Artiklen undersøger Dansk Folkepartis klimaordfører Malte Larsens påstand om, at 2026 er året med de færreste skovbrande i Europa nogensinde. DTU-professor Martin Drews forklarer, at påstanden afhænger af, om hele Rusland og Sibirien tælles med som Europa i databasen GWIS, og at EFFIS-data i stedet viser en sæson over gennemsnittet. Malte Larsen ønskede ikke at stille op til interview og fastholder sin påstand i en mail.
Hvorfor: Artiklen er bygget op som en faktatjek af DF's Malte Larsen, hvor DTU-professor Martin Drews får bred plads til at afvise påstanden, mens Larsen ikke ville interviewes og kun optræder med et kort mailsvar. Rubrikken stiller DF's udsagn som et spørgsmål med et datamæssigt forbehold, og SF's Villy Søvndal refereres uden tilsvarende kritik. Der er tale om en fagligt begrundet faktatjek, men kildevalget og rammen giver samlet et venstredrejet indtryk i en konkret dansk klimastrid.
Gavner venstrefløjen · −1Klima, energi og miljøDansk FolkepartiSF – Socialistisk Folkeparti
Vattenfall Vindkraft A/S skal med to datterselskaber bygge og drive havvindmølleparkerne Hesselø i Kattegat og Nordsøen Midt ud for Ringkøbing Fjord. Parkerne ventes klar i 2032 og skal tilsammen levere mindst 1,8 gigawatt, svarende til knap to millioner husstandes elforbrug. Staten yder en prisgaranti på op mod 55,2 milliarder kroner, efter at et udbud i 2024 gik i vasken uden bud.
Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af et udbudsresultat, men den citerer kun klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV), som uden modspil får lov at ramme sagen ind som en investering i sikkerhed, frihed og grøn strøm. Der er ingen kritikere af statsstøtten på op mod 55,2 milliarder kroner eller af prisgarantien til et udenlandsk statsejet selskab. Det giver en svag hældning i regeringspartiet RV's retning.
DMI-forskere har for første gang kortlagt de varmeste områder i København, Aarhus, Aalborg og Odense. Kortlægningen viser, at tætte byområder er varmest, især om natten, hvor forskellen kan være op til 2-2,5 grader. Forskeren Hjalte Jomo Danielsen Sørup håber, at myndighederne vil bruge kortene til at hjælpe sårbare borgere og plante flere træer.
Artiklen handler om en ny DTU-rapport, der viser, at danskere ramt af stormflod i gennemsnit selv må betale 120.000-150.000 kroner ud over den erstatning, de får fra Naturskaderådet. Gennem ægteparret John og Marianne Holmer fra Præstø, hvis kælder blev oversvømmet under stormfloden i 2023, beskrives skader, bøvlet sagsbehandling og usikkerhed om erstatningsreglerne. Artiklen nævner, at klimaforandringer vil gøre stormfloder hyppigere, og at erhvervsminister Morten Bødskov (S) ikke udtaler sig under regeringsforhandlingerne.
EU-Kommissionen fremlægger en energikrisepakke, der giver medlemslandene mulighed for at yde statsstøtte til virksomheder, hvis udgifter til fossil energi er steget efter prisstigningerne som følge af krigen mellem USA/Israel og Iran. Vognmand Kenneth E. Petersen fortæller om stigende dieselregninger, mens EU-energikommissær Dan Jørgensen og forskere diskuterer balancen mellem akut hjælp og EU's klimaambitioner.
Socialdemokratiet og SF fremlægger et fælles forslag om at fordoble formuegrænsen for ældrechecken, så 50.000-60.000 flere folkepensionister kan få den, og om at give cirka 150.000 folkepensionister med mindst 1.000 kroner mere om måneden. Forslaget skal finansieres for cirka to milliarder kroner via effektivisering af staten, strammere budgetstyring og det økonomiske råderum. Artiklen bringer citater fra Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr samt to pensionister i Aalborg med forskellige holdninger.
Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt et fælles S-SF-udspil og bringer både partiledernes svar på kritikken og to pensionisters forskellige holdninger. Der er ingen borgerlige partier eller økonomiske eksperter, der vurderer finansieringen, og S's sammenligning med borgerlige skattelettelser står uimodsagt. Det giver en svag hældning til venstre.
Gavner venstrefløjen · −1Velfærd og socialSocialdemokratietSF – Socialistisk Folkeparti
Artiklen handler om reaktioner på klimaaftalen fra FN's klimatopmøde COP30, hvor der ikke blev enighed om udfasning af kul, olie og gas. DR har talt med Kinas viceminister i miljøministeriet, Li Gao, der kalder aftalen en stor succes, mens DR's klimaanalytiker vurderer, at Kina skuffer mange ved at stå tilbagetrukket.
