Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Klimarådet anbefaler at hæve de danske passagerafgifter på flyrejser, så Danmark kommer på niveau med lande som Holland og Storbritannien. Artiklen refererer rådets anbefaling og Moderaternes energiordfører Lars Aagaards afvisning af at hæve afgifterne nationalt. Den bringer også fakta om luftfartens klimabelastning og EU's kommende regulering.
Artiklen beskriver, at omfanget af iltsvind i de danske farvande faldt fra august til september 2026 og var det mindste i 14 år. Ifølge forskere fra Aarhus Universitet skyldes det især to tørre år med mindre udvaskning af kvælstof fra landbruget, mens vejr og klimaforandringer også spiller ind. Forskerne vurderer, at havet kan få det bedre, hvis udledningen af næringsstoffer reduceres yderligere.
Artiklen beskriver, at nye skrappere gødningskrav til landbruget fra næste år ikke er nok til at nå miljømålet om god økologisk tilstand i alle danske vandoplande. Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø misser 45 ud af 108 vandoplande målet i 2027. Professor Karen Timmermann og minister Christian Rabjerg Madsen (S) siger, at der kræves flere tiltag, blandt andet udtagning af landbrugsjord og videre forhandlinger om den grønne trepart.
Artiklen refererer klimaforskeren Robert Rohde fra Berkeley Earth, som forudser, at 2026 kan blive det varmeste år nogensinde målt, og at 1,5-gradersgrænsen kan blive krydset i 2028 eller 2029. Ifølge nye data fra Berkeley Earth havde 69 lande deres varmeste sommer målt. Rohde mener dog, at der stadig er tid til at bøje kurven.
Klimarådet har beregnet, at regeringens forslag om at halvere fødevaremomsen og fjerne momsen på frugt og grønt vil øge CO2-udledningen med cirka en halv million ton. Ifølge rådet kan regeringen nå sit mål om lavere leveomkostninger uden klimaeffekt ved i stedet at give pengene direkte eller indføre en særskilt afgift på klimabelastende fødevarer.
Artiklen handler om en gruppe naboer til Fuglsømosen på Djursland, der protesterer mod Pindstrup Mosebruks ønske om at udvide tørvegravning i to uberørte dele af mosen. Naboerne mener, at indvindingen ødelægger sjælden natur og udleder CO2, mens firmaet henviser til en gradvis overgang til alternativer. En seniorforsker sammenligner tørveindvinding med olieudvinding.
Artiklen refererer en officiel opgørelse fra Aarhus Universitet, der viser, at iltsvindet i danske farvande i 2026 er startet usædvanligt tidligt og i slutningen af august dækkede et areal svarende til to tredjedele af Fyn. Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen forklarer årsagerne til iltsvindet og vurderer, at den nyligt vedtagne gødskningslov kan få betydning for omfanget.
Artiklen rapporterer, at august 2026 globalt var den varmeste måned nogensinde målt med 16,96 grader celsius ifølge EU's klimatjeneste Copernicus. Samtidig hærger voldsomme skovbrande i Indonesien, hvor 11 personer er døde, og Europa har haft en historisk varm og tør sommer. Meteorolog Eigil Kaas forklarer sammenhængen mellem El Niño, menneskeskabt opvarmning og et fastlåst vejrmønster og forventer nye varmerekorder.
Artiklen refererer en ny global havoverfladetemperaturrekord på 21,1 grader målt 22. august 2026, som overgår den tidligere rekord fra marts 2024. Rekorden er usædvanlig, fordi havtemperaturerne normalt topper i marts og april. DR's klimaanalytiker og en klimachef fra ECMWF forklarer sammenhængen med klimaforandringer og El Niño samt konsekvenser for havmiljø, havniveau og ekstremregn.
Et nyt studie fra Utrecht University viser, at tempoet i menneskers CO2-udledning har betydning for, om havstrømmene i Atlanterhavet (AMOC) kollapser. Danske forskere bakker op om, at udledningstempoet er vigtigt, men understreger samtidig stor usikkerhed om, hvornår og hvordan et kollaps vil ske. Artiklen forklarer også, hvorfor et kollaps kan få store klimakonsekvenser i Nordeuropa.
Artiklen forklarer, hvordan hedebølger i Vesteuropa påvirker økonomien gennem lavere produktivitet, dårlig høst, nedlukkede kraftværker, reduceret flodtransport og skovbrande. Den citerer forskning og bankestimater, blandt andet fra Triodos, OECD, ING og forskeren Sehrish Usman. Den beskriver også hederelaterede dødsfald.
Artiklen handler om de økonomiske konsekvenser af sommerens hedebølger i Vesteuropa. Den hollandske bank Triodos vurderer, at tabet kan nå op mod 180 milliarder euro, svarende til cirka én procent af EU's BNP, og flere økonomer bakker op om, at omkostningerne bliver markante. Artiklen fortæller også om franskmanden Robert Stanley, hvis ejendom blev ramt af skovbrand.
Den britiske premierminister Andy Burnham opfordrer butikker til at stoppe salget af engangsgrill på grund af brandfare under hedebølgen. Regeringen overvejer på længere sigt et generelt forbud mod engangsgrill om sommeren. Artiklen nævner, at den nuværende sommer er på vej til at slå varmerekorden fra sidste år, og at udviklingen er forventelig på grund af menneskeskabt global opvarmning.
DR's klimaanalytiker tager udgangspunkt i en EU-opgørelse, hvor Danmark ligger på en 17. plads over mest elektrificerede lande i Europa med cirka 22 procent elektricitet i energiforbruget i 2024. Artiklen bruger Svaneke Bryghus på Bornholm som eksempel på, at industrien har svært ved at slippe gassen, og lader eksperter og EU's energikommissær Dan Jørgensen vurdere, at politikerne har gjort noget, men ikke nok. Fredag ventes EU-Kommissionen at fremlægge et nyt elektrificeringsmål.
Artiklen refererer en udtalelse fra FAO-chefen Kaveh Zahedi om, at vejrfænomenet El Niño allerede påvirker klimaet, efter at Indien har haft det mindste nedbør i en juni-måned i 12 år. Zahedi advarer om risiko for afgrøder, græsningsområder, fiskeri, naturbrande og oversvømmelser og opfordrer lande til at ruste sig.
Danske Bank strammede for to år siden sin klimapolitik, men har fortsat investeringer for 2,8 milliarder kroner i olieselskaberne TotalEnergies, BP og ENI, som leder efter ny olie og gas. Mellemfolkeligt Samvirke og to eksperter vurderer, at banken bryder sin egen klimapolitik, mens Danske Bank afviser og henviser til aktivt ejerskab og energisikkerhed.
Artiklen handler om, at Danmarks varmerekord er slået med 37,0 grader målt ved H. C. Andersen Airport ved Odense og Ødum i Østjylland, hvilket overgår rekorden på 36,4 grader fra Holstebro i 1975. Meteorolog og professor Eigil Kaas forklarer, at rekorden ikke overrasker ham, og at global opvarmning har løftet temperaturen med måske to-tre grader. Han vurderer, at en ny rekord vil falde inden for 14 dage til 20 år.
DR har talt med rejsende i Københavns Lufthavn om Klimarådets forslag om at udvide EU's CO2-kvotesystem til også at omfatte flyrejser ud af EU. Beregninger for DR viser, at en rejse til Thailand vil koste cirka 450 kroner mere, mens Antalya vil koste cirka 100 kroner mere. De fleste adspurgte bakker op om afgiften, men vurderer ikke selv, at den vil få dem til at flyve mindre – hvilket en professor i transportøkonomi dog mener, den vil.