Se selv – alle artiklerne

Danmark er det første land, der melder ud, at EU bør sænke udledningen af drivhusgasser med 90 procent inden 2040. Klimaminister Lars Aagaard (M) fremlagde udspillet på COP28 i Dubai, og EU-klimakommissær Wopke Hoekstra bakker op. SF's klimaordfører Signe Munk er positiv, men mener, at regeringen selv skal levere på de danske mål for at være troværdig, hvilket Aagaard afviser.

DR gennemgår tre områder, hvor regeringen er under pres forud for fremlæggelsen af sit nye klimaprogram: usikkerhed om 2025-målet, kritik af biobrændstoffer og spørgsmålet om tempoet i klimapolitikken. Klimarådet, Concito, Rådet for Grøn Omstilling og forskere mener, at regeringens beregninger er for optimistiske, mens Moderaternes klimaordfører Henrik Frandsen henviser til, at der allerede er indgået mange aftaler.

Regeringen åbner ifølge skatteminister Jeppe Bruus for at undersøge forbrugsafgifter på klimabelastende fødevarer som oksekød. Det sker efter en Concito-rapport om danskernes klimaaftryk. Radikale Venstre foreslår en afgift, der gør hakket oksekød ca. 10 kroner dyrere pr. kilo, mens Danmarksdemokraterne er imod. Eksperter peger på risiko for social skævhed.

Regeringen vil nå 2025-klimamålet ved at kræve mere biobrændstof blandet i benzin og diesel. Flere eksperter, Klimarådet og Enhedslisten er kritiske og mener, at biobrændstoffer kun hjælper på papiret. Artiklen fremhæver, at Socialdemokratiet selv har kritiseret biobrændstoffer tidligere.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens eget ordvalg ('kontroversielt værktøj', 'som Socialdemokratiet selv har kritiseret') stiller regeringen og S som inkonsekvente. Artiklen lader en lang række eksperter og Enhedslisten kritisere S's klimaværktøj, mens forsvaret kun kommer fra ministre kort til sidst. Det gavner blå blok, der står uden for regeringens klimapolitik.

Moderaterne svarede før valget, at landbruget ikke skulle betale CO2-afgift på biologiske processer, som udgør 90 procent af landbrugets udledninger. Efter kritik fra eksperter siger spidskandidat Jakob Engel-Schmidt, at svaret var en fejltagelse, og at landbruget skal betale afgift som alle andre. Partiet vil dog først melde ud om niveauet, når et ekspertudvalg er færdigt.

Artiklen handler om, at det vil koste skatteborgerne op mod 15 milliarder kroner årligt, hvis landbruget friholdes for en drivhusgasafgift. Det viser et notat fra tænketanken Concito lavet for DR, og Det Økonomiske Råd vurderer tilsvarende. Artiklen bringer en landmands og Landbrug & Fødevarers synspunkter samt partiernes holdninger i valgkampen.

Grønne organisationer og Klimabevægelsen kritiserer S-regeringen for at prale af klimapolitikken ved at sige, at Danmark er "knap trefjerdedele af vejen" til 2030-målet, selv om udledningerne ifølge Energistyrelsen endnu ikke er begyndt at falde. Concito-analytiker bekræfter, at der er truffet beslutninger, men at reduktionerne ikke er leveret. Finansminister Nicolai Wammen fastholder, at beslutningerne fører Danmark tre fjerdedele af vejen.