Et nyt studie fra blandt andet Københavns Universitet viser, at vulkanudbruddet ved Tonga i januar 2022 nedbrød store mængder metan i atmosfæren via en uventet kemisk proces i askeskyen. Forskerne mener, at fænomenet kan inspirere til fremtidige metoder til at reducere metanudslip og dermed bremse den globale opvarmning.
Tyrkiet er ifølge en ny rapport fra energitænketanken Ember i gang med et af Europas største batteriprojekter med planlagt kapacitet på op mod 33 gigawatt. Projektet skal lagre strøm fra sol og vind og giver ifølge rapporten Tyrkiet en førende position i regionen. Artiklen beskriver også Tyrkiets energimiks, hvor kul fortsat er den primære kilde, og at landet skal tredoble sol- og vindkapaciteten for at nå 2035-målet.
TV 2 beskriver en amerikansk forskningsanalyse, der ved hjælp af satellitdata har kortlagt verdens største metanlækager i 2025. Turkmenistan optræder 15 gange på top-25-listen, og artiklen forklarer, hvorfor metan er en kraftfuld drivhusgas, og hvorfor en reduktion af lækagerne kan have hurtig effekt på den globale opvarmning.
Artiklen refererer et nyt studie fra GEUS, der har undersøgt havniveauændringer ved den sydgrønlandske fjord Isortoq gennem de seneste cirka 10.000 år. Studiet viser, at det lokale havniveau ved Grønland kan falde, når isen smelter, mens smeltevandet bidrager til stigende havniveau andre steder, og at nuværende klimamodeller muligvis undervurderer, hvor kraftigt havniveauet reagerer.
Artiklen refererer et nyt internationalt studie, publiceret i Science Advances, som peger på, at den nordatlantiske havstrøm AMOC kan være mere følsom over for store vulkanudbrud, end man hidtil har troet. Forskerne bag studiet kobler vulkanudbrud nær ækvator til pludselige klimaskift under den store istid. Artiklen nævner samtidig, at de menneskeskabte klimaforandringer fortsat anses som den største trussel mod havstrømmen, og at forskere er uenige om risikoen for et kollaps.
Et nyt studie fra Københavns Universitet har kortlagt 318 kystbeskyttelsesprojekter fra 2008 til 2023, hvoraf 175 har udløst konflikter, der har forsinket eller forhindret projekterne. Forskerne anbefaler, at staten får en stærkere rolle med at koordinere og rådgive kommunerne. Artiklen bruger et digeprojekt på Sydals ved Sønderborg som eksempel og bringer miljøminister Magnus Heunickes (S) svar om regeringens initiativer.
Et nyt studie i tidsskriftet Earth and Planetary Science Letters har undersøgt 15 års seismisk aktivitet ved Grandes Jorasses i Mont Blanc-massivet og finder en sammenhæng mellem smeltende gletsjere og flere små jordskælv i Alperne. TV 2 bringer både studiets hovedforfatter og en dansk seniorforsker, der er skeptisk over for studiets tidsserie. Artiklen nævner, at jordskælv i Alperne kan nå op mod 6,0 på Richterskalaen, og at lignende dynamik i Himalaya kan give større jordskælv i fremtiden.
Artiklen handler om, at GEUS har kortlagt næsten 4000 landskred i Danmark, og at klimaforandringer med vådere vintre får skreddene til at bevæge sig mere. Seniorforsker Kristian Svennevig forklarer, at højere grundvandstand øger aktiviteten, og at viden om skred er vigtig for samfundets tilpasning.
TV 2 gennemgår FN's årlige Emission Gap-rapport, der anerkender, at 1,5-gradersmålet i Parisaftalen ser ud til at være uopnåeligt. Artiklen fremhæver både de negative tendenser med stigende udledninger og de positive fremskrivninger, hvor den forventede opvarmning er faldet fra 2,6-2,8 grader til 2,3-2,5 grader. TV 2's klimaekspert Andreas Nyholm og FN's miljødirektør Inger Andersen citeres.
Der er for første gang registreret myg i Island, hvor islændingen Björn Hjaltason fandt tre myg af arten Culiseta annulata i sin have. Seniorforsker René Bødker fra Københavns Universitet forklarer, at arten er kuldetolerant og muligvis kan overvintre, og at et varmere klima generelt giver bedre betingelser for insekter. Det er endnu for tidligt at afgøre, om myggene har etableret sig permanent.
TV 2 refererer en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der vurderer, at Europas natur og miljø er i dårlig tilstand, og at forringelsen af naturen truer europæernes levestandard og velstand. Kun to ud af 22 politiske 2030-mål vurderes at være på rette spor, mens EU's klimakommissær og agenturets direktør advarer om omkostningerne ved at undlade at handle. Rapporten fremhæver samtidig, at luftkvaliteten er forbedret, og at for tidlige dødsfald er omtrent halveret siden 2005.
Artiklen beskriver ny dansk forskning fra Københavns Universitet, hvor en kemisk teknik kan omdanne PET-plastaffald til materialet BAETA, der effektivt optager CO2. Forskerne bag ser stort potentiale for opskalering til industrien, men understreger at teknologien kræver optimering og investeringer fra beslutningstagere.
Et nyt studie publiceret i Nature viser, at gentagne hedebølger kan øge den biologiske alder. Artiklen refererer studiet af 24.922 taiwanesiske borgere og lader professor Steffen Loft forklare, hvordan varme kan påvirke blodtryk, lungefunktion og nyretal. Den forklarer også, at hedebølger defineres forskelligt i Taiwan og Danmark.
Artiklen refererer et nyt videnskabeligt studie i Environmental Research Letters, der vurderer risikoen for, at havcirkulationen AMOC kollapser, til cirka 70 procent ved fortsat høj CO2-udledning og lavere ved reduceret udledning. Den forklarer, at et kollaps på sigt vil give markant koldere vintre i Nordeuropa og Danmark, og at tallene er behæftet med stor usikkerhed. Artiklen bringer også tidligere forskning og IPCC's vurdering, hvor risikoen hidtil er anset som lav.
Artiklen beskriver den nepalesiske landsby Samjung i Himalaya, som er blevet forladt, fordi gletsjerne er smeltet og vandkilderne tørret ud. Den bygger på AP-reportage og en FN-rapport, der vurderer, at vandforsyningen er truet for over to milliarder mennesker.
Artiklen beskriver, hvordan gamle amerikanske luftfotos fra 1966 af Wordie-ishylden på Antarktis er blevet brugt af forskere fra Københavns Universitet til at dokumentere ishyldens kollaps. Studiet viser, at stigninger i havtemperatur snarere end varmere luft var den primære drivkraft bag kollapset. Forskerne peger på, at viden om ishyldekollaps er vigtig for forudsigelser om havvandsstigninger, som kan ramme Danmark hårdt.
Et nyt hollandsk klimastudie, endnu ikke fagfællebedømt, undersøger konsekvenserne af et kollaps i den atlantiske havstrøm AMOC. Ifølge studiet kan vintrene i Nordeuropa og Danmark blive ekstremt kolde med op til 35 graders frost i København, mens IPCC vurderer risikoen for et kollaps i dette århundrede som lav.
Artiklen rapporterer, at havisens udbredelse i Arktis i marts 2025 nåede det laveste niveau for en vintermåned nogensinde målt. DMI og TV 2's meteorolog forklarer, at en usædvanlig varm vinter og en selvforstærkende smelteeffekt kan få store konsekvenser for smeltesæsonen. Ved Antarktis er havisen til gengæld lidt mere udbredt end de foregående år.