Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen handler om, hvordan elbiler kan bruges som nødstrømforsyning til hjemmet, når strømmen svigter. Per Hylle fra Hjørring har testet sin Hyundai som backup for husets strøm i op til seks døgn, og eksperter fra RUC og DTU ser store potentialer i teknologien. Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler fortsat en almindelig powerbank.
Artiklen handler om studerende på Aarhus Universitet, der læser op til eksamener i begyndelsen af januar og derfor ikke kan holde juleferie. Studerende, Studenterrådet og Studenterrådgivningen beskriver presset, mens Aarhus Universitet afviser at rykke semesterstart eller sløjfe 2. og 3. januar som eksamensdage.
Artiklen handler om kommunalvalget i Randers, hvor flere partier kræver, at et bedre samarbejde i byrådet skrives ind i den kommende konstitueringsaftale. SF, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Østbroen og Danmarksdemokraterne stiller kravet, mens den siddende socialdemokratiske borgmester Torben Hansen afviser kritikken og selv er åben for at nedfælde kravet.
Energinets planlagte højspændingsledning mellem Aarhus og Aabenraa rammer 40 procent af de arealer, Aarhus Kommune har udlagt til solceller. Derfor har rådmand Nicolaj Bang (K) sat planlægningen af solcelleanlæg på pause, hvilket vanskeliggør kommunens mål om CO2-neutralitet i 2030. SF og Venstre i byrådet er uenige om, hvorvidt vindmøller eller CO2-fangst skal kompensere, mens Energinet og en DTU-professor peger på, at solceller må vige pladsen.
Artiklen handler om, at modstand mod store solcelleanlæg på marker har fået flere borgere til at stille op til kommunalvalget, blandt andet Helle Husted Lehmann, der stiller op for Danmarksdemokraterne i Holstebro. Både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti mærker tendensen, og DR har fundet ni eksempler på kandidater motiveret af solceller. Professoren Eva Sørensen vurderer, at solceller kan blive afgørende i en kommunal valgkamp.
Artiklen handler om, at Lolland Byråd har udskudt beslutningen om tre store solcelleanlæg til efter kommunalvalget i november. Anlæggene skulle fylde over 700 fodboldbaner og blandt andet forsyne et power-to-x-anlæg i Nakskov. Artiklen fortæller gennem borgeren Hugo Andreasen, der frygter for sit hjem, og gennem borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og erhvervsformand Peter Dan Petersen, der ser job og grøn energi i projektet.
Artiklen beskriver, at 104 lokale initiativgrupper er gået sammen for at danne en landsdækkende forening mod solceller, vindmøller og andre vedvarende energianlæg. Foreningen vil støtte borgere med jura og kommuneplanlægning og påvirke den politiske proces. En miljøretsadvokat fortæller, at mange borgere føler sig kørt uden om i sager om solcelle- og vindmølleprojekter.
Artiklen handler om Lene Ladegaard, der stiller op til byrådet i Vesthimmerlands Kommune for Venstre, fordi hun er kritisk over for et planlagt solcelleanlæg på 630 hektar ved Farsø. Hendes partifælle borgmester Per Bach Laursen støtter projektet og henviser til, at et enigt byråd har besluttet at arbejde med energiparker. Begge mener, at uenigheden ikke skaber splid i Venstre.
Artiklen handler om lokal modstand mod store solcelleanlæg i Vesthimmerlands Kommune, hvor et planlagt anlæg på 630 hektar møder modstand fra naboer og borgere. Borgmester Per Bach Laursen (V) bakker op om projektet og ser det som en del af kommunens udvikling, mens modstanderne frygter landskabet, huspriserne og at landdistrikterne bliver ofret for byernes strømforbrug.
Artiklen handler om kysterosion ved Haurvig på den vestjyske kyst, hvor sommerhusejere føler sig glemte, fordi Kystdirektoratet har prioriteret sandfodring ved Årgab få kilometer nordpå. Kystdirektoratet og en forsker forklarer, at der er grænser for, hvor meget kyst der kan beskyttes, og at man må prioritere de svageste strækninger.
Artiklen beskriver en igangværende sandfodring ved Årgab på den jyske vestkyst, hvor Kystdirektoratet pumper knap en million kubikmeter sand ind for at udvide stranden med op til fire meter. Arbejdet er sat i gang midt i sommerferien i stedet for til efteråret, fordi vejret ifølge Kystdirektoratet er blevet voldsommere. Projektet koster cirka 75 millioner kroner og betales af staten og fire kommuner.
Amal, 23 år, har sagsøgt Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet for 400.000 kroner i erstatning for at være sendt til genopdragelseslejre i Somalia som 16-årig. Hun fortæller om 16 måneders fangenskab med vold og lænker, og retten skal nu tage stilling til myndighedernes ansvar. Kommunen og ministeriet afviser erstatning og mener blandt andet, at sagen er forældet.
Artiklen beskriver den nordiske frøbank NordGen, som siden 1979 har sikret frø til Nordens fødevareforsyning i krisesituationer. Sikkerheden er blevet hævet på lagrene på grund af frygt for sabotage, og fødevareminister Jacob Jensen (V) ser gerne et styrket nordisk samarbejde om forsyningssikkerhed.
DR har fået eksklusiv adgang til en hemmelig dansk frøbank, der drives af NordGen og gemmer millioner af plantefrø som sikkerhedskopi for Norden. NordGen har hævet sikkerhedsniveauet på anlæggene i Danmark, Sverige og på Svalbard på grund af et øget geopolitisk trusselsbillede, krig og sabotage. Frøene skal sikre fødevareforsyning og biodiversitet i tilfælde af krig, klimaforandringer eller andre kriser.
Artiklen fortæller om Thøger Lyme, der vil bygge et klimasikret sommerhus på sin grund ved Isefjord i Frederikssund Kommune, men som ifølge bygningsreglementet ikke kan hæve huset uden at loftshøjden bliver for lav. Kommunen afviser at give dispensation og henviser til, at reglerne skal ændres på Christiansborg. Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) mener ikke, at bygningsreglementet er problemet, men at det er op til kommunerne at håndtere sagerne.
Artiklen beskriver, hvordan sommerhusejere ofte får afslag på at hæve deres sommerhus for at sikre det mod oversvømmelse, fordi bygningsreglementets højdegrænse på 300 cm spænder ben. Arkitekter, byggefirmaer, kommunale politikere og forskere kritiserer reglerne som gamle og rigide og efterlyser ændringer fra Christiansborg. Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) afviser interview og henviser til, at det er op til kommunerne.
Artiklen handler om Morten Mortensen, hvis sommerhus ved Vilstrup Strand i Haderslev blev oversvømmet under stormfloden i oktober 2023. Det Økonomiske Råd foreslår, at huse i risikoområder skal betale en højere forsikringspræmie, og minister Morten Dahlin (V) arbejder på at begrænse nybyggeri i udsatte områder. Morten Mortensen accepterer, at det bliver dyrere at bo ved vandet.
Artiklen handler om, at Det Økonomiske Råd foreslår risikobaserede forsikringspræmier for boliger i oversvømmelsesområder. DR har kortlagt, at der fortsat bygges meget i risikoområder. Både erhvervsminister Morten Bødskov (S), SF og Moderaterne er positive over for at se på en differentiering af stormflodsordningen.