Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, kritiserer i et interview, at beskyttelsen af drikkevandet blev nedprioriteret i den grønne trepart. Hun mener, at frivillige aftaler ikke kan stå alene, og at drikkevandsbeskyttelse ikke egner sig til lokale forhandlinger. En analyse fra Danske Vandværker viser, at den grønne trepart på Fyn kun dækker 42,5 procent af det sårbare drikkevandsareal med aktiv landbrugsdrift.
En analyse fra miljøorganisationen Transport & Environment viser, at gennemsnitsprisen på elbiler i Europa faldt fire procent sidste år. Ifølge organisationen skyldes faldet, at bilproducenterne nu satser på mindre elbiler under pres fra EU's klimakrav. Organisationen advarer mod EU-Kommissionens forslag om at slække på de fremtidige klimakrav.
Artiklen handler om, hvordan optøende permafrost i Rusland skaber problemer for infrastruktur som jernbaner og rørledninger. En russisk ekspert, Vladimir Slobodyan, fortæller om konsekvenserne og om, hvordan man køler jorden omkring jernbanebroer for at stabilisere den. Artiklen nævner også, at permafrosten frigiver klimagasser, og at forskning peger på øget metanudledning.
Klimarådet vurderer i en ny rapport, at regeringens politik kun fører til en reduktion af klimabelastningen på 68,4 procent i 2030 mod målet på 70 procent. Rådet foreslår blandt andet at tredoble afgiften på lavbundsjorde fra 40 til 125 kroner per ton CO2 i 2028. Landmand Lars Tolborg kalder forslaget useriøst og mener, at kommunerne bærer ansvaret, mens klimaminister Lars Aagaard afviser at true landbruget og vil afvente Klimaministeriets egen rapport i april.
Klimarådet vurderer, at regeringen ikke har anskueliggjort, at Danmark når 2030-klimamålet om 70 procents reduktion, og at der mangler 1,3 millioner ton CO2. Klimaminister Lars Aagaard (M) afviser at stramme klimapolitikken nu og er uenig i vurderingen. Concitos cheføkonom opfordrer til nye forhandlinger og stramninger især på landbrugsområdet.
Mærsk har svært ved at sælge grøn transport til sine kunder, og kun 460 kunder køber klimagevinster. Topchef Vincent Clerc peger på inflation og stigende priser som årsag. Artiklen beskriver også, at USA har udsat en global klimaskat i FN's søfartsorganisation, og at erhvervsminister Morten Bødskov (S) arbejder for en aftale.
Kun to virksomheder har søgt om del i statens pulje på 28,7 milliarder kroner til CO2-fangst og -lagring, hvor regeringen havde håbet på mere konkurrence. Concito og Rådet for Grøn Omstilling vurderer, at puljen maksimalt kan nå 1,9 millioner ton CO2 årligt mod regeringens mål på 2,3 millioner ton, og de advarer om usikker teknologi og manglende lagringskapacitet. Klimaminister Lars Aagaard (M) vurderer fortsat, at 2030-målet nås, og afviser organisationernes opfordring til ekstra klimatiltag.
Energistyrelsen oplyser, at kun to virksomheder har budt på statens klimapulje på 28,7 milliarder kroner til CO2-fangst og -lagring over 15 år. Tidligere har flere virksomheder droppet at søge puljen, og kun Aalborg Portland var længe tilbage. Concito vurderer, at der maksimalt kan hentes 1,9 millioner ton CO2-reduktioner mod regeringens forventning om 2,3 millioner ton til 2030-målet.
Cementfabrikken Aalborg Portland oplyser i en pressemeddelelse, at den vil fange sin CO2 og lagre den i undergrunden på land i Danmark. Virksomheden vil ansøge om statsstøtte fra en pulje på 28,8 milliarder kroner og har i forvejen fået 1,6 milliarder kroner i EU-støtte. Projektet sigter mod at fange 1,4 millioner ton CO2 årligt, mens puljens mål er 2,3 millioner ton reduktioner til 2030.
European Energy åbner et stort batterianlæg ved Kvosted nordvest for Viborg, der kan lagre grøn strøm og sende den ud i kogespidsen. Topchef Knud Erik Andersen vurderer, at strømpriserne bliver mere stabile om 2-3 år, når flere batterier er koblet på elnettet. Artiklen gennemgår også mulige bagsider som miljøbelastning og afhængighed af kinesisk teknologi.
Danmark og Tyskland er i forhandlinger om at stille en støttegaranti på op mod 139 milliarder kroner for at realisere Energiø Bornholm. Regeringens eget estimat er, at den danske stat reelt ender med at betale 23 milliarder kroner, mens Liberal Alliance trækker sig fra forhandlingerne på grund af det høje beløb. Artiklen bringer både kritik og regeringens og eksperters forklaringer på, hvorfor støtteloftet er sat højt.
EU-landene nåede i 2025 en milepæl, hvor vind- og solenergi for første gang producerede mere elektricitet end kul, gas og olie. Artiklen refererer tal fra tænketanken Ember og lader DTU-professor Marie Münster forklare årsagerne og perspektiverne for grøn energi.
Forsyningsselskabet Kredsløb, ejet af Aarhus Kommune, har brugt 140 millioner kroner på at forberede en ansøgning om statstilskud til CO2-fangst, som kommunens politikere siden trak tilbage. Det sker efter DR har afdækket, at flere offentlige forsyningsselskaber tilsammen har brugt over en halv milliard kroner på droppede ansøgninger. En professor kritiserer, at pengene ikke i stedet er brugt på at sænke forbrugernes varmeregning.
Danmarksdemokraternes miljøordfører Kim Edberg afviser et sprøjteforbud i drikkevandsområder og kalder det ekspropriation, der vil ramme landbruget hårdt. Meldingen kommer efter, at Miljøministeriet har præsenteret en analyse, der kalder et forbud fordelagtigt, og flere partier fra SF, Radikale Venstre, Alternativet samt Socialdemokratiet og Moderaterne ønsker et forbud. Artiklen gengiver Edbergs argumenter og stiller kritiske spørgsmål til dem.
DR's klimaanalytiker beskriver en analyse fra CREA, der viser, at Kina og Indien i 2025 brugte mindre kul til elproduktion. Faldet skyldes ifølge analysen især investeringer i vedvarende energi og ses som et tegn på, at de globale CO2-udledninger nærmer sig et toppunkt.
DR's klimaanalytiker besøger den brasilianske del af Amazonas og taler med en økologisk småbonde, der oplever, at storlandbrug med sojaproduktion til bl.a. dansk foder ødelægger hans nærområde. Artiklen bringer også en lokal brasiliansk byrådspolitiker, der ser sojaindustrien som økonomisk fremgang og afviser klimabekymringerne. Danmarks sojaimport er steget 31 procent i årets første 10 måneder.
Artiklen beskriver, hvordan dansk import af sojafoder igen stiger efter flere års fald, og at sojaen især kommer fra Brasilien og Amazonas. Den belyser konsekvenserne for regnskoven og klimaet og gengiver både en dansk forskers kritik og brancheorganisationen Dakofos forklaring om certifikater og kreditter.
DR's klimaanalytiker gennemgår tre resultater fra klimatopmødet COP30 i Belém: at fossil energi kun nævnes indirekte via Dubai-aftalen, at beløbet til klimatilpasning tredobles, og at der ikke kom nye tiltag mod afskovning, men en ny skovfond. Klimaminister Lars Aagaard havde håbet på en mere ambitiøs aftale, og oprindelige folk er skuffede.