Artiklen beskriver en ny diplomatisk konflikt mellem Trump og Zelenskyj efter en amerikansk-russisk dieselaftale, hvor Trump har opfordret til præsidentskifte i Ukraine. DR's reporter i Kyiv og Berlingskes internationale analytiker vurderer, at udmeldingen er absurd set fra ukrainsk side, og at Trump nu åbent har taget Putins parti. Artiklen gennemgår også ukrainske målinger om valg under krig.
Artiklen markerer et år for våbenhvilen i Gaza og beskriver, at kamphandlinger og israelske angreb fortsat finder sted. Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder har registreret over 1.400 dræbte siden våbenhvilen, og mere end 100 ngo'er kalder våbenhvilen eksisterende kun af navn. En sygeplejerske fra Læger uden Grænser og Red Barnet beskriver fortsat katastrofale humanitære forhold.
Artiklen beskriver, at EU's forsvarsministre mandag mødtes i Bruxelles for at drøfte et fælles svar på hybride angreb og sabotage i Europa. To eksperter vurderer, at EU mangler redskaber, og at det bliver svært at opnå enighed blandt de 27 medlemslande. Flere lande mener, at Rusland står bag en række af angrebene, mens de russiske myndigheder afviser kendskab.
Artiklen handler om, at Orangeordenen i Nordirland søndag fik tilladelse til en stærkt begrænset march ned ad den omstridte Garvaghy Road i Portadown efter 28 års forbud. Op mod 2000 demonstranter blokerede vejen, og marchen blev ikke gennemført som planlagt. Sinn Féin og nationalistiske partier fordømmer tilladelsen, mens unionistiske partier støtter ordenens ret til at marchere.
Artiklen beskriver en bølge af russiske angreb mod ukrainske teleudbydere og datacentre, hvor omkring 100.000 husstande i Kyiv var uden internet i flere timer. Danske militæranalytikere forklarer, at angreb på kommunikationsinfrastruktur er en kendt krigsstrategi, og at Ukraine har flyttet kritiske data ud af landet. Artiklen nævner også branden på en Starlink-station i Polen og ukrainske angreb på russisk kommunikationsinfrastruktur.
Artiklen handler om de tyske delstatsvalg i Mecklenburg-Vorpommern og Berlin, hvor CDU og forbundskansler Friedrich Merz led store nederlag. CDU holdt et ekstraordinært krisemøde, og Merz afviste at trække sig med henvisning til polarisering og "destruktive kræfter". DR's tysklandskorrespondent vurderer, at partiet ikke vil vælte Merz på grund af den økonomiske og politiske ustabilitet i Tyskland.
Artiklen refererer den endelige svenske valgoptælling, hvor de rød-grønne partier får 176 mandater mod højrefløjens 173. Magdalena Andersson (S) skal forsøge at danne regering, men forhandlingerne beskrives som svære på grund af modsætninger mellem Venstrepartiet og Centerpartiet. DR's Norden-korrespondent vurderer, at Centerpartiet er nøglen, og at Ulf Kristersson (M) har indgivet sin afskedsbegæring.
Artiklen refererer, at Kosovos tidligere præsident Hashim Thaçi er idømt 25 års fængsel ved Kosovo specialkamre i Haag sammen med tre andre tidligere UÇK-ledere for krigsforbrydelser. Den beskriver Thaçis vej fra UÇK-leder til præsident og de protester, dommen har udløst i Pristina og Haag, hvor demonstranter kalder de dømte frihedskæmpere. Artiklen gengiver også en serbisk stemme, der mener, at dommen deler befolkningen.
Tysk politi efterforsker to mulige sabotageaktioner mod transformerstationer i Turnow-Preilack i Brandenburg og i Bergheim i Nordrhein-Westfalen inden for 24 timer. Delstatsminister Herbert Reul (CDU) oplyser, at politiet undersøger spor om sabotage fra en udenlandsk regering eller venstreorienteret ekstremisme. Artiklen sætter hændelserne i kontekst af tidligere angreb på tysk elinfrastruktur og af den tysk-russiske strid om dronehændelsen ved Leipzig lufthavn.
