Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen refererer to økonomers vurdering af, at de markante lønstigninger i overenskomstforligene kan presse udsatte grupper som flygtninge, indvandrere og ufaglærte ud af arbejdsmarkedet. Den bringer tal for langtidsledigheden og lønstigningerne i OK23 og beskriver dilemmaet mellem højere løn og svagere gruppers produktivitet. Fagbevægelsens Hovedorganisation, HK Østjylland og Dansk Industri ønskede ikke at udtale sig.
DR har spurgt 66 arbejdsgivere i DI's hovedbestyrelse, om de vil kommentere afskaffelsen af store bededag. 24 afviser interview, de fleste svarer ikke, og kun få vil udtale sig. En lektor forklarer tavsheden med overenskomstforhandlinger og frygt for at gøre lønmodtagerne sure, mens fagbevægelsen kritiserer afskaffelsen.
Artiklen beskriver, hvordan 2022's prisstigninger har påvirket danskernes privatøkonomi, med udgangspunkt i to familier: en enlig mor i Støvring med 4.200 kroner mindre om måneden og en familie i Allerød med en solid økonomi, der har skruet ned for varmen. Danske Banks forbrugerøkonom kalder året ekstremt, og udregninger viser den mest negative udvikling i lønningernes købekraft siden 1950.
Artiklen opsummerer 2022 som det værste år for danskernes privatøkonomi i 72 år med inflation på næsten ti procent og faldende realløn. Danske Banks forbrugerøkonom Louise Aggerstrøm forklarer gennem regneeksempler, hvordan en typisk familie har fået mindre til rådighed og tabt formue, og hvornår købekraften er genvundet.
Artiklen følger familien Boesen i Støvring, der må spare på indkøb og varme på grund af stigende priser. Cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank forklarer, at alle er blevet fattigere, og at prisstigningerne ventes at fortsætte. Familien har fået varslet den tredje fjernvarmeprisstigning på under et år.
DR fortæller om 22 rumænske byggearbejdere, der blev underbetalt og truet med fyring på byggeriet af den nye Storstrømsbro. En voldgiftssag førte til, at underleverandøren Tecnoscavi blev dømt til at betale næsten en million kroner, hvorefter selskabet gik konkurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erkender et generelt problem med social dumping og henviser til regeringens initiativer mod sortlistning og styrkede arbejdsklausuler.
Artiklen handler om, at retssagen i Dubai mod Sanjay Shah, der er tiltalt for at have franarret den danske stat ni milliarder kroner i udbytteskat, er udskudt til 5. september. Den beskriver, at kun en tredjedel af udleveringssager fra De Forenede Arabiske Emirater ender med udlevering, og at både en emiratisk forsvarsadvokat og Danmarks ambassadør forholder sig til de dårlige odds.
Artiklen handler om kritik af rejsekoncernen Spies for fortsat at hylde grundlæggeren Simon Spies i markedsføringen, efter at DR's dokumentarserie 'Spies og morgenbolledamerne' har afdækket, hvordan han betalte unge kvindelige ansatte for seksuelle ydelser. Tidligere ansatte kalder omtalen provokerende, og Spies har ændret teksterne på hjemmesiden og oplyser, at man ikke længere vil bruge Simon Spies aktivt i markedsføringen.
Artiklen handler om, at tidligere ansatte og pårørende kræver en officiel undskyldning fra Spies-koncernen for koncernens behandling af unge kvinder, der blev betalt for at stå seksuelt til rådighed for Simon Spies. Kravet kommer efter DR-dokumentaren 'Spies og morgenbolledamerne'. Spies-koncernen afviser at stille op til interview og svarer skriftligt, at man tager skarpt afstand, men uden at give en undskyldning.
Artiklen handler om, at leveringstider på cykler og reservedele er blevet markant længere og nu kan være op til to år. En cykelkunde i Vejle venter stadig på en cykel bestilt i august sidste år, og både en cykelfabrikant, en cykelhandler, en professor og Dansk Erhverv forklarer, at forsinkelserne ikke længere kun skyldes corona.
Artiklen handler om SAS-kunder, der oplever timelange ventetider i telefonkøen til selskabets kundeservice under pilotstrejken. En kunde, Kasper Bach-Jensen, har forgæves forsøgt at komme igennem i omkring 10 timer over to dage. SAS' danske pressechef anerkender de lange ventetider og oplyser, at selskabet sætter ekstra personale ind.
Artiklen følger den ukrainske flygtning Elena Musikhyva, der er flygtet til Hellerup og har fået job i et call center. Den fortæller, at kun 1.055 af de godt 21.880 ukrainske flygtninge med ophold i Danmark var i beskæftigelse i maj, og at forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt forudser, at integrationen på arbejdsmarkedet vil tage flere år.
DR og Danwatch afdækker, at Danfoss' russiske datterselskab Ridan i 2017 solgte varmevekslere til byggeriet af to russiske våbentransportskibe, hvoraf det ene skal indgå i Sortehavsflåden. Danfoss bekræfter salget, men afviser brud på sanktioner og kalder det usandsynligt, at dele sidder i militære skibe. Eksperter og politikere fra SF, Enhedslisten og Venstre kritiserer salget etisk, og Venstre kræver redegørelse i Udenrigspolitisk Nævn.
DR og Danwatch har fundet, at Danfoss' russiske datterselskab Ridan i sit salgsmateriale har opført den russiske korvet Merkury som kunde. Danfoss bekræfter salg af varmevekslere til flere russiske skibsværfter, men kan ikke bekræfte leverancer til netop krigsskibet. Eksperter i virksomhedsetik og menneskerettigheder kritiserer forretningsforbindelsen til det russiske militær.
Aarhus Kommune og forsyningsselskabet AffaldVarme Aarhus har indgået en aftale med A.P. Møller Holdings selskab Innargi om et geotermisk anlæg i Aarhus til 5,1 milliarder kroner. Anlægget skal efter planen producere varme om tre år og om otte år dække en femtedel af aarhusianernes fjernvarmebehov, svarende til cirka 36.000 husstande. Borgmester Jacob Bundsgaard (S), forskere og ministre fremhæver projektet som en vigtig brik i den grønne omstilling.
Hvorfor: Artiklen er en positiv nyhed om et grønt projekt, hvor kun tilhængere og S-politikere citeres. Der er ingen kritik eller modspil, hvilket giver en svag hældning til venstre.
Artiklen beskriver, at Arriva i perioden januar-september havde 1.050 aflysninger på sine syv togstrækninger alene på grund af personaleforhold, og at Thybanen var hårdest ramt med 157 aflysninger. Også Midtjyske Jernbaner og DSB har haft mange aflysninger på grund af mangel på lokomotivførere. Transportminister Benny Engelbrecht (S) kalder aflysningerne brandærgerlige og kritiserer Arriva, mens Arriva beklager og oplyser, at situationen er forbedret i oktober og november.
Der mangler ifølge brancheforeningen Dansk Persontransport 1.000 buschauffører. Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen foreslår at sænke aldersgrænsen, så 19-årige må køre bus med passagerer, mens transportminister Benny Engelbrecht (S) afviser forslaget og i stedet vil fastholde ældre og uddanne indvandrerkvinder som chauffører. Efter nytår skal en høring behandle løsningsforslag og eventuelle lovændringer.
Artiklen beskriver, hvordan coronanedlukningerne har skabt mangel på omkring 1.000 buschauffører i Danmark. Busselskaber, Movia og brancheforeningen Dansk Persontransport oplever problemer med især kontraktkørsel, skolekørsel og flextrafik, og en arbejdsmarkedsforsker vurderer, at der kan blive behov for politiske løsninger.