Artiklen undersøger Novo Nordisks beslutning om at droppe sit mål om kønsbalance i ledelsen i USA. Novo Nordisk har henvist til nye amerikanske lovkrav, men flere kilder vurderer, at der ikke er ændret lovgivning, og at beslutningen snarere handler om at beskytte forretningen og forholdet til den amerikanske stat. Novo Nordisk afviser ikke kildernes vurdering direkte, men understreger betydningen af kontrakter med offentlige amerikanske sundhedsprogrammer.
Artiklen gennemgår regeringens økonomiske redegørelse fra 20. maj 2025 i seks punkter. Dansk bnp faldt 0,5 procent i første kvartal, men regeringen venter vækst på 3,0 procent i år og 1,4 procent næste år. Artiklen dækker vækst, medicinalbranchen, privatforbrug, offentligt forbrug og oprustning, boligpriser og beskæftigelse.
Artiklen er et interview med danske Per Bank, der er direktør for den canadiske supermarkedskæde Loblaw. Han fortæller, hvordan canadiske kunder boykottet amerikanske varer som reaktion på Trumps told og trusler mod Canada, og hvordan Loblaw har mærket varer med ahornblad og skiftet leverandører. Han vurderer også, at handelskrigen vil skade forretningen gennem stigende arbejdsløshed, og at canadiernes syn på USA vil tage år at genopbygge.
Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen stopper efter otte år, efter at aktiekursen er faldet kraftigt siden sommeren 2024. Ifølge selskabets meddelelse var det et ønske fra hovedaktionæren Novo Holdings, og tidligere topchef Lars Rebien Sørensen indtræder som observatør i bestyrelsen. DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder kalder udskiftningen en 'bombe' og vurderer, at ejerne har taget et fast greb om selskabet.
Novo Nordisk meddeler, at administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen stopper efter otte år på posten. Beslutningen er ifølge selskabet truffet gensidigt med bestyrelsen efter et ønske fra Novo Nordisk Fonden om større indflydelse, og aktien falder markant på nyheden.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk eksport af varer og tjenester til USA faldt 25 procent fra fjerde kvartal 2024 til første kvartal 2025. Flere cheføkonomer maner til ro og peger på, at eksporten kom fra et rekordhøjt niveau, og at den sammenlignet med samme kvartal året før er steget 16 procent. Usikkerheden om Trumps toldsatsers betydning er dog steget.
Artiklen gennemgår konsekvenserne af Donald Trumps første 100 dage som præsident med fokus på handelskrigen og de økonomiske markeder. Gennem ni grafer beskrives fald på aktiemarkederne i USA og Danmark, stigende guldpris, usædvanlige rentebevægelser, pessimistiske forbrugere og dalende opbakning til Trump.
Artiklen handler om den danske målerproducent Kamstrup, der har bygget en fabrik i Georgia i USA for at komme tættere på amerikanske kunder. Direktør Søren Kvorning forklarer, at produktion i USA gør virksomheden mindre udsat for Trumps toldsatser, og at amerikanske kunder gerne vil købe amerikansk. Han understreger samtidig, at virksomheden ikke støtter toldkrige.
Artiklen beskriver, at danske virksomheder fortsat satser på det amerikanske marked trods Trumps toldkrig. Ifølge en rundspørge fra Dansk Industri blandt 544 virksomheder vil over en tredjedel øge deres satsning i USA, mens knap en femtedel vil skrue ned. To rådgivere og DI forklarer, at USA's købekraft og ønsket om at komme inden for toldmuren driver udviklingen.
Artiklen refererer en ny WTO-rapport, der sænker prognosen for verdenshandlen i 2025 fra en vækst på 2,7 procent til et fald på 0,2 procent, og som advarer om et større fald på 1,5 procent, hvis Trumps toldforhøjelser gennemføres og besvares. En seniorøkonom i Sydbank og en logistikdirektør i Alpi Logistics beskriver konsekvenserne for danske og udenlandske virksomheder, og WTO venter, at USA rammes hårdest.
Artiklen forklarer, hvorfor guldprisen er steget til det højeste niveau nogensinde, omkring 680.000 kroner per kilo. To bankstrateger forklarer, at usikkerhed om USA's økonomi, toldkrig og nervøse obligationsmarkeder får investorer til at søge mod guld som sikker havn. Artiklen minder samtidig om, at guld ikke altid giver afkast.
Artiklen handler om, hvordan danske storkoncerner som Mærsk og Novo Nordisk fastholder deres mangfoldighedsprogrammer, efter at USA's præsident Donald Trump har angrebet mangfoldighedsarbejde (DEI). En DR-optælling viser, at de fleste danske selskaber stadig bruger mangfoldighedsord i årsrapporterne, mens Lego har fjernet dem og fået kritik. Eksperter vurderer, at flere virksomheder kan komme til at ændre deres sprog i 2025, mens Dansk Industri opfordrer til at slå koldt vand i blodet.
DR har optalt ord som diversity, equity og inclusion i årsrapporterne fra 30 store danske virksomheder med forretninger i USA og fundet ordene 2.350 gange. Artiklen undersøger, om brugen af ordene gør virksomhederne sårbare over for Trumps kamp mod diversitet, og gengiver vurderinger fra en CBS-lektor, en DEI-rådgiver, en professor og Dansk Industri.
Artiklen gengiver tre økonomers kritik af beregningerne bag Donald Trumps nye toldsatser. Økonomerne kalder metoden misvisende og politisk snarere end økonomisk, fordi den kun medregner varehandel og ikke tjenesteydelser. Artiklen forklarer Trumps regnemetode med en faktaboks.
Artiklen refererer en rundspørge fra erhvervsorganisationen Danish Export, hvor 43 ud af 59 danske eksportvirksomheder regner med at blive ramt af amerikansk told. Virksomhederne ser mere pessimistisk på eksportmulighederne i USA efter Donald Trumps tilbagevenden, og to eksportrådgivere peger på, at virksomhederne skal forstå told som et håndværk og søge mod Europa og Tyskland.
Den amerikanske ambassade i Danmark har sendt et brev til en række danske virksomheder, som skal bekræfte, at deres mangfoldighedsprogrammer ikke bryder amerikansk lovgivning. Kravet er en del af Trumps opgør med mangfoldighedsarbejde. Dansk Erhverv og Dansk Industri kritiserer brevet som vagt formuleret og en amerikansk skræmmekampagne, men opfordrer virksomhederne til at holde fast i mangfoldighed.
Artiklen beskriver, hvordan Dansk Industri har udarbejdet en vejledning med 13 anbefalinger til danske virksomheder med forretning i USA, efter at præsident Donald Trump har indledt et angreb på mangfoldighedsprogrammer. Vejledningen anbefaler at fastholde mangfoldighedsambitionerne, men overveje at omformulere den eksterne kommunikation og undgå ord som 'diversitet'. Eksperter og LGBT+ Danmark vurderer vejledningen som forståelig, men advarer mod at gå for stille med dørene.
Artiklen beskriver, at USA fra 12. marts 2025 indfører en ekstratold på 25 procent på stål og aluminium, hvilket også rammer dansk eksport for 4,6 milliarder kroner. Dansk Industri og økonomiprofessor Jesper Rangvid vurderer, at konsekvenserne for dansk økonomi er begrænsede her og nu, men at usikkerheden og handelskrigen kan skade alle parter. EU-Kommissionen har varslet modtold fra 1. april.