Artiklen handler om besparelser i Langeland Kommune, hvor et af øens fem plejehjem lukker, rengøringen hos ældre skæres ned til én gang om måneden, og der kun serveres hjemmelavet mad hver anden dag. Tre borgere på øen fortæller, hvordan besparelserne rammer deres hverdag og deres ældreliv.
Langeland Kommune skal spare 24 millioner kroner næste år, og besparelserne rammer ældreområdet blandt andet ved at halvere rengøringen og lukke plejecenteret Stigtebo i Lohals. Seniorrådets formand og en pårørende frygter for det gode ældreliv, mens den konservative borgmester forklarer lukningen med rekrutteringsproblemer og ledige pladser. En kommunaløkonomisk analytiker siger, at fattige kommuner kun har råd til det lovpligtige.
Langeland Kommune har vedtaget et budget med besparelser på omkring 24 millioner kroner næste år og mere end 44 millioner kroner i 2028. Kommunen fik 68 ud af de 115 millioner kroner, den havde søgt om i statsligt særtilskud. Besparelserne omfatter færre voksne i SFO'erne, rengøring hver fjerde uge hos ældre og lukning af Stigtebo Plejecenter i Lohals.
Artiklen beskriver, hvordan forældre i flere kommuner demonstrerer mod skolebesparelser i kommunernes budgetforhandlinger. Den bringer eksempler fra Middelfart, Mors, Hjørring og Lolland samt udtalelser fra en arrangør, formanden for Danmarks Lærerforening og formanden for Børne- Fritids- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune.
Artiklen giver fem råd mod stress fra erhvervspsykolog Thomas Lange, som er kommerciel direktør i AS3 Transition. Den fortæller, at september og oktober er højsæson for stresssygemeldinger ifølge tal fra Danica Pension og Djøf, og at stress ofte skyldes, at man har klaret presset for længe. Rådene handler om at tale med nogen, skrue ned for kravene, sige nej til overflødige opgaver, skabe overblik og reagere tidligt på symptomer.
Artiklen beskriver, at september og oktober er den tid på året, hvor flest danskere søger hjælp til stress, ifølge tal fra Danica, PFA og Djøf. En stressforsker forklarer, at høje forventninger til egen præstation efter ferien kan udløse stress.
Mulernes Legatskole i Odense har indkøbt kladdehæfter og små whiteboard-tavler til alle nye 1.g'ere for at fremme håndskrevne noter og mere ro i undervisningen. Rektor Henrik Vestergaard Stokholm mener, at færre skærme gavner både undervisning og elever. Pædagogisk konsulent Dorte Ågård siger, at håndskrevne noter ifølge forskning huskes bedre end noter på tastatur.
Artiklen beskriver, hvordan flere efterskoler skærper reglerne for elevernes mobilbrug ved skolestart 2026. Efterskoleforeningens formand og forstandere på tre efterskoler forklarer, at restriktionerne skal styrke det analoge fællesskab. En kommende elev på Dronninglund Efterskole fortæller, at hun forventer, det bliver svært men godt at undvære telefonen.
Artiklen giver råd til de omkring 30.000 unge, der starter på efterskole, og til deres forældre. Rådene kommer fra en tidligere elev, en efterskoleforstander og en uddannelseskonsulent hos Børns Vilkår. Artiklen beskriver nervøsitet og hjemve som almindeligt og anbefaler åbenhed, støtte og kontakt til skolen.
Artiklen beskriver, hvordan Christopher Nolans filmatisering af Odysseen har skabt stor efterspørgsel efter bogen hos boghandlere og biblioteker i Danmark. Butikschefen i Bog&Ide Middelfart og en leder på Odense Bibliotekerne fortæller, at alle danske udgaver er udsolgt eller udlånt. Filmen trak over 80.000 danskere i biografen i premiereweekenden.
Artiklen giver fem bud på billigere fisk og skaldyr hos fiskehandleren som alternativ til de dyre arter som rødspætte, torsk og helleflynder. Rådene kommer fra fiskehandler Jakob Clausen, indehaver af P. Clausens fiskehandel.
Prisen på frisk fisk er næsten fordoblet på ti år ifølge tal fra Danmarks Fiskeriforening, og en fiskehandler i Båring nær Middelfart mærker, at kunderne synes, det er dyrt. En seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet forklarer, at højere priser kan gøre det sværere at få danskerne til at spise de anbefalede 350 gram fisk om ugen. Fiskeriforeningen foreslår at fjerne momsen på fisk, og forskeren bakker idéen op.
Artiklen beskriver en stigende interesse for køkkenhaver i Danmark. Haveforeninger, havesites og kursusudbydere oplever stor efterspørgsel, og en køkkenhavedyrker i Assentoft nær Randers fortæller om sine erfaringer.
Artiklen beskriver, hvordan danske universiteter ændrer eksamensformer ved at indføre flere fysiske fremmøder og mundtlige eksamener for at mindske snyd med kunstig intelligens. Studieledere og prodekaner fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet forklarer, at AI gør det svært at vurdere studerendes faglighed i skriftlige hjemmeopgaver. En studerende ved Eksamenshuset i Lisbjerg forstår reaktionen, men foretrækker hjemmeeksamener.
Artiklen beskriver Kirstinebjergskolen i Fredericia, der sidste år havde et af landets laveste karaktergennemsnit i dansk og matematik, og skolens arbejde med såkaldte føniksklasser. Den nye regering vil fra skoleåret 2027 løfte de 100 dårligste skoler i dansk og matematik, og skolebestyrelsesformanden efterlyser, at midlerne kommer direkte ud til skolerne.
Regeringen vil fra skolestarten i 2027 gennemføre et projekt, der skal løfte fagligheden i dansk og matematik på de 100 skoler, der klarer sig dårligst. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) siger, at regeringen vil bruge "alt, vi ved, virker", mens professor Ane Qvortrup og formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas advarer om, at accelererede forløb ikke har god langsigtet effekt. Det er endnu ikke besluttet, hvilke skoler der kommer med, eller hvor mange penge der skal bruges.
Akutskolen i Bellinge i Odense Kommune har et år efter åbningen ikke modtaget nogen elever. Det udekørende timeout-team er derimod blevet brugt 16 gange, og både rådmand Brian Dybro (SF) og en skoleleder kalder tilbuddet en succes. Baggrunden er sagerne på Agedrup Skole, hvor elever truede og krænkede andre.
Artiklen fortæller om to kvindelige iværksættere, Christel Thue Høghsted i København og Cecilie Beck Gordon på Strynø, som begge falder igennem barselssystemet, fordi de har haft både selvstændig virksomhed og lønmodtagerjob. Christel venter sit andet barn uden ret til offentlig hjælp, mens Cecilie får 126 kroner om ugen i barselsdagpenge. Begge har måttet låne penge af familie og efterlyser et nyt system.