DR's korrespondent Louise Brodthagen Jensen rapporterer fra Moskva i september 2026 om russernes hverdag under krigen og det stramme styre. Artiklen beskriver træthed og længsel efter fred i hverdagssamtaler, frygt for at tale med en dansk journalist og et stadigt mere begrænset internet med VPN og statskontrollerede tjenester. Den beretter også om det netop overståede valg til Dumaen, hvor Forenet Rusland fik 349 pladser, og om en 20-årig kvinde der blev idømt bøde for at bære blå-gule armbånd.
Sveriges statsminister Ulf Kristersson og flere ministre kræver, at Sverigedemokraterne afskediger en politisk sekretær, efter at det undersøgende medie Expo har afsløret, at hun i årevis har spredt prorussisk materiale. Partiformand Jimmie Åkesson siger, at partiet ser alvorligt på sagen, men at der ikke er grund til panik. DR's Norden-korrespondent vurderer, at sagen kan få betydning for det svenske valg 13. september.
Ingen hældningUdenrigspolitik og internationaltAndet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)
Tysk politi efterforsker et muligt forsætligt angreb mod en byggeplads ved teknologi- og forsvarsvirksomheden Rohde & Schwarz' hovedkvarter i München, hvor to bulgarere er anholdt. Artiklen sætter hændelsen i sammenhæng med en række brande og sabotageforsøg mod forsvarsvirksomheder i flere europæiske lande og med advarsler om russisk hybridkrigsførelse.
Artiklen beskriver Vladimir Putins møde med Aleksander Lukasjenko i Moskva, hvor øget handel og tættere russisk-belarussisk samarbejde blev fremhævet. Samtidig gengives advarsler fra Polens premierminister Donald Tusk og tænketanken Institute for the Study of War om mulige russiske provokationer mod et NATO-land, mens Donald Trump og Finlands præsident Alexander Stubb afviser at være bekymrede.
Ukrainske droner har angrebet olieraffinaderiet Slavneft-Janos i Jaroslavl-regionen nord for Moskva, oplyser den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. Den russiske guvernør Mikhail Jevrajev siger, at 67 droner blev skudt ned, og at en person blev dræbt og 27 såret. Ruslands undersøgelseskomité kalder angrebet et terrorangreb og har indledt en kriminalefterforskning.
Den russiske højesteret har afgjort, at partiet Jabloko ikke kan stille kandidater til Duma-valget i næste måned. Ifølge retten skyldes det ulovlig udenlandsk finansiering, brug af blokerede platforme som Instagram og Facebook samt ophavsretsbrud i valgmaterialet. Jabloko og eksilmedier mener, at den egentlige årsag er partiets antikrigsprofil og dets stigende opbakning.
Artiklen refererer, at Ruslands præsident Vladimir Putin under en militærøvelse om bord på krigsskibet Varjag ved øen Sakhalin advarede mod, hvad han kalder en voksende trussel fra Nato mod Asien og Stillehavsregionen. Putin hævder ifølge russiske medier, at nye våbensystemer udgør en trussel mod Rusland, og at spændingerne i Arktis eskalerer. Artiklen nævner, at Nato afviser at søge konfrontation, og at Natos generalsekretær Mark Rutte samt amerikanske efterretninger har advaret om mulig russisk militær magt mod Nato-lande inden for få år.
En drone med sprængladning blev fundet på landingsbanen i Leipzig-Halle Lufthavn nær et ukrainsk fragtfly. Den tyske indenrigsminister Alexander Dobrindt kalder fundet et nyt trusselsniveau og et hybridt angrebsscenario. En dansk ekspert i militær teknologi vurderer, at små droner er svære at beskytte sig mod, og at det er vanskeligt at afklare, hvem der står bag.
Et missil er styrtet ned i det sydøstlige Polen under et omfattende russisk angreb mod Ukraine natten til 30. juli 2026. Polens premierminister, Donald Tusk, siger, at det sandsynligvis er et russisk Kh-101-missil, men at man endnu ikke kan bekræfte det med sikkerhed. Ingen er kommet til skade, og Tusk tager til nedstyrtningsstedet nær landsbyen Tarnawa-Kolonia.
