Se selv – alle artiklerne

DR's udlandsanalyse forklarer, hvordan Republikanerne og Demokraterne i USA ændrer valgkredse (gerrymandering) op til midtvejsvalget i november 2026. Trump har ifølge artiklen sat gang i en bølge af omtegninger, der potentielt giver Republikanerne omkring 15 ekstra mandater, mens Demokraternes modtræk kun delvist er lykkedes. Artiklen peger på, at en ny højesteretsdom gør det lettere at udvande minoriteters stemmer, og at udviklingen skader det amerikanske demokrati.

Hvorfor: Artiklen er en analyse, der i journalistens egne ord rammer Republikanerne og Trump negativt med formuleringer som 'jagt på ekstra mandater', 'håndplukker deres vælgere', 'fiksfakserier' og 'kaotisk toldpolitik'. Demokraterne omtales neutralt som en modpart, der forsøger at følge trop, og Republikanerne får ingen plads til at forsvare sig. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er også sagligt opbygget med forklaringer af systemet, og hældningen er derfor moderat.

EU har vedtaget en ny hjemsendelsesreform, der blandt andet gør det muligt for medlemslande at oprette udrejsecentre i tredjelande. TV 2's EU-korrespondent kalder aftalen en kæmpe sejr for Danmark, som ifølge hende har været bannerfører for idéen. Den grønne gruppe i EU-Parlamentet og menneskerettighedsorganisationer kritiserer reformen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af EU's nye hjemsendelsesreform, men TV 2's korrespondent fremhæver gentagne gange Danmark og Socialdemokratiet som bannerfører og kalder aftalen en kæmpe sejr. Der bringes kritik fra den grønne gruppe og menneskerettighedsorganisationer, men ingen dansk modstander af udrejsecentre eller af S-linjen får plads. Det giver en svag hældning i retning af den danske regeringslinje.

Den nye S-SF-R-M-regering vil gøre tandlæge gratis for alle danskere, først for førtidspensionister, kronikere og sårbare fra næste år og på sigt for alle inden for ti år. Det er en del af en aftale med Enhedslisten, der støtter mindretalsregeringen. Tandlægeforeningens formand og DR's sundhedskorrespondent er begejstrede, og artiklen nævner, at finansieringen ikke er fremlagt.

Hvorfor: Artiklen er gennemgående positiv og fortæller historien gennem Enhedslistens udmelding og begejstrede kilder som Tandlægeforeningen og DR's egen korrespondent. Der er ingen kritikere eller modspil til forslaget, og kun den afsluttende bemærkning om manglende finansiering nuancerer billedet. Det giver en svag til moderat hældning til venstre, fordi Enhedslisten og den røde del af regeringen får lov at sætte dagsordenen.

Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted præsenterer før den officielle fremlæggelse hovedpunkterne i det kommende regeringsgrundlag, som Enhedslisten har forhandlet med om. Han fremhæver gratis tandlæge inden for 10 år, nulmoms på frugt og grønt, gratis offentlig transport til unge under 23 år og byggeri af almene boliger. Han oplyser ikke, hvordan punkterne skal finansieres, og afviste spørgsmål fra pressen.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Enhedslistens egen fremstilling af regeringsgrundlaget, og partiets løfter om gratis tandlæge, nulmoms og gratis transport gengives uden modspil. Journalisten bemærker selv, at Dragsted ikke forklarer finansieringen, men de øvrige regeringspartier og oppositionen kommer slet ikke til orde. Det giver en svag til moderat hældning til venstre.

Artiklen handler om, at fungerende landbrugsminister Jacob Jensen (V) på LinkedIn har delt en TV 2-artikel om urenset spildevand med en kommentar, der stiller spørgsmål ved, hvor havmiljøprofessor Stiig Markager er henne. Markager kalder ministerens udsagn "faktuelt forkert" og "bevidst usandt", mens Jacob Jensen i en sms afviser at blande to typer forurening sammen og mener, at Markager har "et horn i siden" på dansk landbrug.

Hvorfor: Rubrikken og flere af journalistens egne formuleringer ("håner", "gøren grin", "Professor-hånen", "beskyldes for bevidst at glemme") rammer Venstre-ministeren negativt, og professoren fremstilles som den fagligt belæste part. Ministeren får ganske vist et sms-svar, men det er kort og gendrives af professoren, så kritikken står stort set uimodsagt. Der er tale om en miljø- og landbrugspolitisk strid, hvor Venstre fremstilles som den, der fordrejer fakta, hvilket samlet set gavner venstrefløjen svagt til moderat.

