DR Nyheder fortæller, at de to amerikanske finansmænd Jerome Lhote og Matthew Stein er idømt to års fængsel i Belgien for svindel med udbytteskat for 22,85 millioner euro. De er også tiltalt i den danske udbytteskattesag, der begynder ved Retten i Glostrup 2. juni. Dommen i Belgien er anonymiseret, men DR knytter de to mænd til den via egne oplysninger.
Den grønlandske erhvervs-, råstof- og energiminister Naaja Nathanielsen (Inuit Ataqatigiit) vurderer, at den amerikanske forretningsmand Drew Horns plan om verdens største datacenter ved Kangerlussuaq ikke kan stå færdigt i 2028, men tidligst omkring 2035. Drew Horn og selskabet AmForge Corporation har fremlagt planer om datacenter, vandkraftværk og undersøisk datakabel, men finansieringen er ikke oplyst. Ministeren siger, at hun kun kender projektet fra medierne, og at hun byder investeringer velkommen, hvis de går gennem de rette processer.
Artiklen beskriver, at den amerikanske forretningsmand Drew Horn, tidligere rådgiver i Trump-administrationen og topchef i mineselskabet GreenMet, har indgået et partnerskab med den tidligere grønlandske topembedsmand og Borgen-skuespiller Svend Hardenberg. GreenMet oplyser at have investorer klar til at investere op mod 63 milliarder kroner i Grønland. Artiklen gennemgår også Drew Horns tidligere udtalelser på Fox News, hvor han kaldte den grønlandske selvstyreformands udtalelser latterlige, samt en episode hvor han fejlagtigt hævdede at have mødt den danske ambassadør.
DR Nyheder og estiske Delfi Meedia afdækker, hvordan mindst 1.900 tons sanktioneret Flügger-maling er sendt gennem Estland og ind i Rusland i perioden juli 2022 til oktober 2024. Artiklen beskriver persongalleriet bag transporten: det estiske toldfirma MGT-Baas og ejeren Sergej Golubev, transportselskabet Ost Tor og Vladimir Potanin samt distributøren Capital Market. Flügger afviser interview, oplyser at selskabet har forladt Rusland og samarbejder med myndighederne, og topchef Sune Schnack er blandt de sigtede i sagen.
Nordea indledte sit forsvar i hvidvasksagen i Retten i København, hvor banken er tiltalt for ikke at have reageret på mistænkelige transaktioner for næsten 25 milliarder kroner gennem afdelingen International Branch 2012-2015. Bankens advokat fremlagde et responsum fra to juraprofessorer, der vurderer, at der er væsentlige juridiske problemer med at straffe banken, og kaldte Nordea "best in class". Anklageren protesterede mod advokatens gennemgang, og Nordea afviste at udlevere det fulde responsum til DR.
DR afdækker, at ejere af 78.000 private boliger ikke automatisk får tilbagebetalt for meget betalt boligskat for 2011-2020 på grund af en lovændring fra 2020. Boligerne er omfattet, fordi de har registreret erhvervsareal eller en grund på mindst 20.000 kvadratmeter. Artiklen forklarer årsagerne og beskriver, hvordan de ramte boligejere i stedet må klage over gamle vurderinger.
Artiklen er en forbrugerrettet guide til boligejere om at tjekke årsopgørelsen for 2024 for fejl i ejendomsskatterne. Den gennemgår fem punkter: ejerforhold, skatterabat, manglende gammelt beskatningsgrundlag, pensionistnedslag og automatiske tillægslån. Baggrunden er, at Skattevæsnet og Vurderingsstyrelsen på forhånd har advaret om fejl og mangler, herunder at 60.000 pensionister får en forkert årsopgørelse.
DR Nyheder afslører, at et hemmeligt forlig i udbyttesagen mellem den amerikanske skatteadvokat Michael Ben-Jacob og Kongeriget Danmark er på mindst én milliard kroner. Forliget blev godkendt af en amerikansk dommer 18. december og var med til at bringe 3,6 milliarder kroner tilbage i statskassen. Artiklen gennemgår Ben-Jacobs rolle i den formodede svindel og sammenligner med Bech-Bruun-sagen.
