Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen handler om, at ligestillings- og digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) bliver hængt ud på en satirisk hjemmeside skabt af provokunstneren Ada Ada Ada. Baggrunden er en kronik, hvor Bjerre argumenterede for, at der grundlæggende findes to biologiske køn. Bjerre kalder hjemmesiden en hadehjemmeside og siger, at hun ikke lader sig afskrække.
En rejsebus fra Flixbus kørte onsdag morgen i grøften på motorvejen A9 ved Leipzig og landede på siden. Fire personer er omkommet, seks er alvorligt såret og 29 lettere såret, oplyser politiet i Sachsen. Udenrigsministeriet oplyser til TV 2, at man ikke er bekendt med danske statsborgere blandt de involverede.
Et byrådsmedlem fra Enhedslisten i Greve Kommune, Mehmet Zeki Dogru, blev efter et byrådsmøde overfaldet og truet af en ukendt mand ved rådhusets personaleindgang. Overfaldet er anmeldt til politiet, og byrådsmedlemmet har fået tilbudt krisehjælp. Han overvejer, om hændelsen skal føre til en sygemelding.
Artiklen handler om den danske militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen, der bor i Sverige og har forberedt sit hjem med nødradio, gaskomfur, dåsemad og vand, så familien kan klare sig i 7-14 dage ved krise eller krig. Sverige har ifølge artiklen et langt stærkere civilt beredskab end Danmark, og analytikeren efterlyser mere debat om dansk beredskab. Forsvarsministeriet henviser til, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke vurderer en direkte militær trussel mod Danmark, og til en fortrolig national beredskabsplan.
Artiklen gengiver skarp kritik fra Danske Beredskaber og den tidligere regeringsrådgiver Michael Zilmer-Johns mod regeringens forsvarsudspil for at mangle fokus på det civile beredskab. Kritikerne mener, at Danmark er dårligt forberedt på hybride angreb og store kriser, og peger på Sverige og Norge som forbilleder. Forsvarsministeriet afviser delvist og henviser til en fortrolig national beredskabsplan.
Artiklen refererer SVM-regeringens udspil til et forsvarsforlig på 143 milliarder kroner over ti år. To militæranalytikere vurderer, at Danmark kun kan nå NATO's styrkemål, hvis personalemanglen i Forsvaret løses, og at anskaffelsen af nye våbensystemer kan trække ud. Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger, at personel er en afgørende forudsætning, og at forhandlingerne om rekruttering og fastholdelse starter først.
Regeringen præsenterer et udspil til et forsvarsforlig, der over ti år vil investere cirka 143 milliarder kroner i dansk forsvar og sikkerhed. Målet er at nå NATO's 2-procentmålsætning i 2030, og udspillet lægger op til ændringer af værnepligten samt 21,9 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine. Finansieringen kommer blandt andet fra afskaffelsen af store bededag.
Artiklen beskriver, at Danmark ikke har et jord-til-luft-missilsystem siden 2005, og at flere forsvarsanalytikere mener, at Danmark i det kommende forsvarsforlig bør anskaffe Patriot eller et lignende system. Sverige har netop fået leveret fire Patriot-systemer til omkring 20 milliarder kroner, og eksperterne peger på beskyttelse af kritisk infrastruktur og København som centrale behov.
Privathospitalerne er utilfredse med, at Sundhedsstyrelsen under regeringens akutplan kun har åbnet for ansøgninger til 11 specialfunktioner, mens Sundhed Danmark havde ønsket 81. Sundhed Danmark mener ikke, at "noget for noget"-princippet i aftalen om 12 procents rabat overholdes, og har bedt om møde med regionerne og sundhedsminister Sophie Løhde. Sundhedsstyrelsen forsvarer indstillingen med hensyn til behandlingskvalitet.