Lars Løkke Rasmussen (M) forklarer i et interview med DR, at han hellere vil indgå i en centrum-venstre-regering under Mette Frederiksen end støtte en blå mindretalsregering afhængig af Dansk Folkeparti. Han siger, at han hellere vil respektere en rød linje fra Enhedslisten end Morten Messerschmidts linje om at se stort på internationale regler. Artiklen bringer ikke reaktioner fra Venstre, Liberal Alliance, Konservative eller Dansk Folkeparti.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes interview, hvor han kritiserer Venstre og Dansk Folkeparti og fremhæver Mette Frederiksen og Enhedslisten positivt. De kritiserede partier får ingen plads til at svare, og der er ingen andre kilder. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Lars Løkke Rasmussen (M) afviser efter et møde med kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) at støtte en blå mindretalsregering bestående af V, LA og K. Løkke siger, at en sådan regering ville være baseret på den yderste højrefløj og ikke er det, Danmark har brug for i den nuværende sikkerhedssituation. Troels Lund Poulsen har indkaldt til pressemøde klokken 19.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Lars Løkkes udlægning af forhandlingerne, og hans kritik af Troels Lund Poulsen står uimodsagt, fordi Venstre ikke har kommenteret. Journalisten bruger desuden formuleringen om, at Løkke 'lægger hans VLAK-projekt i graven', hvilket rammer Venstre negativt. Der er tale om en svag hældning til venstre, da Moderaterne og en midterregering fremstilles som det ansvarlige alternativ til en blå regering.

Artiklen portrætterer den 36-årige demokratiske delstatspolitiker James Talarico fra Texas, der efter en optræden i Joe Rogans podcast har vundet Demokraternes primærvalg til Senatet. TV 2's kommentatorer vurderer, at han kan blive præsidentkandidat på sigt, og artiklen beskriver hans baggrund samt en episode, hvor et interview med ham angiveligt blev droppet af CBS efter pres fra mediemyndigheden FCC.

Hvorfor: Artiklen portrætterer demokraten James Talarico med rosende journalistiske formuleringer som 'stjerneskud' og 'taget Texas med storm', og den rammer FCC-episoden ind som et muligt Trump-forsøg på at begrænse ytringsfrihed. Samtidig kaldes den republikanske justitsminister Ken Paxton 'kontroversiel', og Trump fremstilles negativt i journalistens egne ord. Der er dog også nuancerende kilder, der ikke ser Talarico som et oplagt præsidentbud nu, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen ser tilbage på korrespondentmiddagen i Washington i 2011, hvor Barack Obama og komikeren Seth Meyers gjorde grin med Donald Trump, mens tv-kameraerne filmede hans sammenbidte ansigt. Den fortæller, at flere kilder og medier mener, at ydmygelsen var med til at skubbe Trump mod præsidentposten, hvilket Trump selv afviser. Artiklen nævner også, at Trump i 2026 for første gang som præsident deltager i middagen, mens over 400 journalister protesterer.

Hvorfor: Rubrikken og flere af journalistens egne formuleringer fremstiller Donald Trump som ydmyget, forstenet og udsat for et baghold, mens Obamas og komikernes jokes gengives uden forbehold. Trump får ganske vist plads til at afvise fortællingen, men journalistens egen vinkel hælder klart imod at gøre ham til den latterlige og isolerede figur. Der er derfor en svag til moderat hældning til venstre i kraft af den negative fremstilling af den republikanske præsident.

DR's udlandsanalyse beskriver, hvordan Republikanerne ville bruge skattelettelserne i 'One Big Beautiful Bill' og 'Tax Day' til at starte valgkampen frem mod midtvejsvalget. Ifølge analysen er planen blevet undermineret af Donald Trumps krig mod Iran, stigende benzinpriser og historisk lav forbrugertillid, og i republikanske kredse frygter man at tabe flertallet i Repræsentanternes Hus og måske Senatet.

Hvorfor: Analysen fremstiller gentagne gange Donald Trump som den, der selv underminerer sit budskab og ødelægger Republikanernes plan med en 'dyr krig'. Republikanernes valgkamp beskrives som lappeløsninger i et spinkelt håb, mens Demokraterne kun nævnes neutralt som modstandere af lovpakken. Der er ingen republikanske kilder eller forsvar til stede, hvilket samlet giver en svag til tydelig hældning mod venstre.

Artiklen handler om Isefjorden ved Roskilde, hvor fiskeriet efter rejer er faldet drastisk. Den pensionerede marinbiolog Gunni Ærtebjerg og professor Stiig Markager peger på kvælstofudledning fra landbruget som hovedårsag til iltsvind og økosystemets sammenbrud. Artiklen nævner også, at landbrugets organisationer ifølge professoren har ført lobbyarbejde for at påvirke den offentlige mening.

Hvorfor: Artiklen lader to eksperter og en lokal ildsjæl forklare iltsvindet som landbrugets ansvar og gengiver uimodsagt beskyldninger om, at landbrugsorganisationerne fører løgnagtigt lobbyarbejde. Landbrugets organisationer får ingen plads til at svare, og spildevandsforklaringen afvises uden modspil. Det giver en svag til tydelig hældning mod venstre i en sag om landbrugsregulering.

