Artiklen handler om, at gymnasieelever bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer i undervisningen, men at AI er forbudt til eksamen. Elever, Danske Gymnasieelever og Danske Gymnasier ønsker eksamen og undervisningen nytænkt, så AI integreres. Undervisningsministeren nævnes i underrubrikken som enig i, at eksamen bør nytænkes.
Artiklen handler om, hvordan kunstig intelligens som ChatGPT udfordrer eksamensformerne på gymnasierne. Formanden for Danske Gymnasier, formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening og en konsulent fra Center For Undervisningsmidler mener, at de skriftlige prøver er "døende", og at AI skal tænkes ind i nye eksamensformer. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er enig i behovet for nye eksamensformer og henviser til forsøg og overvågningsværktøjer.
Artiklen handler om Googles nye AI-video-værktøj Veo 3, der kan lave tekst til realistiske videoer. To eksperter vurderer, at værktøjet er et stort fremskridt, og at det bliver sværere for borgere at skelne falsk indhold fra virkeligt. Værktøjet rulles ud i 71 lande, men endnu ikke i EU.
EU planlægger at bygge fem AI-gigafabrikker fra næste år, og regeringen og DCAI arbejder for at få en af dem placeret i Danmark. Artiklen stiller spørgsmålstegn ved, om der er grøn strøm nok til en så stor fabrik, og lader både kritiske eksperter og regeringen samt Green Power Denmark komme til orde.
EU-kommissionen vil bygge fem såkaldte AI-gigafabrikker, og digitaliseringsminister Caroline Stage (M) ønsker at få en af dem placeret i Danmark. Dansk Industri og en AI-professor glæder sig over mere europæisk regnekraft, men peger på, at mindre virksomheder mangler viden og støtte til at bruge fabrikkerne. Ministeren medgiver, at europæisk tech ikke nødvendigvis når de amerikanske giganter, men mener, at Europa skal satse på det.
Danmark vil søge EU om at få en af fem kommende AI-gigafabrikker placeret i landet. Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) og selskabet DCAI argumenterer for dansk placering med grøn energi og arbejdskraft, mens eksperter peger på stort strømforbrug og på, at fabrikken ikke behøver ligge i Danmark.
NASA's Mars-robot Perseverance har fundet mulige tegn på tidligere mikrobiologisk liv i en klippe på Mars, ifølge en kommende forskningsartikel i Nature med danske forskere fra DTU Space blandt forfatterne. Artiklen beskriver, at Trump-administrationens budgetforslag vil skære 24 procent af NASA's budget, hvilket kan ramme Mars Sample Return-programmet og klimamissioner. Danske forskere og eksperter udtaler bekymring om konsekvenserne for forskningen.
Norske IT-sikkerhedseksperter har i samarbejde med NRK infiltreret et kinesisk netværk bag sms-svindel med falske PostNord-beskeder. Kortlægningen viser, at næsten 47.000 danskere har klikket på et svindellink, og knap 4.300 har udleveret kortoplysninger. Eksperter vurderer, at mørketallet er langt større.
Microsoft har præsenteret en plan med fem tiltag, der skal beskytte europæiske data mod politisk indblanding, blandt andet ved at udvide datacenterkapaciteten i Europa med 40 procent og oprette en særlig europæisk sky. Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) har tidligere opfordret virksomheder og myndigheder til at finde alternative løsninger. Eksperter vurderer, at tiltagene kan gøre det sværere for Trump at lukke for adgangen til data, men at Danmark fortsat er sårbar.
Artiklen forklarer, hvordan kondensstriber fra fly fungerer som kunstige skyer og bidrager til global opvarmning. Ifølge senioranalytiker Karsten Capion fra Concito står under tre procent af verdens flyruter for 80 procent af flystribernes opvarmning, især om natten og over Atlanten. Artiklen beskriver to mulige løsninger: AI-værktøjer til at undgå striberne og renere brændstof, og nævner at EU fra 1. januar 2025 kræver rapportering af flystribe-effekten.
Artiklen beskriver, hvordan den europæiske luftfartsorganisation Eurocontrol skal teste et AI-værktøj fra Google, der kan forudsige dannelse af flystriber, så piloter kan flyve udenom. Et forsøg med American Airlines reducerede flystriberne med 54 procent. Forskere og Concito vurderer, at flystriber er en overset klimaeffekt, men at der er usikkerhed om den præcise størrelse.
DR's tech-korrespondent har besøgt Microsofts kvantelaboratorium i Lyngby og set virksomhedens nye chip Majorana 1. Microsoft hævder, at chippen er mere stabil end konkurrenternes, men flere forskere kritiserer dokumentationen. Danske forskere og Novo Nordisk Fondens milliardinvestering spiller en central rolle i udviklingen.
Artiklen beskriver ESA's nye træningsfacilitet LUNA Analog Facility i Köln, hvor et kunstigt månelandskab skal bruges til at træne astronauter til fremtidige månemissioner. Den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen er en af syv udvalgte astronauter, og både han og ESA's projektleder vurderer, at han er en god kandidat til en månemission. Artiklen forklarer også baggrunden for Artemis-missionerne og usikkerheden om tidslinjen.
DMI har ved hjælp af supercomputeren Gefion udviklet en ny regional AI-vejrmodel, der kan lave vejrprognoser på få minutter i stedet for timer. Forskerne fortæller, at modellen endnu ikke kan forudsige nedbør, men at samarbejdet med Gefion er udvidet flere år frem. Modellen kan på sigt give mere lokale vejrudsigter og hjælpe beredskabet.
Danske DTU Space har modtaget et af verdens første metalobjekter, der er 3D-printet på Den Internationale Rumstation. Objektet skal sammenlignes med en kopi printet på Jorden for at undersøge, om vægtløse forhold giver bedre metalprint. Forskerne håber på sigt at kunne printe strukturer til store solcelleanlæg i rummet.
Artiklen handler om skolechatbotten SkoleGPT, som efter DR's afsløring har fjernet svar om selvmord og selvskade. En professor i AI-etik advarer mod for meget censur, mens en lærer og Aarhus Kommune forsvarer brugen af botten. Artiklen beskriver balancen mellem at beskytte børn og give adgang til information.
DR og P1-programmet K-Live har testet den danske skolechatbot SkoleGPT og fundet, at den gav detaljerede beskrivelser af selvskade og selvmord, når man spurgte om hjælp til skoleopgaver om emnet. Efter DR kontaktede folkene bag, har de ændret bottens svar. Eksperter kritiserer, at problemet ikke blev opdaget før, mens udviklerne bag Københavns Professionshøjskole beklager og forklarer, at de nu har indført stopord og sikkerhedsmekanismer.
Artiklen handler om, at en AI-løsning til at vurdere røntgenbilleder på skadestuen i Region Nordjylland har skåret en time af ventetiden og givet færre fejl. Regeringen, KL og Danske Regioner har afsat 40 millioner kroner til at udbrede tre AI-løsninger, herunder røntgen-teknologien, til hele landet. En yngre læge og en lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland fortæller om erfaringerne.