Forskere har ved hjælp af data fra Nasa-rumsonde Cassini beregnet, at Saturns største måne, Titan, glider 11 centimeter om året væk fra planeten – 100 gange hurtigere end hidtil antaget. Artiklen forklarer, at også Jordens måne bevæger sig væk, og at månesystemer ændrer sig over tid. Astrofysikprofessor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet vurderer, at viden er vigtig for forståelsen af Solsystemets udvikling.
Artiklen sammenligner den danske debat om den ottende udbudsrunde i Nordsøen med den norske strid om iskanten i Barentshavet. Den norske regering har fået flertal i Stortinget for en ny iskantgrænse, som miljøfaglige råd ifølge NRK-kommentatoren i høj grad er blevet set bort fra. I Danmark skal klimaminister Dan Jørgensen og regeringen beslutte sig for udbudsrunden til efteråret, efter at Klimarådet har anbefalet at stoppe den.
Artiklen refererer en ny britisk undersøgelse, der peger på, at et kortvarigt kollaps af ozonlaget var med til at udløse massedøden i Devon-tiden for omkring 360 millioner år siden. Den danske seniorforsker Sofie Lindström fra Geus kalder teorien interessant og sandsynlig, men mener ikke, at én mekanisme kan forklare hele massedøden og peger på vulkansk aktivitet som en mulig medvirkende faktor. Artiklen slutter med forskerens advarsel om, at menneskeskabte klimaforandringer i dag kan føre til lignende tilstande.
Artiklen handler om Nasas og SpaceX' opsendelse af to astronauter til ISS fra Kennedy Space Center i Florida, den første bemandede opsendelse fra amerikansk jord siden 2011. Astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space forklarer baggrunden, den teknologiske betydning og det fremtidige forhold mellem USA og Rusland i rumfarten. Opsendelsen blev udskudt på grund af vejret.
Artiklen beskriver en kraftig hedebølge over Arktis i maj 2020 med temperaturer op til 20 grader over gennemsnittet for 1979-2000. Klimaforsker Martin Stendel fra DMI forklarer, at varmen sætter gang i optøning af permafrost og afsmeltning af is og sne, og at klimaforandringer ændrer sandsynligheden for den slags vejrfænomener.
Artiklen beskriver en australsk opgørelse, der viser, at tamkatte i Australien dræber omkring 390 millioner vilde dyr om året. En dansk professor i økologi forklarer, at problemet er stort i Australien, men minimalt i Danmark, fordi katte er hjemmehørende her og dyrene har tilpasset sig. Artiklen nævner også en dansk debat om løse katte og Dansk Jægerforbunds ønske om neutralisering.
Artiklen forklarer forskellen på makro- og mikroplast i havet og refererer DTU Aqua-professor Torkel Gissel Nielsen, der fortæller, at fire ud af ti sild i Øresund har mikroplast i maven. Professoren understreger, at man ikke skal være bekymret for at spise fisk og skaldyr, men kalder plastforureningen grundlæggende ulækker. Artiklen er led i DR's dækning af det digitale Naturmøde i Hirtshals.
Artiklen er en guide til at sanke spiselige råvarer i den danske forårsnatur. Formidlingsbiolog og naturvejleder Rikke Kaas Molin fra initiativet Vild Mad anbefaler syv råvarer og forklarer, hvor de findes, og hvordan de bruges i køkkenet. Artiklen indeholder også en guide til regler og god skik for at sanke.
Artiklen følger de frivillige og forskere, der indsamler dna-spor fra ulve i Danmark. Ulven genindvandrede i 2012 og er totalfredet i EU, og forskerne overvåger bestanden på 12 ulve ved hjælp af afføringsprøver og dna-analyser. Den mest kendte ulv, GW930f, ventes snart at føde unger for anden gang.
Artiklen beskriver optagelserne bag DR-programmet 'Vilde vidunderlige Danmark' og fortæller om gøgens rede-parasitisme, strandtudser på øen Lindholm og hvinandens ællinger, der springer ud af reden. Den er en formidlingsartikel om natur og tv-produktion uden politisk indhold.
Artiklen beskriver kulisserne bag DR-serien 'Vilde vidunderlige Danmark'. Den fortæller, hvordan tv-holdet byggede en myretue i studiet for at filme sommerfuglen Ensianblåfugls livscyklus uden at ødelægge en rigtig tue, og hvordan det krævede otte fotografer og tre locations at få gode optagelser af krondyr.
Artiklen fortæller, at meteorsværmen Lyriderne topper i aften og nat med op til 18 stjerneskud i timen. Ifølge astrofysiker Tina Ibsen er forholdene optimale på grund af skyfri himmel og nymåne, og hun giver råd om at finde et mørkt sted. Artiklen forklarer også, at Lyriderne stammer fra kometen Thatcher og er den ældst kendte meteorsværm.
Artiklen forklarer, hvorfor 2020 er et afgørende år for klimaet, fordi landene under Parisaftalen skal aflevere skærpede nationale klimamål. Den tager udgangspunkt i en ny beregning fra glaciolog Jason Box, der viser, at lufttemperaturen over Det Arktiske Ocean er steget seks grader i den kolde sæson siden 1971, og beskriver konsekvenser for havis, feedbackeffekter og vejr på den nordlige halvkugle.
Artiklen samler fem videnskabsnyheder fra den forgangne uge, som ifølge DR er gået under radaren på grund af coronakrisen. Nyhederne handler om fremgang for det sorte næsehorn, ozonlagets heling og ændrede vindforhold, masseblegning af Great Barrier Reef, neandertalernes fiskeri og en undersøgelse af elbilers CO2-udledning.
Artiklen forklarer, hvordan coronavirus smitter – fra dråber i luften og på overflader til, hvordan virus trænger ind i kroppens celler og overtager dem. Forklaringen bygger på interview med overlæge og professor Lars Østergaard og lektor i virologi Troels Høyer Scheel. Artiklen gentager myndighedernes råd om afstand, håndvask og håndsprit.
Artiklen handler om blåmuslinger som bæredygtig og sund fødevare og giver råd til at samle dem selv langs de danske kyster. To forskere forklarer om muslingernes potentiale, om risikoen for giftige alger og spildevand samt om muslingeopdræts lave CO2-aftryk.
Artiklen er en rådgivningsartikel om digitale krænkelser, hvor Rigspolitiet, Red Barnet og foreningen Digitalt Ansvar giver råd til, hvad man kan gøre, hvis man er blevet udsat for ulovlig billeddeling. Antallet af anmeldelser om ulovlig billeddeling er mere end fordoblet fra 2017 til 2019, og Red Barnets hjælpelinje har fået markant flere henvendelser. Artiklen forklarer, at ansvaret ligger hos gerningspersonen, og at man aldrig kan beskytte sig 100 procent.
Artiklen handler om et nyt plug-in til Twitter, SafeDM, der ved hjælp af kunstig intelligens skal slette uopfordrede billeder af penisser i indbakken. DR's journalist har selv testet filteret sammen med en kollega og fået det til at slette de fleste dick pics, men også uskyldige billeder. Artiklen bringer forskere fra IT-Universitetet og Aarhus Universitet til at forklare fænomenet og dets konsekvenser.