DR beskriver, at Nordea ifølge nye tal fra Mellemfolkeligt Samvirke har investeret 1,3 milliarder kroner i olieselskaberne ExxonMobil og Chevron, som vil bore efter ny olie og gas bl.a. i Brasilien. Kritikere mener, at det strider mod Parisaftalen og mod Nordeas eget mål om at være en bæredygtig bank. Nordea afviser interview, men oplyser i en mail, at selskaberne er udelukket i 75 procent af fondene, og at man bruger sit ejerskab aktivt.
Artiklen beskriver, at elbiler nu udgør næsten en halv million af den danske bilpark, og at fremskrivninger peger mod mere end én million grønne biler i 2030. Den fortæller, at elbiler især er udbredt i større byer og deres opland, og at en norsk undersøgelse ifølge eksperter viser, at elbilister kører 3-4 kilometer mere om dagen end benzin- og dieselbilister. Artiklen nævner også, at elbilerne er større og skaber mere trængsel og behov for vejudvidelser.
Artiklen handler om FN-forhandlingerne i Genève om en global plastiktraktat, hvor et aftaleudkast er blevet mødt med kritik fra EU og Danmark for at være for uambitiøst. Den danske miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder udkastet ubrugeligt og forhandlingerne uhyggeligt vanskelige, mens olie- og plastikproducerende lande som Saudi-Arabien og USA beskrives som modstandere af en ambitiøs aftale.
DR bringer en ny rapport fra DTU og KL, der viser, at stormfloder de næste 100 år kan koste mindst 211 milliarder kroner i skader, og at op mod 245.000 danskere i fremtiden kan bo i oversvømmelsestruede boliger, hvis der ikke klimasikres. Professoren Kirsten Halsnæs og KL's klima- og miljøudvalgsformand Johannes Lundsfryd Jensen efterlyser statslig medfinansiering. Artiklen refererer også IPCC-scenarier og forskeres advarsler om pludselige havniveaustigninger.
DR bringer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at den rigeste procent af danskerne i gennemsnit flyver otte gange så meget som andre og har et klimaaftryk fra flyrejser på over fire ton CO2 om året. IT-iværksætter Martin Thorborg bruges som eksempel på en rig dansker, der flyver meget, men som selv foreslår højere afgifter på klimabelastende forbrug. Analysen falder midt i en diskussion om, hvorvidt Danmark skal have et klimamål for danskernes forbrug.
Artiklen fortæller historien om den danske teenager Rosa Reichel, der mistede livet under oversvømmelserne i Belgien i juli 2021. Hendes ven Benjamin van Bunderen Robberechts fortæller om sommerlejren, ulykken og sit arbejde for klimahandling. Klimaforskere har fastslået, at den globale opvarmning forværrede regnen og oversvømmelserne.
Artiklen handler om, at kandidater længere nede på stemmesedlen ved folketingsvalget 1. november 2022 kæmper om få personlige stemmer, fordi spidskandidater forventes at trække mange stemmer. Valgforsker Kasper Møller Hansen vurderer, at det næsten bliver tilfældigt, hvem der kommer ind, og at små kampagnetiltag i slutspurten kan blive afgørende. Kandidater fra Venstre og Liberal Alliance fortæller om deres intense valgkamp.
En 24-årig kvinde er ved Retten i Odense idømt to år og seks måneders fængsel for at have skadet sin søn, blandt andet ved at tilføre inficeret urin i hans drop. Hun har delvist erkendt og bedt om betænkningstid til at overveje en anke. Sagen er den tredje i dansk retshistorie om medicinsk børnemishandling.
En 18-årig mand er død efter et masseslagsmål mellem to grupperinger af unge på en fodbold- og atletikbane ved Ørnegårdsvej nær Jægersborg Station i Gentofte natten til lørdag. 12 personer er anholdt, og en 15-årig dreng og en 19-årig mand er sigtet for manddrab og forsøg på manddrab. Politiet betegner ikke sagen som banderelateret.
Artiklen fortæller historien om Zeinab Mosawi, der som 16-årig blev efterladt i Irak under en familierejse til Syrien, fordi forældrene ville genopdrage hende. RED Center mod æresrelaterede konflikter har oplevet mere end en fordobling af henvendelser om genopdragelsesrejser fra 70 i 2014 til 158 i 2019. Artiklen beskriver også, hvordan hun flygtede tilbage til Danmark med hjælp fra kommunen, Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Bagdad.
Artiklen handler om unge med minoritetsbaggrund, der lever under negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, og som søger hjælp på krisecenteret Red. En tredjedel af de unge, der flyttede ind i 2018, havde forsøgt selvmord, og 64 procent havde selvmordstanker. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at hjælpen er utilstrækkelig, men vil vente på en evaluering, før regeringen fremlægger nye initiativer.