Se selv – alle artiklerne

En international ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet anbefaler at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevand fra 50 til 6 milligram per liter for at forebygge tarmkræft. Miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder det en hastesag og vil følge anbefalingen. Artiklen beskriver også, at Aalborg er særligt hårdt ramt, og at en professor mener, at landbruget bør holde op med at forurene vandet i stedet for at forbrugerne betaler for rensning.

Artiklen handler om, at Dansk Folkepartis psykiatriordfører Peter Kofod kræver en stramning af retspsykiatrien og en evaluering af sagen, hvor en 32-årig mand, der tidligere var dømt til anbringelse for drab, blev udskrevet og senere tilstod at have dræbt et toårigt barn i Høje Gladsaxe. Artiklen gengiver også eksperter, der mener, at systemet fungerer godt, og sundhedsminister Sophie Løhdes skriftlige svar.

Artiklen handler om ultraforarbejdet mad og dets sammenhæng med kroniske sygdomme, især tarmsygdommen Crohns sygdom. Overlæge Johan Burisch og professor Anja Viendahl Olsen forklarer, at stigende indtag af ultraforarbejdede fødevarer kan øge risikoen for sygdom, og at antallet af danskere med Crohns sygdom ventes at stige markant. Artiklen indeholder fakta om danskernes madforbrug og råd om at læse ingredienslister.

Medicinrådet har besluttet ikke at anbefale Alzheimers-medicinen Leqembi (lecanemab) som standardbehandling i Danmark. Rådet vurderer, at effekten er begrænset, at der er risiko for alvorlige bivirkninger, og at prisen er for høj i forhold til effekten. Omkring 650 danskere vurderes at være i målgruppen.

Artiklen handler om et lovforslag, der fra 1. januar 2026 sidestiller retspsykiatriske patienters forsørgelsesydelser med indsattes, så en patient som 'Lars' går fra 13.821 til 1.725 kroner om måneden. Regeringen og et bredt flertal støtter ændringen med henvisning til retsfølelse, mens fagfolk, regioner og partierne SF, Enhedslisten og Alternativet kritiserer den. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) afviser kritikken og et alternativt forslag fra Alternativet.

Patienterstatningen har afgjort de første fire sager om alvorlige synsskader efter behandling med Ozempic eller Wegovy, og patienterne får i alt 800.000 kroner i erstatning, som staten betaler. Enhedslisten mener, at Novo Nordisk bør dække erstatningerne, mens Danmarksdemokraterne og SF forsvarer, at staten betaler. Sundhedsminister Sophie Løhde har bedt Kammeradvokaten vurdere, om Novo Nordisk kan stilles økonomisk til ansvar.

Hvorfor: Rubrikken overtager Enhedslistens vinkel om, at Novo Nordisk 'skummer fløden' og lader skatteyderne betale, og Enhedslisten er den eneste kilde, der får fremføre kritik af selskabet. Artiklen bringer dog også Danmarksdemokraterne og SF's modsatte syn og ministerens svar, så helheden er overvejende balanceret med en svag hældning til venstre.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har bedt Indenrigs- og Sundhedsministeriet sende sagen om Wegovy- og Ozempic-erstatninger til Kammeradvokaten for at undersøge, om Novo Nordisk kan pålægges at betale erstatningerne i stedet for staten. Baggrunden er, at Patienterstatningen har tilkendt fire patienter erstatning for alvorlige synsskader, og at 58 danskere har søgt. Artiklen bringer en patientcase, en juridisk ekspert og oplysningen om, at Novo Nordisk ikke vil kommentere sagen.

Fire danskere har fået synstab efter at have taget Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy eller diabetesmedicinen Ozempic, og de får nu samlet 800.000 kroner i erstatning fra Patienterstatningen. Erstatningen er afgjort i de første fem ud af 43 sager om synsskader efter semaglutid. Naion er siden oktober 2025 officielt registreret som en meget sjælden bivirkning, og staten betaler erstatningen.