Det polske forsvar bekræfter, at et uidentificeret flyvende objekt natten til 30. juli 2026 fløj ind i polsk luftrum og styrtede ned nær byen Lublin. Et F-16-jagerfly blev aktiveret, og beredskabet er sendt til en landsby i det østlige Polen. Episoden sker efter nye omfattende russiske missil- og droneangreb mod blandt andet Lviv nær den polske grænse.
Artiklen handler om et bilangreb ved Tiergarten i Berlin under Berlin Pride, hvor en person blev dræbt og 29 såret. Angrebet betegnes af myndighederne som islamistisk terror, og den formodede gerningsmand blev skudt og dræbt af politiet. Artiklen sætter angrebet i rækken af lignende bilangreb i Tyskland over de seneste ti år og citerer eksperter om mønster, migrationsdebat og de kommende delstatsvalg.
Artiklen handler om det kommende valg til den russiske Statsduma 18.-20. september 2026. Den beskriver, hvordan uafhængige kandidater og oppositionspartier ifølge Moscow Times ser ud til at blive rekordfå, blandt andet fordi myndighederne bruger bøder, "fremmed agent"-stempler og juridiske forhindringer. En russisk-kyndig analytiker vurderer, at en sejr til Forenet Rusland stadig tjener et formål for regimet.
Artiklen beskriver gentagne ukrainske droneangreb mod lagerfaciliteter tilhørende den russiske online-handelsplatform Wildberries, senest i Sjusjary og ved Sankt Petersborg. Den forklarer virksomhedens størrelse og rolle i Rusland, at ni personer er dræbt i angrebene, og at Kreml afviser, at lagrene forsyner det russiske militær. En dansk forsvarsekspert og russiske borgere udtaler sig om angrebenes betydning.
USA har indført nye toldsatser på mellem 10 og 12,5 procent på import fra 60 økonomier, herunder EU, med begrundelsen at landene ikke har gjort nok mod tvangsarbejde. EU's udenrigschef Kaja Kallas kalder det en "negativ overraskelse" og stiller sig uforstående over for begrundelsen, og også Norge og Australien protesterer. DR's korrespondent vurderer, at Trump-administrationen nu bruger mere traditionelle handelslove, hvilket gør toldpolitikken sværere at ændre.
Artiklen handler om den russiske oppositionspolitiker Boris Nadezjdin, der er idømt en bøde på godt 84 kroner for at have vist "ekstremistisk materiale" på sin Telegram-kanal. Bøden betyder, at han ikke kan stille op til det russiske parlamentsvalg i efteråret. Nadezjdin kalder selv sagen et forsøg på at lukke munden på ham.
Artiklen beskriver, hvordan nye angreb mellem USA og Iran har lukket Hormuzstrædet igen, og hvordan skibsfarten og Golfstaterne søger alternative ruter og bygger ny infrastruktur. Den omtaler også Trumps forslag om told på fragtskibe, som blev trukket tilbage efter kritik fra shippingfirmaer og FN's søfartsorganisation.
Artiklen beskriver, hvordan Ungarns statslige public service-medier tirsdag blev afbrudt, efter at en ny medielov trådte i kraft. Premierminister Peter Magyar har gjort omdannelsen af statsmedierne til et centralt løfte, og en midlertidig ledelse er udpeget, mens chefer og journalister er fyret. Viktor Orbán og Fidesz kritiserer skridtet, mens OSCE har vurderet, at MTVA favoriserede regeringspartiet under valgkampen.
Britiske parlamentarikere fra seks partier har bedt Storbritanniens kulturminister undersøge, om tegnefilmserien 'Masha og Bjørnen' kan stoppes, fordi de mener, den fungerer som russisk propaganda. Serien er skabt af det russiske animationsselskab Animaccord, og kritikere peger på sovjetisk ikonografi og finansiering af den russiske krig. Animaccord afviser og en britisk historiker kalder et forbud for 'bizar ekstrem' censur.