Se selv – alle artiklerne

DR's udsendte besøger et familiebageri i Warnkenhagen i Mecklenburg-Vorpommern, hvor ejeren Anja Hünemörder-Pritzner efter mange år som CDU-vælger vil stemme på AfD ved delstatsvalget som protest mod høje energi- og brændstofpriser. Artiklen beskriver de stigende priser, AfD's og SPD's forskellige forslag og kansler Merz' udmelding om snarlig handling.

DR's udlandsjournalist tager til Rostock forud for delstatsvalget i Mecklenburg-Vorpommern og taler med vælgere, en grønthandler og SPD's spidskandidat Manuela Schwesig, der kalder sig "kvinden mod blå". Artiklen skildrer valgkampen som et opgør mellem SPD og AfD, mens CDU står til et historisk dårligt resultat. AfD's spidskandidat kritiseres for at mangle politisk indhold, og en presserådgiver afviser kritikken.

DR's udsendte rapporterer fra et AfD-arrangement med knallertkørsel og grillfest i Schwerin i Mecklenburg-Vorpommern forud for delstatsvalget 20. september. Artiklen skildrer vælgere, der stemmer på AfD på grund af lærermangel og udlændingepolitik, og gengiver AfD-spidskandidat Leif-Erik Holms udtalelser om "den blå bølge". SPD's spidskandidat Manuela Schwesig nævnes kort med sin kampagnestrategi mod AfD.

Artiklen handler om, at AfD blev det største parti ved delstatsvalget i Sachsen-Anhalt, og at partiet nu kan komme i regering. Den beskriver en tysk debat om, hvorvidt AfD vil miste sin vælgeropbakning ved at få regeringsansvar, eller om partiet tværtimod vil vokse. Forskellige tyske medier, eksperter og politikere udtaler sig om spørgsmålet.

Artiklen er et interview med Dieter Stein, chefredaktør for den tyske ugeavis Junge Freiheit, om AfD's valgsejr i Sachsen-Anhalt og om 'brandmuren' mod partiet. Stein kritiserer, at AfD holdes uden for indflydelse, og mener, at udelukkelsen har styrket partiet. Artiklen bringer også fakta om efterretningstjenesternes kategorisering af AfD som ekstremistisk.

Ved delstatsvalget i Sachsen-Anhalt blev AfD den store vinder med 43,8 procent af stemmerne, men partiet fik ikke absolut flertal. CDU gik markant tilbage til 17,2 procent, og det er uklart, hvordan en delstatsregering kan dannes, da de fleste partier afviser at samarbejde med AfD. DR's Tyskland-korrespondent vurderer, at kansler Merz får en stor del af skylden for nederlaget.

Artiklen handler om delstatsvalget i Sachsen-Anhalt 6. september 2026, hvor Alternative für Deutschland (AfD) ifølge meningsmålinger kan få flertal. Modstandere af partiet har ført kampagner for taktisk stemmeafgivning for at få især SPD og De Grønne over spærregrænsen, mens AfD kalder kampagnen en "demokratipolitisk skandale". Artiklen gengiver både kampagneledere, De Grønne, Die Linke, AfD og en professor i statskundskab.

Tysk politi efterforsker et muligt forsætligt angreb mod en byggeplads ved teknologi- og forsvarsvirksomheden Rohde & Schwarz' hovedkvarter i München, hvor to bulgarere er anholdt. Artiklen sætter hændelsen i sammenhæng med en række brande og sabotageforsøg mod forsvarsvirksomheder i flere europæiske lande og med advarsler om russisk hybridkrigsførelse.

Artiklen handler om, at Tyskland officielt har udpeget Rusland som ansvarlig for en drone med sprængstof fundet nær Leipzig/Halle-lufthavnen 4. august. Putin afviser og beskylder tyskerne for at have plantet beviser, hvilket ekspert Yevgeniy Golovchenko kalder en klassisk russisk "spejl"-strategi. Artiklen beskriver også tyske modforholdsregler og EU's drøftelser om sanktioner.

Artiklen handler om Volkswagen-koncernens krise op til offentliggørelsen af halvårsregnskabet. Den tyske bilekspert Ferdinand Dudenhöffer forklarer, at høje produktionsomkostninger i Tyskland, prispres fra kinesiske elbiler og faldende salg har bragt koncernen i problemer, og at sparekniven skal frem. Artiklen nævner lukningstruede fabrikker og risiko for op mod 100.000 tabte job.

Artiklen beskriver, at antallet af tinglyste ægtepagter er steget med 14 procent i årets første seks måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Et ægtepar fra Korsør fortæller, hvorfor de valgte at oprette en ægtepagt, og en jurist forklarer, at særligt personer med en tidligere skilsmisse bag sig sikrer sig.

Artiklen beskriver, at antallet af tinglyste ægtepagter er steget med 14 procent i årets første seks måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Jurister og en cheføkonom forklarer, at ægtepagter bruges til at beskytte formue og til at udligne forskelle i pensionsopsparing mellem ægtefæller. Ifølge kilderne kan flere ægtepagter være et skridt mod økonomisk ligestilling.

EU indfører fra 1. juli 2026 en told på 3 euro per varetype på småpakker fra lande uden for EU, så den hidtidige 150-euro-grænse for toldfrihed bortfalder. Artiklen refererer kritik fra Dansk Erhverv og en dansk legetøjsdirektør, der begge tvivler på, at tolden reelt vil dæmpe importen af billige varer fra især Kina. Tolden gælder frem til 2028, hvor en større EU-toldreform ventes gennemført.

Artiklen handler om, at deltidsansatte i kommuner og regioner har udsigt til efterbetaling for overarbejde de seneste fem år, efter en EU-dom har ændret dansk praksis. Kommunerne skønner 2,5 milliarder kroner og regionerne op mod 850 millioner kroner. To deltidsansatte fortæller om deres erfaringer, og KL og en arbejdsmarkedsforsker udtaler sig.

Artiklen handler om, at deltidsansatte i kommuner og regioner har krav på efterbetaling af overarbejde efter en EU-dom. Danske Regioner anslår, at efterbetalingen vil koste mere end 850 millioner kroner, mens kommunerne vurderer 2,5 milliarder kroner. Regionsformand Mads Duedahl (V) advarer om, at udgiften vil presse velfærden, medmindre regeringen kompenserer.

Artiklen beskriver, at en EU-dom og en afgørelse i Arbejdsretten betyder, at deltidsansatte skal have overarbejdsbetaling fra første time ud over deres normtid. Kommunerne forventer en samlet efterbetalingsregning på 2,5 milliarder kroner, mens Danske Regioner vurderer 860 millioner kroner. Artiklen gengiver både Kommunernes Landsforenings bekymring for velfærden og FOAs forventning om, at medlemmerne får deres penge.

Artiklen handler om regeringens plan om at fastfryse en række beløbsgrænser i skattesystemet i to år. Skatteekspert Henning Boye Hansen fra BDO og den liberale tænketank Cepos vurderer, at fastfrysningen i praksis vil betyde højere skat på lønsedlen, mens skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) siger, at danskerne samlet set får mere tilbage gennem lavere moms på fødevarer.