Artiklen handler om demensudredningen i Region Midtjylland, hvor patienter udredes på 13 forskellige afdelinger, mens Sundhedsstyrelsen anbefaler færre og større enheder. Nationalt Videnscenter for Demens og Alzheimerforeningen kritiserer organiseringen, mens spidskandidater til regionsrådsvalget i regionen erkender, at strukturen ikke har været god nok. Region Nordjylland fremhæves som et eksempel på en samlet enhed.

Artiklen fortæller om Mark Helding Barnewitz' søn Anton, der fik en ADHD-diagnose på et privathospital, efter at psykiatrien i Region Syddanmark havde afvist at udrede ham. En opgørelse viser, at der stilles langt færre ADHD-diagnoser på Fyn end landsgennemsnittet, og ADHD-foreningen kalder det uacceptabelt. Region Syddanmark oplyser, at man fra 1. september har indført nye fælles faglige standarder for ADHD-udredning.

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet viser store geografiske forskelle i, hvor mange børn der får en ADHD-diagnose i Danmark. I Odense får ét barn diagnose for hver fem i Struer, og Region Nordjylland har flest diagnoser, mens Fyn og Odense har færrest. Forskere, patientforeninger og regionspolitikere mener, at forskellen er et problem, og Region Syddanmark har indført nye fælles faglige standarder.

Artiklen handler om, at spidskandidaterne til den kommende Region Østdanmark vil bruge penge på en kontant bonus for at lokke læger til områder med lægemangel. To medicinstuderende i Køge siger, at 3.000 kroner ekstra om måneden ikke ville være afgørende for deres valg af arbejdssted. Formanden for Forum for Yngre Almen Medicinere mener, at bonussen er positiv, men at man også skal prøve andre løsninger som pendlerbusser og nedsat tid.

DR har spurgt spidskandidaterne til den kommende Region Østdanmark, om regionen skal bruge penge på højere løn til kommende praktiserende læger i områder med lægemangel. Alle svarer, at de i et eller andet omfang er villige til det, mens en praktiserende læge og interesseorganisationen FYAM peger på, at transportordninger og andre faggrupper er mindst lige så vigtige. Region Sjælland har i år haft 32 ubesatte stillinger ud af 80, og et geografitillæg på 3.000 kroner førte til, at otte af 11 stillinger blev besat.

Artiklen handler om, at Region Sjælland fortsat mangler unge praktiserende læger i hoveduddannelsesstillinger. I 2025 blev 32 af 80 stillinger ikke besat, især i Næstved, Vordingborg og Nykøbing Falster. Artiklen følger en lægeklinik i Næstved, hvor en ung læge skulle være startet 1. november, og to patienter, der frygter længere ventetider.

Artiklen handler om, at knap 100 læger fra hospitalerne i Køge og Roskilde fra efteråret er blevet pålagt at arbejde cirka én dag om måneden på hospitalet i Nykøbing Falster for at afhjælpe speciallægemangel. En hjertelæge og en tillidsrepræsentant kritiserer ordningen som tvang, mens sygehusdirektøren forsvarer den med, at frivillighed i halvandet år ikke har været tilstrækkeligt. En læge og en patient i Nykøbing ser både fordele og problemer.

Artiklen handler om, at kun 10 procent af behandlingerne på danske intensivafdelinger er baseret på god videnskab ifølge professor og overlæge Anders Perner. Han leder et nordisk samarbejde, der skal teste behandlinger systematisk for at finde og fjerne spild og skadelige behandlinger. Artiklen refererer også et historisk eksempel med væskeerstatningen HES og et skøn over spild i sundhedsvæsnet på 20-30 procent.

Region Hovedstaden vil fjerne 30 procent af alle ambulatoriebesøg på hospitalerne inden 1. januar 2027, hvilket på Rigshospitalet svarer til 300.000 besøg. Artiklen følger patienten Jens Bo Sørensen, der nu kan nøjes med en blodprøve i stedet for en hel dag med kontroller, og lader både hospitalets direktør, en cheflæge, en sundhedsøkonom og Danske Patienter vurdere projektet.