirka 195 kroner til tidligere kunder i den konkursramte Velkommen-koncern for en "sikkerhedspakke", som kunderne ikke mener at have bestilt. Green Power Denmark og forbrugere kritiserer selskabet, mens Energidrift har afvist at stille op til interview.
Artiklen forklarer, at renten på amerikanske 30-årige statsobligationer er steget til det højeste niveau i 20 år på grund af stor statsgæld og underskud. Den amerikanske finansminister Scott Bessent har lovet et større tilbagekøb af statsobligationer, men planen kritiseres for kun at være et plaster på et skudhul. Ifølge boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit er effekten på danske realkreditobligationer begrænset til cirka ét kurspoint, svarende til 10.000 kroner ekstra i gæld pr. lånt million.
TV 2 beskriver, hvordan godt 50.000 kundeaftaler fra de omstridte elselskaber Velkommen, Vedvarende, Nettopower og B.Energy står til at blive solgt til elselskabet Energidrift som led i en rekonstruktion. Energidrift og søsterselskaberne Edison El og iWatt er gentagne gange blevet kritiseret og påbudt af Forsyningstilsynet, og Edison El blev i 2024 politianmeldt for ikke at betale kunders penge tilbage. Forbrugerrådet Tænk og en berørt kunde er bekymrede, mens rekonstruktøren forsvarer valget af Energidrift.
Artiklen handler om det omstridte energiselskab Velkommen og dets datterselskaber, der er i rekonstruktion. Professor Per Nikolaj Bukh vurderer, at aktiverne på papiret ser ud til at dække gælden, men at kunderne sandsynligvis ikke får deres penge tilbage, fordi aktiverne er bogført værdi og ikke salgsværdi. Advokat Morten Bjerregaard forklarer, at kunderne står bagerst i køen som simple kreditorer.
TV 2 har kortlagt Arbejdstilsynets sager om asbestarbejde siden autorisationsordningen trådte i kraft ved nytår 2025. På ni måneder har tilsynet reageret mere end 450 gange på forkert eller farligt asbestarbejde, og cirka 80 procent af reaktionerne var strakspåbud. 3F og en professor advarer om, at nye og kortlivede virksomheder sætter profit over sikkerhed og kan give undgåelige kræfttilfælde.
Vestas-direktør Henrik Andersen siger i et interview med TV 2, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent bliver vedtaget. Artiklen forklarer, at en udflytning vil udløse den såkaldte havelågeskat på 42 procent af aktiver over 100.000 kroner, og at det ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil tage årtier at tjene ind. Direktøren afviser, at statens støtte til vindmølleindustrien giver grund til at betale mere.
Hvorfor: Artiklen lader Vestas-direktøren kritisere Socialdemokratiets formueskat gennemgående og uden at nogen fra partiet eller en anden fortaler for forslaget får plads til at forsvare det. Den eneste modvægt er en neutral beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om havelågeskatten, som ikke handler om forslagets berettigelse. Dermed får kritikken af S's skatteforslag lov at stå uimodsagt.
Artiklen forklarer indholdet af den handelsaftale om told, som EU og USA indgik søndag aften. Den gennemgår aftalens hovedpunkter, den nuværende toldsituation, hvem der betaler, og hvem der vinder og taber. Aftalen beskrives som en sejr for Donald Trump, mens europæisk erhvervsliv kritiserer den.
Artiklen refererer nye tal fra Boligsiden, der viser, at prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed i København er steget med over 700.000 kroner det seneste år. Privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank og direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommenterer stigningerne, og sidstnævnte peger på, at skattefrie boliggevinster skævvrider samfundet.
Artiklen gennemgår det nye ejendomsvurderingssystems historie fra bevillingen på 96,4 millioner kroner i 2015 til en samlet regning på over 4,9 milliarder kroner i dag. Den bringer eksempler på borgere og grundejerforeninger, der mener, at deres ejendomme er vurderet forkert, og gengiver skatteminister Rasmus Stoklunds (S) udmelding om, at systemet nu grundlæggende fungerer. Vurderingsstyrelsen har ikke svaret inden deadline.
Artiklen handler om reaktioner på TV 2's afsløringer af samarbejdet mellem Amira Smajic og kildeførere i National enhed for Særlig Kriminalitet. Politiforbundets formand Heino Kegel mener ikke, at kildeførerne har gjort noget ulovligt, mens flere eksperter mener, at der er behov for en større undersøgelse end Den Uafhængige Politiklagemyndigheds efterforskning.
Artiklen forklarer, hvordan renten på amerikanske statsobligationer steg markant i dagene efter Donald Trumps toldannoncering 2. april 2025, i modstrid med den normale sammenhæng mellem uro og faldende renter. Økonomer og medier peger på, at renteudviklingen kan have været med til at få Trump til at udskyde toldkrigen mod alle lande undtagen Kina.
Artiklen forklarer, hvordan Donald Trumps nye gengældelsestold tilsyneladende ikke bygger på de toldsatser og handelsbarrierer, andre lande pålægger amerikanske varer, men derimod på USA's handelsunderskud over for det enkelte land. TV 2 gennemgår regnestykket med Indonesien som eksempel og viser, at straftolden svarer til handelsunderskuddet divideret med importen. Artiklen nævner også, hvad en dansk toldsats ville have været uden EU's toldunion.
Artiklen forklarer, hvad der kan ske, når Donald Trump onsdag ventes at annoncere en omfattende toldpakke, som han selv kalder "befrielsesdagen". Tre økonomer beskriver usikkerheden og mulige scenarier fra en forhandlingstaktik til en verdensomspændende toldkrig med risiko for stagflation. Artiklen beskriver også, hvordan aktiemarkedet og finansdirektører reagerer på usikkerheden.
Artiklen refererer Donald Trumps annoncering af såkaldt gengældelsestold og en beregning fra Sydbank, som TV 2 har fået lavet, der viser at amerikanske familier vil blive ramt langt hårdere økonomisk end danske familier. To økonomer fra Sydbank og Dansk Erhverv vurderer, at Trump fejlfortolker handelsbalancen, men at toldtruslerne også kan være et forhandlingsværktøj.
Ørsted skifter administrerende direktør Mads Nipper ud efter fire år. I hans periode er aktiekursen faldet med omkring 80 procent, og selskabet har foretaget store milliardnedskrivninger. Rasmus Errboe overtager posten, og TV 2's erhvervsanalytiker Jens Nymark kalder situationen "dødsens alvorlig".
Artiklen beskriver, hvordan det kinesiske AI-selskab DeepSeek har skabt uro på de vestlige aktiemarkeder, fordi selskabet angiveligt har udviklet konkurrencedygtige AI-modeller til en brøkdel af prisen. Nvidia-aktien ventes at falde markant, og eksperter kalder udviklingen et "Sputnik-øjeblik". Artiklen bringer også advarsler fra Cybersikkerhedsrådet om kinesisk teknologi og dataindsamling.