TV 2 har interviewet den kongelige undersøger Mette Frederiksen (S) efter knap fire ugers regeringsforhandlinger. Hun opfordrer partierne til at lægge valgkampen bag sig og indgå kompromisser, nævner bl.a. sprøjteforbud, udlændingepolitik og pension som S-mærkesager og kalder et nyvalg et »kæmpe nederlag« for demokratiet. Artiklen nævner, at Mona Juul (K) hellere ser en blå kongelig undersøger, og at TV 2 har forsøgt at få kommentarer fra Løkke og Juul.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om et interview med Mette Frederiksen, der får hele ordet og sætter dagsordenen for forhandlingerne. Mona Juuls modsatrettede ønske om en blå undersøger refereres kort, men hun får ikke plads til at svare på Frederiksens kritik, og TV 2 oplyser blot, at man har forsøgt at få kommentarer. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, hvordan Spanien under premierminister Pedro Sánchez har markeret sig som en af de mest markante modstandere af Donald Trumps USA, senest ved at sende ambassadøren tilbage til Teheran efter en annonceret våbenhvile mellem USA og Iran. To korrespondenter forklarer, at modstanden hænger sammen med spaniernes og sydeuropæernes geografiske nærhed til Mellemøsten og en udbredt opfattelse af USA som en trussel. Artiklen nævner også uenighed på den spanske højrefløj, hvor Vox' medlemmer i højere grad vil støtte USA og Israel.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et neutralt referat af spansk udenrigspolitik og korrespondenters forklaringer. Journalisten bruger dog positive karakteristikker som "den helt store helt" og fremhæver via en kilde Sánchez' mod uden at bringe tilsvarende modspil fra den anden side. Det giver en svag hældning til venstre, men uden at det er en dansk partipolitisk strid.

Artiklen beskriver, at undersøgende journalister har offentliggjort lækkede telefonsamtaler mellem Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó og Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov. Samtalerne tyder på, at Ungarn har arbejdet for at fremme russiske interesser i EU, og de har udløst kraftige reaktioner fra europæiske ledere kort før det ungarske parlamentsvalg. Szijjártó benægter ikke samtalerne, men kalder aflytningen en skandale.

Hvorfor: Artiklen fremstiller den ungarske regering og Fidesz negativt gennem journalistens egne ladede ord som 'frastødende' og 'massivt pres' samt ved at referere kritik af partiets demokratiske svækkelse uden at bringe regeringens forsvar. De kritiske røster kommer fra europæiske ledere på venstrefløjen, og den ungarske regerings eget synspunkt på anklagerne ud over aflytningsspørgsmålet mangler. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Artiklen handler om, at Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh i et interview med Weekendavisen kalder drikkevandsdebatten for "hysteri" og "pjat", og at han ikke tidligere havde modet til at sige det højt. Alternativets leder Franciska Rosenkilde og SF's miljøordfører Carl Valentin kritiserer udtalelsen, mens en professor emeritus forklarer, at grundvandet er stigende forurenet. Vanopslagh svarer på kritikken via en sms fra partiets presseafdeling.

Hvorfor: Rubrikken "hegles ned" og underrubrikken med "rystede" og "bizarre" er journalistens egne negative formuleringer om Vanopslagh. Kritikken fra Alternativet og SF får bred plads, mens Vanopslagh kun svarer kort via sms til sidst, hvilket giver en overvejende ensidig fremstilling, der gavner venstrefløjen.

Artiklen beskriver, hvordan Morten Messerschmidt (DF) efter valget har fået lykønskninger fra europæiske højrefløjsprofiler som Viktor Orbán, Geert Wilders og Tommy Robinson. Professor Thorsten Borring Olesen vurderer, at forbindelserne kan blive et angrebspunkt i dansk politik, og under partilederdebatten nævnte Mette Frederiksen (S) og Pelle Dragsted (EL) lykønskningerne. TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Messerschmidt.

Hvorfor: Artiklen lader professor, Mette Frederiksen og Pelle Dragsted kritisere Messerschmidts højrefløjsforbindelser, mens Messerschmidt kun nævnes med en kort reaktion og ikke får mulighed for at svare på kritikken. Det er et enkelt tegn i retning af venstre, men artiklen er kort og bygger i høj grad på en eksperts forklaring.

Artiklen handler om, at knap 20.000 voksne født og opvokset i Danmark ikke kan stemme til folketingsvalget, fordi de ikke er danske statsborgere. Den følger 24-årige Medina Sabic, der har fået afslag på statsborgerskab, og en professor kalder det et demokratisk problem. Samtidig fortæller flere partier, at de vil stramme reglerne yderligere.

Hvorfor: Artiklen er overvejende nøgtern og bringer både kritikere og tilhængere af stramme regler til orde. Men rubrikken og case-vinklen fremhæver de negative konsekvenser af stramningerne, mens tilhængernes argumenter kun får kort plads. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, hvordan Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Venstre og Borgernes Parti i valgkampen foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel. To økonomer vurderer, at forslagene er dyre, ujævnt fordelte og ikke særlig klimavenlige, og at Borgernes Partis forslag om helt at fjerne afgiften ikke er realistisk.

Hvorfor: Artiklen lader to økonomer og Concito kritisere de borgerlige partiers benzinløfter som dyre, ujævnt fordelte og urealistiske, mens partierne ikke får plads til at forsvare forslagene. Rubrikken overtager økonomens "panikstemning" og rammer dermed de borgerlige forslag negativt. Der er tale om flere tegn i samme retning, men kritikken er fagligt begrundet og ikke gennemgående ladet.