Artiklen handler om, hvordan stigende olie- og brændstofpriser som følge af krig i Mellemøsten begynder at slå igennem på materialepriser og dermed på virksomheder og forbrugere i Danmark. En kloakmester i Højbjerg ved Aarhus fortæller om varslede prisstigninger på op mod 20 procent på kloakrør og en mulig merudgift på 600.000-800.000 kroner. DR's økonomikorrespondent forklarer, at inflationen i marts steg med 1,2 procent, og at en fortsat krig kan give en inflation på op mod 4,5 procent i år ifølge Nationalbanken.
Artiklen beskriver den toldaftale, som USA og Kina indgik på APEC-topmødet i Sydkorea, hvor den amerikanske straftold på kinesiske varer sænkes fra 57 til 47 procent. En dansk virksomhedsdirektør kalder aftalen en lettelse, mens DR's økonomikorrespondent vurderer den som en begrænset deeskalering.
Artiklen handler om, at flere danske banker har fået påbud af Finanstilsynet for ikke at overholde reglerne om basal betalingskonto. Den fortæller gennem Kim Hammelmos' oplevelse, hvordan det kan være næsten umuligt for socialt udsatte at få en bankkonto, og erhvervsminister Morten Bødskov (S) varsler stramninger. Finans Danmark beklager, at frister og begrundelser ikke er overholdt.
Artiklen handler om, at SAS-aktien 13. august 2024 er på sidste handelsdag, inden selskabet afnoteres fra børsen og aktierne bliver værdiløse. Den følger småaktionæren Gregers Wacher Hansen, der har ejet SAS-aktier i 40 år og nægter at sælge, og den forklarer baggrunden med SAS' økonomiske krise, konkursbeskyttelsen i 2022 og den nye ejerkreds.
Artiklen handler om, at SVM-regeringen og skatteminister Jeppe Bruus (S) kritiseres for ikke at have indgået en politisk aftale om ludomani, to år efter et udspil kom. Center for Ludomani, en behandler og oppositionspartierne DF og Radikale Venstre kritiserer den manglende handling, mens Danske Spil og ministeren kommer med deres syn. Ministeren afviser, at regeringen har siddet på hænderne, og siger, at forhandlingerne fortsætter efter sommerferien.
Artiklen handler om et forslag i EU om at fjerne eller sænke toldgrænsen på 1.150 kroner for pakker uden for EU, især fra Kina. Flere danske EU-kandidater og Dansk Industri støtter en lavere grænse, mens en pakkeshop-ejer i Greve fortæller om den store mængde udenlandske pakker. Temu afviser, at de lave priser skyldes underprissætning.
DR viser med beregninger fra Sydbank, at staten har tjent cirka 55 millioner kroner i rente på danskernes overskydende skat, fordi staten har fået en højere rente i Nationalbanken end den rente, borgerne får. Artiklen holder det op mod erhvervsminister Morten Bødskovs (S) kritik af bankerne for samme adfærd. Skatteordførere fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kritiserer ordningen, mens skatteminister Jeppe Bruus (S) svarer skriftligt, at princippet har været gældende i mange år.
Artiklen handler om Ørsteds økonomiske situation efter et underskud på 28,4 milliarder kroner i 2023. En aktieanalysechef fra Sydbank forventer et overskud på cirka otte milliarder kroner i 2024, og en forsker fra DTU Wind vurderer, at vindenergi er et globalt vækstmarked, men at Ørsted vil få en mindre rolle fremover.
Artiklen portrætterer kontanthjælpsmodtageren René Vilstrup-Bie i Vejle, der lever for omkring 10.500 kroner udbetalt om måneden. En analyse fra tænketanken Cevea viser ifølge artiklen, at kontanthjælpen ikke er fulgt med lønudviklingen de seneste 30 år. Artiklen er efterfølgende rettet, fordi den oprindeligt fejlagtigt skrev, at kontanthjælpen er blevet udhulet.
DR beskriver, at det danske kongehus gennem årene har modtaget dyre gaver fra erhvervslivet uden offentliggørelse, i modsætning til Norge, Spanien og Storbritannien. Transparency International og en historiker kritiserer praksissen og opfordrer til åbenhed. Kongehuset oplyser, at retningslinjerne for gavemodtagelse revideres efter tronskiftet.
Alkohol & Samfund og Blå Kors opfordrer det nye kongepar til at fjerne alkoholproducenter og vinhandlere fra listen over kongelige hofleverandører. Organisationerne mener, at kongekronen på flaskerne sender et forkert signal om alkohol. Kongehuset oplyser, at der senere vil blive taget stilling til den fremtidige ordning, og flere bryggerier ønsker ikke at kommentere.
Artiklen beskriver, hvordan Vejen Kommune har indført en ordning med en halv fritime om ugen til sosu-assistenter, som de kan bruge sammen med borgerne. Ifølge kommunen har ordningen været med til at øge andelen af sosu'er på fuldtid fra fire til 13 procent på tre år og nedbragt sygefraværet. Artiklen stiller det op mod regeringens trepartsforhandlinger, hvor et lønløft på 2.500 kroner om måneden er regeringens gulerod, men to sosu'er siger, at arbejdsforholdene betyder mere end lønnen.
Artiklen handler om, at næsten halvdelen af jobopslagene for sosu-personale er deltidsstillinger, selv om regeringen vil have flere på fuldtid. Sosu-assistent Sandra Larsen i Faxe Kommune vil gerne på fuldtid, men har fået afslag. Eksperter peger på, at deltid giver arbejdsgiverne fleksibilitet i vagtplanen, og at mange sosu'er ikke kan holde til mere arbejde.
Artiklen handler om de første trepartsforhandlinger om regeringens lønløft til fire offentlige faggrupper. FH-formand Morten Skov Christiansen skal balancere mellem de grupper, der får lønløft, og dem der føler sig forbigået. Finansminister Nicolai Wammen åbner for, at flere grupper kan komme med.
Forbrugerombudsmanden har afgjort, at SK Energis ændring af 3.067 kunders aftaler fra fast til variabel pris var ugyldig og i strid med god markedsføringsskik. SK Energi siger, at selskabet har tilbagebetalt kunderne og følger afgørelsen. Forbrugerombudsmanden har også modtaget klager over tre andre energiselskaber.
Artiklen handler om, at danske virksomheders renteudgifter stiger med omkring 20 milliarder kroner i 2023, fordi bankernes rentemarginal er den højeste i ti år. Dansk Industri og SMV Danmark kritiserer bankerne og råder virksomhederne til at forhandle renten eller flytte deres bankforretninger. Finans Danmark afviser kritikken og kalder udviklingen en tilbagevenden til normale forhold.
DR er i besiddelse af et lækket udkast til lønstrukturkomiteens rapport, som ifølge professoren Jes Søgaard konkluderer, at sygeplejersker og jordmødre får den løn, de skal have, mens pædagogmedhjælpere, rengøringsassistenter og ernæringsassistenter halter mest efter. Rapporten skal danne grundlag for trepartsforhandlinger om tre milliarder kroner til offentlig løn. Dansk Sygeplejeråd vil ikke kommentere rapporten, før den offentliggøres senere på dagen.
Artiklen beskriver, at det er blevet sværere at være førstegangskøber på boligmarkedet, fordi indkomstkravet for at blive godkendt til et boliglån er steget. Det skyldes især stigende renter, og stigningen er størst i de store byer. Artiklen bringer en analyse fra Finans Danmark og råd fra en boligøkonom om at købe inden 2024.