Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen giver tre råd fra to eksperter om, hvordan man kommer godt tilbage på arbejde efter ferien. Rådene handler om en blid opstart, prioritering af opgaver og små pauser med arbejdsglæde.
Artiklen handler om en ny færdselslov, der trådte i kraft 1. juli, og som gør det lettere for kommuner og virksomheder at teste selvkørende robotter på offentlige veje og pladser. Aarhus Kommune og robotvirksomheden Capra Robotics samt Teknologisk Institut ser store muligheder i den lempede lovgivning.
Artiklen beskriver, hvordan Faxe Kommune har investeret to millioner kroner i 370 robotstøvsugere til skoler og daginstitutioner, og hvordan investeringen er tjent ind på et år. Rengøringspersonale og kommunale ledere er glade for resultatet, mens en rundspørge blandt landets kommuner viser, at mange endnu ikke bruger robotter.
Artiklen handler om et forslag fra Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning om at give skattemyndighederne en klausul, så borgere i lovklemme kan hjælpes administrativt. Gitta Ravn fra Odense, der måtte betale ejendomsskat for 13 naboer, fortæller om sine erfaringer og bakker op om forslaget. Skatteminister Rasmus Stoklund (S) siger, at han har bedt sit embedsværk se på forslaget.
Artiklen fortæller om boligejeren Gitta Ravn fra Odense, der i et år måtte kæmpe mod Skattestyrelsen, fordi hun fejlagtigt blev pålagt at betale ejendomsskat for 13 naboer. Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning foreslår nu, at Skattestyrelsen skal kunne rette åbenlyst urimelige skatteafgørelser administrativt via en omgåelsesklausul, og forslaget får positiv modtagelse af både LA, SF og skatteminister Rasmus Stoklund (S).
Artiklen handler om, at skoler i Odense og Aarhus har fået tilført ekstra midler til folkeskolerne, efter at skolebestyrelser for et år siden nægtede at underskrive budgetterne. På Munkebjergskolen i Odense betyder det nye stole, undervisningsmaterialer og flere lærere. Elever og skoleleder fortæller om forbedringerne.
Artiklen beskriver, hvordan skolebestyrelser i Aarhus og Odense sidste år nægtede at underskrive skolebudgetterne, og hvordan begge kommuner efterfølgende har tilført millioner til folkeskolerne. Kommunalforsker Roger Buch og borgmester Peter Rahbæk Juel (S) vurderer, at protesten var med til at sætte folkeskolen på dagsordenen. Skolebestyrelsesrepræsentanter fortæller om konkrete forbedringer på skolerne.
Artiklen beskriver, at samkørselstjenesterne Nabogo og Ta'Med kun står for cirka én ud af 10.000 bilture i Danmark, selvom samkørsel i årevis er blevet udråbt som en løsning på dårlig offentlig transport i landdistrikterne. En ekspert, transportministeren, FDM og bilister peger på barrierer som vaner, besvær og skatteregler. Ministeren har nedsat en ekspertgruppe, der kommer med anbefalinger inden sommerferien.
Et ægtepar i landsbyen Skovsgaarde på Nordfyn brugte 46.000 kroner på advokatbistand, før de sagde nej til en salgsaftale med solcellevirksomheden Obton, som blandt andet indeholdt en tavshedsklausul. Nordfyns Kommune vil nu undersøge muligheden for etiske retningslinjer for samarbejdet mellem energiselskaber og borgere, efter et forslag fra Danmarksdemokraterne. Obton oplyser, at salgsaftalerne er frivillige, og at tavshedsklausulen er fjernet fra selskabets standardkontrakter.
Nordfyns Kommune har bedt embedsværket undersøge muligheden for etiske retningslinjer for solcellefirmaers kontrakter med naboer til kommende solcelleparker. Baggrunden er en sag, hvor en nabo følte sig ude af stand til at vurdere en salgsoption fra energiselskabet Obton og brugte 46.000 kroner på juridisk rådgivning. En lektor anbefaler fælles branchestandarder, mens Green Power Denmark afviser idéen som konkurrenceforvridende.
Artiklen handler om, at danske affaldsdeponier kun har sat penge af til at rense forurenet spildevand (perkolat) i 30 år efter lukning, men at ny viden viser, at rensningen kan være nødvendig i flere hundrede år. Brancheforeningen Cirkulær og en professor efterlyser en national plan og finansiering, mens Miljøstyrelsen svarer, at flere ting skal undersøges først.
Affaldsbranchen advarer om, at flere danske deponier snart løber tør for plads til miljøfarligt affald som asbest, tungmetaller og PFAS. Nedrivningen af minkfarmene ventes at øge presset, og Miljøstyrelsen har 10 ansøgninger om udvidelser liggende med lange sagsbehandlingstider. Odense Nord Miljøcenter har ventet på godkendelse siden 2021.
Transportministeriet har i en forundersøgelse slået fast, at det er teknisk muligt at bygge en bro mellem Als og Fyn. Broen skønnes at koste 22,2 milliarder kroner og kræve et tilskud på 11,4 milliarder, og både tilhængere og modstandere udtaler sig om projektet. Transportminister Thomas Danielsen (V) oplyser, at Folketinget først tager sagen op i det nye år.
Artiklen handler om, at nye asbestregler fra årsskiftet har fået mange husejere til at skifte tag inden da, så der nu er lang ventetid på nye eternitplader. Husejer Bettina Johansen må vente omkring et halvt år med et utæt tag og en midlertidig presenning, og tømreren Lasse Boisen fortæller, at han ugentligt må skuffe kunder.
Fra nytår kræver det autorisation at nedrive asbesttage, og mange har derfor skiftet tag inden da. Det har skabt mangel på eternitplader i byggemarkeder over hele landet. Samtidig er kun 198 virksomheder autoriserede, mens DI Byggeri vurderer, at næsten 4.000 virksomheder ønsker autorisation.
Salling Group og Fødevarebanken indgår samarbejdet Madplus, så overskudsmad fra Netto, Føtex og Bilka i stedet for at blive kasseret skal gå til sociale organisationer som herberger og varmestuer. Ordningen udvides fra cirka 250 til alle 700 butikker frem mod 2027 og ventes at redde op mod 4.000 tons mad årligt. Fødevarebanken og en professor vurderer, at initiativet hjælper udsatte og reducerer CO2 fra madspild.
Artiklen handler om private sommerhusejere, der efter stormfloden i oktober 2023 har investeret egne penge i kystsikring. En rundspørge blandt 76 kystkommuner viser en firedobling af ansøgninger om kystsikring det seneste år. Artiklen følger tre konkrete projekter i Faxe Ladeplads, på Langeland og ved Haderslev.
DR har spurgt landets kystkommuner, og en rundspørge viser, at private i stigende grad søger om tilladelse til at bygge diger, højvandsmure og anden kystsikring. Artiklen tager udgangspunkt i Sandersvigforeningen ved Haderslev, hvor 72 sommerhusejere har betalt op mod 900.000 kroner for et nyt dige og en hævet vej efter stormfloden i oktober 2023. Kommuner og en klimaforsker fra DMI bekræfter, at behovet for kystsikring vil vokse.