Artiklen beskriver, hvordan Rusland siden årsskiftet har taget den jetdrevne Geran-4-drone i brug mod Ukraine, og hvordan den højere hastighed gør det sværere for ukrainsk luftforsvar at nedskyde dronerne. Forsvarsakademiets Karsten Marrup og præsident Zelenskyj vurderer, at Ukraine mangler interceptordroner og et færdigt system til at håndtere de nye droner. Artiklen gennemgår også Geran-familiens udvikling og mulige priser på dronerne.
Den norske kong Harald er død 28. august 2026 på Rikshospitalet i Oslo efter en 11 dage lang indlæggelse. Artiklen gennemgår tronskiftet til kong Haakon 8., sørgeprogrammet, reglerne for edsaflæggelse og begravelsen i Oslo.
Artiklen er en kort billedserie om den norske kong Haralds forhold til skisport. Den fortæller, at den norske kongefamilie har en stor tradition for langrend, og at kongen selv har dyrket sporten.
Artiklen handler om colombianske veteraner, der rejser til Ukraine for at kæmpe som frivillige, primært på grund af den højere løn. Ifølge antropolog Erin McFee kan deres erfaring med droner og moderne krigsførelse blive en værdifuld ressource for colombianske kriminelle organisationer, når de vender hjem. Artiklen beskriver også en markant stigning i droneangreb i Colombia og statens langsomme tilpasning.
Artiklen refererer fra Nato-topmødet i Ankara, hvor Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Ukraines præsident Zelenskyj underskrev en ny dansk-ukrainsk forsvarsaftale om øget militært samarbejde, især om droneteknologi. Frederiksen siger, at Europa ikke kan forsvare sig uden Ukraine, mens Zelenskyj fortsat mangler luftforsvarssystemer. Militæranalytiker Anders Puck Nielsen vurderer, at Ukraine på sigt kan få licens til selv at producere Patriot-missiler.
Artiklen handler om, at Nigel Farage, leder af det britiske højrefløjsparti Reform UK, trækker sig som parlamentsmedlem for at genopstille i et suppleringsvalg i Clacton. Det sker midt i en række sager om manglende indberetning af store donationer og ydelser fra kryptomilliardæren Christopher Harborne og den tidligere dømte George Cottrell. Artiklen beskriver samtidig, at Labour-regeringen under Keir Starmer er i krise, og at Andy Burnham er på vej ind.
Ingen hældningUdenrigspolitik og internationaltAndet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)
Nigel Farage, leder af det britiske højrefløjsparti Reform UK, meddelte på et pressemøde tirsdag, at han trækker sig som medlem af det britiske parlament. Han vil dog genopstille i et suppleringsvalg i sin valgkreds Clacton for at få vælgernes dom efter flere skandaler om store pengedonationer. Farage rettede også skarp kritik mod den britiske presse.
En fransk appeldomstol har ændret strafudmålingen i sagen mod Marine Le Pen, der blev kendt skyldig i underslæb af EU-midler. Forbuddet mod at bestride offentlige embeder er nedsat til 45 måneder, hvoraf 30 er betingede, så hun fortsat kan stille op til præsidentvalget i april. DR's korrespondent vurderer afgørelsen som en sejr for Le Pen, og partiets formand Jordan Bardella står samtidig klar som mulig kandidat.
Hamas har meddelt, at bevægelsen opløser det administrative organ, der har styret Gazastriben siden 2007, og overdrager civile forvaltningsopgaver til Den Nationale Komité for Administrationen af Gaza (NCAG) under Trumps fredsråd Board of Peace. Ifølge mellemøstkorrespondent Hans Henrik Fafner kan ændringen være symbolsk, hvis Hamas ikke afvæbner sig. Artiklen gennemgår fredsplanens næste skridt og den fortsat katastrofale humanitære situation i Gaza.