Artiklen handler om den terrordømte Ahmed Samsam, der i et interview med TV 2-programmet 'Kernen' opfordrer PET og FE til at fremlægge beviser, hvis de mener, han har gjort noget ulovligt. Artiklen refererer også til SVM-regeringens beslutning om ikke at inddrage Samsam-sagen i en FE-kommission, til Granskningsudvalgets forundersøgelse og til udtalelser fra Enhedslisten og Danmarksdemokraterne. Justitsminister Peter Hummelgaard, forsvarsministeren, PET og FE har ikke ønsket at stille op til interview.
TV 2 beskriver, at regionerne i 2022 henviste knap 237.000 undersøgelser og behandlinger til privathospitaler, en stigning på 26 procent fra året før og 63 procent fra 2019. Professor Jes Søgaard kalder udviklingen et symptom på, at det offentlige sygehusvæsen mister pusten, mens Danske Regioners formand Anders Kühnau (S) forklarer stigningen med ventelister efter corona. Artiklen nævner også, at Sundhedsstyrelsen siden 2016 ikke har åbnet specialeplanen for privathospitaler, hvilket har mødt kritik fra eksperter og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Artiklen handler om 37-årige Kristoffer Holmberg, der lider af vækstbetinget kæbeanomali og først kan komme til forundersøgelse på Rigshospitalet i 2035. En privat kæbekirurgisk klinik vil gerne behandle ham, men Sundhedsstyrelsen har ikke åbnet en ansøgningsrunde for godkendelse af højt specialiserede behandlinger på privathospitaler. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) kræver en løsning, mens Sundhedsstyrelsen forklarer forsinkelsen med corona.
TV 2 fortæller om 19-årige Marie-Louise Rasmussen, der selv måtte skaffe 120.000 kroner til en hofteoperation på et privathospital, fordi det offentlige havde årelange ventetider. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder sagen dybt rystende og kræver, at Sundhedsstyrelsen og regionerne går i dialog om at godkende flere privathospitaler. Sundhedsstyrelsen beklager, at der ikke er lavet regelmæssige ansøgningsrunder, og varsler en ny runde.
TV 2 beskriver, hvordan privathospitaler i mere end seks år ikke har kunnet søge om godkendelse til højt specialiserede operationer, fordi Sundhedsstyrelsen ikke har åbnet en ansøgningsrunde. Det har ført til årelange ventelister i det offentlige, mens 19-årige Marie-Louise Rasmussen måtte skaffe 120.000 kroner fra anonyme donorer for at blive opereret på Privathospitalet Mølholm. Eksperter og Danske Patienter kritiserer Sundhedsstyrelsen, som erkender forholdet og nu vil overveje en ny godkendelse.
15 amerikanske PFAS-forskere har afleveret nye anbefalinger til det amerikanske sundhedsministerium om blodprøver og opfølgning for PFAS-udsatte borgere. Professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet opfordrer Danmark til at lade sig inspirere og ændre de danske retningslinjer. Sundhedsstyrelsen siger, at man vil drøfte anbefalingerne med sin ekspertgruppe sidst i august.
Artiklen handler om, hvor svært det er som forbruger at undgå PFAS-stoffer i hverdagen. Forbrugerrådet Tænk forklarer, at PFAS findes i alt fra tøj og møbler til fødevarer og drikkevand, og at producenterne ikke har pligt til at oplyse om stofferne. Artiklen nævner også, at forskere har kritiseret Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende.
Artiklen er en oversigtsartikel, der samler viden og åbne spørgsmål om PFAS-forurening, herunder uenigheden mellem forskere og Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende. Den henviser til Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og to professorer som kilder.
Danske Vandværker oplyser, at der mangler et nationalt overblik over, hvor drikkevandet indeholder for høje PFAS-værdier, efter at grænseværdierne blev strammet ved årsskiftet. Direktør Susan Münster opfordrer til en national handlingsplan og vurderer, at kun få vandværker renser for PFAS. Artiklen refererer også eksperters kritik af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende samt SF's og De Konservatives krav om blodprøver i udsatte områder.