Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
DR's klimaanalytiker beskriver fra klimatopmødet COP30 i Belém, hvordan en reception i den danske pavillon tømtes, da EU-energikommissær Dan Jørgensen meldte afbud. Artiklen bruger episoden til at illustrere, at klimatopmøder i høj grad handler om at møde magtfulde personer, og nævner både kritik af lobbyisme og et eksempel på en virksomhed, der bruger topmødet til at skabe kontakter.
Artiklen portrætterer Danmarks chefforhandler ved klimatopmødet, Maria Samuelsen, og hendes rolle under COP30 i Brasilien, hvor Danmark har EU-formandskabet. Den gennemgår de seneste års klimatopmøder fra Glasgow over Dubai til Aserbajdsjan og beskriver, hvorfor udsigten til en stor klimaaftale i år er vanskelig.
DR's klimaanalytiker gennemgår EU's nye 2040-klimaaftale, som den danske klimaminister Lars Aagaard stod i spidsen for. Aftalen rummer en reduktion på 90 procent, hvoraf fem procentpoint kan hentes via internationale klimakreditter. Artiklen peger på tre udfordringer: klimakreditter, lempede afgifter på benzin og varme samt EU's forhold til omverdenen.
Artiklen beskriver, at forhandlingerne i FN's søfartsorganisation om verdens første globale klimaskat for søfarten er blevet udskudt i London. USA modarbejder skatten og har foreslået en godkendelsesmodel i 72 lande samt angiveligt truet lande med økonomisk straf, mens EU og miljøorganisationen Transport & Environment kritiserer forslagene. Afstemningen skal efter planen finde sted fredag.
Artiklen handler om FN's søfartsorganisation IMO's forestående afstemning om en global klimaskat på skibsfartens CO2-udledning. USA's regering under Donald Trump truer ifølge artiklen lande med straftold, havneafgifter og visarestriktioner for at få dem til at stemme nej. Danske Rederier og erhvervsminister Morten Bødskov (S) håber på en aftale.
Artiklen handler om, at verdens lande ved FN's Generalforsamling har afleveret nationale klimamål for 2035, og at Kina for første gang har meldt et konkret reduktionsmål ind til FN. Anne Olhoff fra UNEP Copenhagen Climate Center vurderer, at målene er et vigtigt signal, men langt fra tilstrækkelige til at holde 1,5-gradsmålet.
Artiklen refererer ny hollandsk forskning fra Utrecht University, der advarer om risiko for et kollaps af havstrømmen AMOC, muligvis omkring 2063. EU's klimakommissær Wopke Hoekstra takker forskerne, og danske forskere og DMI kommenterer usikkerheden og konsekvenserne for Danmark.
DR's klimaanalytiker beskriver, hvordan SVM-regeringen har ændret kurs i energipolitikken og nu tager større økonomiske risici. Regeringen har godkendt milliardindkøb til Energiø Bornholm, selv om det endnu ikke er besluttet, om projektet skal bygges, og den har garanteret en mindstepris i et havvindsudbud og accepteret at dække en større del af regningen for et brintrør. Analysen forklarer baggrunden med EU-midler, forhandlinger med Tyskland og et ønske om billig grøn strøm og energisikkerhed.
Artiklen handler om, at Danmarks sidste kulkraftværk, Nordjyllandsværket i Aalborg, står til at lukke ved udgangen af 2028. Professor Brian Vad Mathiesen mener, at lukningen er besluttet for tidligt, fordi der i perioder med vindstille kan mangle backup-strøm. Regeringen forventer i oktober at fremsætte et lovforslag, der skal gøre det muligt for staten at betale energiselskaber for at stå klar med backup.
Artiklen beskriver, at Danmarks energiforsyning i over tre måneder har kørt uden kul, efter at Nordjyllandsværket i Aalborg blev slukket i maj. Energihistoriker Mogens Rüdiger og Dansk Fjernvarme kalder det en milepæl, mens artiklen også nævner udfordringer med forsyningssikkerhed og afhængighed af vindenergi.
