Artiklen handler om, at en mulig amerikansk strafskat i Trumps lovpakke "big, beautiful bill" kan ramme danske pensionsopsparinger, fordi cirka hver fjerde pensionskrone er investeret i USA. Pensionskasser, Dansk Aktionærforening og en skatteforsker advarer om lavere afkast, mens skatteminister Rasmus Stoklund (S) siger, at regeringen følger situationen tæt.
Finans Danmark har fremsat et udspil med forslag, der skal lette unges adgang til boligmarkedet, blandt andet ved at bankerne i højere grad må indregne unges forventede fremtidige indtægt. Boligøkonom Curt Liliegren vurderer, at forslaget især hjælper de bedst stillede unge, og at det ikke vil påvirke boligpriserne nævneværdigt. Finanstilsynet oplyser, at man allerede arbejder på at gøre reglerne mere enkle.
Artiklen undersøger Novo Nordisks beslutning om at droppe sit mål om kønsbalance i ledelsen i USA. Novo Nordisk har henvist til nye amerikanske lovkrav, men flere kilder vurderer, at der ikke er ændret lovgivning, og at beslutningen snarere handler om at beskytte forretningen og forholdet til den amerikanske stat. Novo Nordisk afviser ikke kildernes vurdering direkte, men understreger betydningen af kontrakter med offentlige amerikanske sundhedsprogrammer.
Novo Nordisk dropper i USA sine mål om kønsfordeling i ledelsen og om etnisk/racistisk diversitet, fordi virksomheden vil efterleve amerikansk lovgivning efter Donald Trumps angreb på mangfoldighedsarbejde. Direktør Lars Fruergaard Jørgensen siger, at Novo stadig tror på diversitet, men ikke kan måle og belønne efter det, hvis det er ulovligt i USA. Artiklen beskriver også Novos regnskab, hvor forventningerne til årets salgsvækst er nedjusteret, og hvordan kopiprodukter udfordrer selskabet i USA.
Artiklen refererer en ny WTO-rapport, der sænker prognosen for verdenshandlen i 2025 fra en vækst på 2,7 procent til et fald på 0,2 procent, og som advarer om et større fald på 1,5 procent, hvis Trumps toldforhøjelser gennemføres og besvares. En seniorøkonom i Sydbank og en logistikdirektør i Alpi Logistics beskriver konsekvenserne for danske og udenlandske virksomheder, og WTO venter, at USA rammes hårdest.
Artiklen handler om EU's forberedte gengældelsestold mod USA og om, at Landbrug & Fødevarer i et høringssvar har advaret mod, at for mange amerikanske landbrugs- og fødevarer bliver ramt. Organisationen foreslår i stedet, at EU lægger told på amerikanske tjenester, herunder techgiganter. En lektor beskriver interesseorganisationernes spil i EU som legitimt.
Artiklen handler om, hvordan danske eksportvirksomheder reagerer på den amerikanske told, der er indført og varslet af Trump. En logistikdirektør i det danske fragtfirma Alpi Logistics fortæller fra sit kontor i New Jersey, at kunderne er nervøse og frustrerede, og at de to væsentligste handlemuligheder er at hæve priserne eller oprette et selskab i USA. Han afviser, at firmaet vil hjælpe med alternative og ulovlige metoder til at sænke tolden.
Coloplast har ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen misbrugt sin dominerende stilling på markedet for stomiposer ved at sælge direkte til kommunerne 40-50 procent billigere end til konkurrerende grossister. To grossister stoppede med at byde, og Coloplast og Abena vandt ni af 20 kommunale udbud. Coloplast er uenig og anker afgørelsen til Konkurrenceankenævnet.
Artiklen handler om, at A.P. Møller-Mærsks topchef Vincent Clerc på et pressemøde 6. februar 2025 afviste at ændre selskabets mangfoldighedsprogrammer, selvom USA's præsident Donald Trump har iværksat et angreb på DEI-initiativer. Artiklen beskriver Trumps tiltag, andre amerikanske virksomheders fravalg af inklusionsinitiativer og Mærsks fastholdelse af mangfoldighed som kerneværdi.