Artiklen refererer fra første retsdag i en dansk hvidvasksag mod den tidligere advokat Lars Phillip Comerford og tre medtiltalte, der nægter sig skyldige. Anklager Stig Paulsen fra National Særlig Kriminalitet fremlagde, hvordan over én milliard kroner angiveligt blev hvidvasket gennem selskabet Agrinora, og knyttede sagen til den russiskfødte oligark Aleksej Fedoryjtjev, som også efterforskes i Ukraine og har fået beslaglagt ejendomme i Italien.
Skatteminister Rasmus Stoklund (S) vil ændre loven, så boligejere, der er blevet nægtet tilbagebetaling af boligskat efter den omstridte paragraf 64 stk. 3, alligevel kan få deres penge tilbage. Ændringen kommer efter, at DR har afdækket, at Vurderingsstyrelsen har brugt bestemmelsen 40.000 gange. Artiklen bringer eksempler på boligejere, der mangler tusindvis af kroner, og gengiver ministerens svar på kritikken.
Artiklen er et interview med den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) om udbyttesagen, forud for at den formodede hovedmand Sanjay Shah får sin dom i Retten i Glostrup. Lauritzen fortæller om, hvordan han blev orienteret om svindlen i 2015, kritiserer at der gik syv uger før hullet blev lukket, anerkender eget medansvar for besparelser på Skat og forklarer, hvordan han satte de civile sager i gang for at få milliarderne tilbage.
DR afdækker, at Vurderingsstyrelsen i sager om tilbagebetaling af for meget betalt boligskat kan undlade at udbetale penge for enkelte år, når det nye it-system ikke automatisk kan beregne beløbet. Boligejer Hanne Grøn fra Lolland mangler cirka 18.000 kroner for tre år og kan ikke klage. Vurderingsstyrelsen skønner, at omkring 1.900 ejendomme kan være ramt, og skatteminister Rasmus Stoklund (S) har bedt om en redegørelse.
Folketingets Ombudsmand konkluderer, at Skatteministeriet ikke kan dokumentere påstanden om, at fire ud af fem boligejere ville få skattelettelse med det nye boligskattesystem. Påstanden blev brugt som centralt argument af den tidligere skatteminister Jeppe Bruus (S). Skatteminister Rasmus Stoklund (S) tager kritikken til efterretning.
Artiklen handler om boligejeren Gitta Ravn fra Odense, der af Skattestyrelsen opkræves grundskyld for 14 grunde, selv om hun kun ejer sin egen. Hun risikerer gældsinddrivelse for godt 16.000 kroner, og skatteminister Rasmus Stoklund (S) har lovet at finde en politisk løsning. En professor i forvaltningsret kalder sagen absurd og efterlyser bedre kommunikation fra skattevæsnet.
Boligejer Gitta Ravn fra Odense har fået en ekstra skatteregning på 54.000 kroner, fordi Vurderingsstyrelsen har vurderet, at Odense Kommune ikke havde lovhjemmel til at fordele skatten mellem naboerne. Hendes samlede skattegæld er nu over 70.000 kroner. Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne kræver svar fra skatteminister Rasmus Stoklund, der lover at finde en løsning.
DR har fået Epinion til at spørge godt 1.000 danskere om deres tillid til skattevæsnet og til de nye ejendomsvurderinger. Færre end én ud af fem har stor tillid til skattevæsnet, og kun omkring én ud af 16 har tillid til, at ejendomsvurderingerne er korrekte. Skatteminister Jeppe Bruus (S) erkender, at tilliden har lidt et knæk, og en forsker kalder tallene usædvanligt lave.
Artiklen handler om den 86-årige Mogens Ehrich fra Lejre, der trods en kommunal fritagelse for grundskyld har fået automatiske rykkerbreve om en skatteregning på op mod 440.000 kroner. Vurderingsstyrelsen undskylder og lover at sætte betalingen i bero, mens skatteordførere fra Danmarksdemokraterne og SF kræver svar fra skatteministeren. Skatteminister Jeppe Bruus (S) siger, at borgerne ikke skal komme i klemme.
DR beskriver, hvordan skattevæsnets it-systemer har problemer med at opkræve korrekt grundskyld efter overgangen til det nye boligskattesystem. Artiklen er en guide til, hvordan boligejere selv kan tjekke deres forskudsopgørelse for fejl, forkerte skatterabatter og indefrysning. Den indeholder også DR's egen afdækning af, at næsten 97.000 ejendomsejere i januar fik besked om at opdatere deres grundskyld.