Artiklen handler om en ekstrem hedebølge i Nordskandinavien i sommeren 2025, som en forskergruppe i World Weather Attribution kæder sammen med menneskeskabt opvarmning. Hedebølgen varede omkring to uger, gav op til 35 grader i dele af Norge og Sverige og over 30 grader nord for polarcirklen. Forskerne vurderer, at hedebølgen var omkring to grader varmere end uden menneskeskabte klimaforandringer, og at risikoen for lignende hedebølger er cirka 10 gange større ved 1,3 graders opvarmning.
DR's klimaanalytiker gennemgår, hvordan de seneste års temperaturrekorder og en voksende ubalance i jordens energibalance har fået klimaforskere til at diskutere, om opvarmningen kan blive kraftigere end FN's klimapanel hidtil har vurderet. Forskere som Thorsten Mauritsen, Peter L. Langen og Kristian Pagh Nielsen fra DMI vurderer klimafølsomheden og usikkerheden, og artiklen ser på, hvad det betyder for klimatilpasning i Danmark.
Artiklen forklarer, hvordan skyer påvirker Jordens klima, og at færre lavthængende skyer samlet set virker opvarmende. Den gennemgår sammenhængen mellem luftforurening og skydannelse og præsenterer klimaforsker James E. Hansens syn på, at FN's klimapanel har undervurderet skyernes betydning.
Artiklen handler om, at der er kommet færre skyer på himlen, hvilket ifølge data fra EU's klimatjeneste Copernicus og danske målinger af solskinstimer bidrager til den globale opvarmning. Den amerikanske klimaforsker James E. Hansen mener, at FN's Klimapanel undervurderer opvarmningen og peger på en kurs mod 4,5 graders temperaturstigning. Danske forskere fra DMI og Københavns Universitet forholder sig til Hansens hypotese med både bekymring og forbehold.
DR's klimaanalytiker forklarer, hvorfor landbruget i Grøn Trepart slipper med en lavere CO2-afgift og en mindre del af regningen end resten af erhvervslivet. Analysen gennemgår tre forklaringer: at aftalen også er en miljø- og naturaftale, at politikerne vil beskytte landbruget og undgå tab af arbejdspladser, og at landbrugets klimabelastning er svær at fjerne helt. Den samlede regning for trepartsaftalen anslås til 62 milliarder kroner, hvoraf landbruget selv betaler 18 procent.
Artiklen beskriver, at politikerne har fastlagt rammerne for den såkaldte kvælstofhammer, som skal reducere landbrugets kvælstofudledning med 7.100 ton i 2027. Både SF, Danmarks Naturfredningsforening og ministeren for Grøn Trepart er tilfredse, mens Landbrug & Fødevarer efterlyser kompensation og byrdefordeling. Den svære del om, hvor reguleringen skal ramme, udskydes til forhandlinger efter sommerferien.
Et nyt internationalt studie offentliggjort i Nature Human Behaviour viser, at befolkninger i 20 rige lande – heriblandt Danmark – bakker op om globalt kulstofbudget, millionærskat til klimafinansiering og i mindre grad en global CO2-afgift med borgerløn. Artiklen refererer professor Anders Blok fra Københavns Universitet, der kalder studiet solidt og mener, at politikere fejlagtigt frygter at blive upopulære ved at fremlægge konkret klimapolitik.
EU's klimaråd (ESABCC) advarer i et notat mod at udvande EU's 2040-klimamål ved at gøre det muligt at købe klimakreditter i udlandet. Klimarådets formand Ottmar Edenhofer og næstforkvinde Jette Bredahl Jacobsen siger, at et mål under 90 procents reduktion gør det svært at nå klimaneutralitet i 2050. Klimaminister Lars Aagaard (M) vil ikke svare på, om udenlandske kreditter skal tælle med, med henvisning til det danske EU-formandskab.