Artiklen gennemgår lønudviklingen på det private arbejdsmarked i overenskomstperioden 2023-2025. Lønnen er steget 8,7 procent, hvilket er 0,7 procentpoint lavere end referenceforløbet fra OK23. Reallønstabet er dog indhentet, og både Dansk Metal og Dansk Industri afviser, at der er grund til skuffelse.
Artiklen beskriver, at funktionærer på det private arbejdsmarked har fået en lønstigning på 7,4 procent siden første kvartal 2023, mens timelønnede arbejdere har fået 10,2 procent ifølge beregninger fra Sydbank for DR. Funktionærerne har derfor endnu ikke indhentet det reallønstab, de fik under inflationen. Artiklen bringer vurderinger fra en arbejdsmarkedsforsker og fra formændene for HK Privat og Akademikerne forud for overenskomstforhandlingerne OK25.
Erhvervsanalytiker Katrine Overgaard Eilsø analyserer, hvordan valget af Donald Trump kan påvirke den amerikanske centralbank Fed og dermed renten og danske boligejere. Artiklen gennemgår Trumps økonomiske planer om skattelettelser og told, som kan øge inflationen, og hvordan usikkerheden om Fed's rentenedsættelser smitter af på danske realkreditrenter.
Danmarks eksport af medicin til Rusland er steget til samme niveau som før krigen i Ukraine, viser tal fra Danmarks Statistik. Medicin er undtaget EU's sanktioner af humanitære årsager, og danske medicinalvirksomheder som Lundbeck og Novo Nordisk forklarer salget med forpligtelse over for patienter. Analytikere og brancheorganisationer vurderer, at et forbud mod medicineksport ikke er nært forestående.
Artiklen gennemgår, hvorfor en række danske og internationale virksomheder stadig har selskaber i Rusland efter 924 dages krig i Ukraine. Virksomhederne forklarer sig med humanitære hensyn, beskyttelse af brand og rettigheder eller langsommelig afvikling, og DR har fået aktindsigt i deres ansøgninger til Erhvervsstyrelsen om undtagelse fra EU's 14. sanktionspakke.
DR Nyheder beskriver, at store danske virksomheder som Lego, Ecco, Novo Nordisk og Lundbeck har fået undtagelser fra EU's 14. sanktionspakke, så de fortsat kan yde juridisk, it- og økonomisk bistand til deres russiske datterselskaber. Erhvervsstyrelsen har givet 21 danske virksomheder tilladelse uden afslag, og eksperter vurderer, at sanktionsværktøjet mod Rusland er ved at være udtømt. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og Dansk Industri forsvarer undtagelserne som nødvendige for at kunne kontrollere datterselskaberne.
DR's erhvervsanalytiker forklarer, hvorfor trepartsforhandlingerne om fordelingen af 6,8 milliarder kroner i ekstra lønkroner trækker ud. Forhandlingerne er komplicerede, fordi lønløft til fire faggrupper kræver modkrav til arbejdsvilkår og overenskomster, og fordi regeringen vil sammenkæde afstemningerne ved OK24. Efter uger med aflyste møder kan en slutspurt være på vej.
Carlsberg har taget de første retslige skridt for at sagsøge den russiske stat og præsident Putin efter at have mistet kontrollen over bryggeriet Baltika Breweries. Carlsberg har nedskrevet værdien af sine russiske aktiviteter til nul og mistet et tocifret milliardbeløb. Topchef Jacob Aarup-Andersen siger, at man ikke kan lave en aftale med et regime, der stjæler virksomheden.
Erhvervsanalytiker Katrine Overgaard Eilsø ser på trepartsaftalen, hvor der for første gang er øremærkede lønkroner til cirka 200.000 offentligt ansatte. Analysen fremhæver, at langt de fleste af de omkring 800.000 offentligt ansatte ikke får del i pengene, og at socialrådgivere og politifolk kritiserer aftalen som politisk indblanding.