Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen handler om en højgravid kvinde, Tine Bjerre Elisiussen, der ikke kan få svar på, om hendes donorsæd fra European Sperm Bank er brugt til flere kvinder end tilladt. Eksperter kritiserer, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kan be- eller afkræfte, om styrelsen har ført tilsyn med børnegrænserne. Sagen følger DR's afdækning af, at sædbanken er politianmeldt for at have solgt sæd fra 81 donorer til for mange familier.
DR afdækker, at European Sperm Bank er politianmeldt, fordi sæd fra 81 donorer er solgt til flere kvinder end loven tillader i Danmark. En donor har 110 danske børn, selvom den vejledende grænse for donorer rekrutteret før 2013 var 25 børn. Artiklen fortæller gennem moren Anna Luna Carlsen og Børnerådet, der kræver, at staten kontakter de berørte familier.
Kræftens Bekæmpelse kræver politisk handling efter DR's afsløringer om sæddonoren 'Kjeld', hvis sæd indeholdt et kræftgen, men hvor mange familier først fik besked to år senere. Patientstøttedirektør Pernille Slebsager kalder forløbet dybt foruroligende og efterlyser et eftersyn af hele systemet. Fungerende sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger, at sagen understreger behovet for strammere regler og styrket tilsyn.
DR beskriver, hvordan fertilitetsklinikken Vitanova ved en gennemgang af overtagne journaler fra den konkursramte Stork Klinik fandt 27 kvinder, som ikke blev advaret i 2023 om, at sæddonoren Kjeld havde en genfejl med høj kræftrisiko for børnene. Vitanova forklarer, at fejlen skete hos Stork Klinik, og at kvinderne nu er kontaktet med to års forsinkelse. Styrelsen for Patientsikkerhed kalder forløbet uacceptabelt, og den daværende direktør for Stork Klinik har ikke villet tale med DR.
Artiklen handler om en dansk sæddonor, hvis sæd har vist sig at bære en alvorlig kræftgenfejl. 32 kvinder på danske fertilitetsklinikker fik ikke besked i 2023, da sæden blev blokeret, og en familie modtog først advarslen to år for sent. Styrelsen for Patientsikkerhed kalder forløbet uacceptabelt, og to klinikker har svigtet kontakten.
Artiklen beskriver brugen af AI-baserede kameraer på et plejehjem i Næstved, hvor systemet overvåger beboernes bevægelser og åndedræt. Ældre Sagen advarer mod, at teknologien kan føre til kølig overvågning frem for kærlig omsorg, mens Næstved Kommune forsvarer brugen. Regeringen vil udrulle AI bredt i det offentlige og frigøre 30.000 årsværk over ti år.
Region Hovedstaden har givet en forsker tilladelse til at bruge pseudonymiserede oplysninger fra 3,6 millioner danskeres sygehusjournaler i et AI-forskningsprojekt om psykiatrisk behandling. Foreløbig er data fra 350.000 psykiatriske patienter udleveret. Eksperter kritiserer, at de berørte danskere ikke er blevet oplyst om det. Artiklen indeholder en test, hvor læseren kan se, om egen journal er omfattet.
DTU og supercomputeren GenomeDK på Aarhus Universitet advarer i et brev til Folketinget mod regeringens lovforslag om en ny national it-platform for sundhedsdata. De mener, at et stort statsligt system er unødvendigt, dyrt og kan forsinke forskningen. Danske Patienter foreslår, at Danmarks Statistik overtager indgangen til sundhedsdata, mens sundhedsminister Sophie Løhde kalder kritikken en faglig debat.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der samler adgangen til danskernes sundhedsdata i én national it-platform, hvor en ny supercomputer på Statens Serum Institut får en central rolle. Forskeren Ulrik Lassen og Danske Patienter og Lægeforeningen er positive, men patientorganisationen og lægerne opfordrer til mere transparens og klarere grænser for dataadgang. Sundhedsminister Sophie Løhde har ikke svaret på Danske Patienters kritik.
DR beskriver, at forskningsleder Preben Bo Mortensen i en ansøgning til Sundhedsdatastyrelsen i 2019 oplyste, at iPsych-projektet havde en etisk rådgivningsgruppe, selvom planen var droppet. En professor i forvaltningsret vurderer, at der objektivt er tale om brud på sandhedspligten, og forskningslederen beklager fejlen. Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at oplysningen ikke havde betydning for behandlingen af ansøgningen.
Kræftens Bekæmpelse kritiserer forholdene på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor patienter med tarmkræft har ventet op mod otte uger på operation mod en behandlingsgaranti på to uger. Afdelingschef Pernille Slebsager efterlyser handling fra Region Midtjylland og mener, at regionsrådsformand Anders Kühnau (S) har svigtet patienterne. DR har uden held forsøgt at få et interview med Kühnau, og artiklen konfronterer ham med et citat fra august 2022.
Artiklen handler om manglen på operationssygeplejersker, der har ført til udskudte og aflyste operationer. Den følger 27-årige Merethe Vestergaard fra Viborg, hvis tarmoperation er udskudt på ubestemt tid, og citerer cheflæge Helga Gulisano fra Kirurgisk Forum, som har sendt et nødråb til sundhedsminister Magnus Heunicke og Folketingets sundhedsordførere. Artiklen henviser til DR's spørgsmål til alle 14 partier om manglen på sygeplejersker.
DR har fået aktindsigt i dokumenter, der viser, at Sundhedsministeriet 6. januar 2021 droppede en plan om to ugentlige lyntest af plejehjemsansatte, mens statsminister Mette Frederiksen 5. og 10. januar fortalte, at lyntest var på vej. SF, Enhedslisten og Radikale kræver nu undersøgt, hvorfor løfterne ikke blev ført ud i livet, og Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil have ministre i samråd. Regeringen afviser interview og henviser til, at der var tale om en politisk ambition.
Artiklen beskriver, at flere partier på Christiansborg kræver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd, efter DR har afsløret, at KL ændrede i en pressemeddelelse om lyntest på plejehjem i december. Sundhedsstyrelsen ændrede efter dialog med KL prioriteringen af lyntest af plejehjemspersonale. KL og Sundhedsstyrelsen forklarer, at testkapaciteten ikke var udgående.
DR har fået frigivet et fortroligt dokument fra Rigspolitiet, der viser, at Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier havde nøglepositioner i statens kriseberedskab NSR Forsyning under coronapandemien, og at virksomheder som Carlsberg, Ørsted og Novo Nordisk var nøglevirksomheder. Tre eksperter kalder samarbejdet usædvanligt og succesfuldt, men efterlyser åbenhed og en evaluering af erhvervslivets rolle i indkøb for milliarder. Brancheforeningerne Dialab og Medicoindustrien kritiserer, at de ikke blev inddraget i indkøbene.