Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om et planlagt dragqueen-arrangement for børn på Biblioteket Frederiksberg, som har udløst kritik fra Dansk Folkeparti og hadbeskeder og dødstrusler mod dragqueenen Magnus Lykke Johansson. Artiklen gengiver kritikken fra DF's Mikkel Bjørn og Mette Thiesen samt forsvar fra Copenhagen Pride, bibliotekschefen og Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt.

Hvorfor: Artiklen stiller DF's kritik af dragqueen-arrangementet op mod flere forsvarere – Copenhagen Pride, bibliotekschefen og den socialdemokratiske borgmester – der alle får plads til at afvise kritikken, mens DF ikke får modsvar. DF's kritik kobles desuden til hadbeskeder og trusler, og artiklen slutter med dragqueenens eget forsvar. Det giver en overvejende ensidig fremstilling, hvor DF fremstår som den kritiserede part uden reelt modspil.

TV 2 beskriver, hvordan en ny aftale om børnetilskud erstatter det midlertidige tilskud til børnefamilier i kontanthjælpssystemet. Aftalen er indgået af SVM-regeringen, SF, Radikale Venstre og Alternativet, mens Enhedslisten står udenfor. Artiklen fortæller gennem to konkrete familier, at de får færre penge og først udbetalt til sommer, og at hjælpeorganisationer advarer om konsekvenserne.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om to familier og en hjælpeorganisation, der alle beskriver tab og ventetid, mens aftalepartierne kun optræder gennem korte citater, der sættes i anførselstegn og kontrasteres med familiernes situation. Enhedslistens kritik får derimod plads og det sidste ord, og hverken SVM-regeringen, SF, Radikale Venstre eller Alternativet får mulighed for at forsvare aftalen. Det giver en svag til tydelig hældning mod venstre, båret af kildevalg og journalistens ordvalg om "akut" og "allerede".

Det midlertidige børnetilskud til udsatte kontanthjælpsfamilier ophører med udgangen af 2022, fordi lovforslaget om forlængelse bortfaldt ved folketingsvalget. Enhedslisten, SF og Radikale kræver, at regeringen garanterer en forlængelse, mens Mette Frederiksen henviser til forhandlingsbordet. Mødrehjælpen kalder situationen en katastrofe for de berørte familier.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten, SF, Radikale og Mødrehjælpen kritisere Socialdemokratiet for ikke at garantere børnetilskuddet, mens S afviser interview og kun får et kort svar til sidst. Kritikken står dermed overvejende uimodsagt, hvilket svagt gavner oppositionen på venstrefløjen. Mette Frederiksens forklaring som sidste ord trækker dog i modsat retning.

Socialdemokratiet får 27,5 procent af stemmerne og 50 mandater ved folketingsvalget 2022, hvilket er en fremgang på to mandater. Mette Frederiksen siger i sin tale på valgfesten på Christiansborg, at regeringen indgiver afskedsbegæring dagen efter, og at hun vil afsøge muligheden for en bred regering over midten. Rød blok står til 87 mandater, og med færøske og grønlandske mandater kan den nå 90.

Hvorfor: Rubrikken kalder Socialdemokratiet valgets store sejrherre, og artiklen formidler Mette Frederiksens tale og regeringsplan uden modspil fra andre partier. Der er tale om et nøgternt valgreferat, hvor de svage tegn trækker mod venstre.

Artiklen beskriver, at Mette Frederiksen onsdag morgen går til dronningen for at indgive regeringens afskedsbegæring efter folketingsvalget, hvor rød blok har et snævert flertal. Socialdemokratiet fik 50 mandater og vil ifølge Mette Frederiksen og Nicolai Wammen forsøge at danne en bred regering hen over midten.

Hvorfor: Artiklen refererer valgresultatet korrekt, men lægger vægten på Socialdemokratiets sejr og ønske om en bred regering gennem Mette Frederiksens og Nicolai Wammens citater. De blå partier, der ifølge teksten ønsker en blå regering, får ingen stemme, og artiklen slutter med Wammens håndsrækning til dem. Det giver en svag hældning til venstre.

Artiklen følger tre udsatte borgere, der efter valgkampen stadig sidder med høje el- og varmeregninger uden at have fået hjælp. Kirkens Korshær og Blå Kors gentager deres opråb om akut hjælp, og DR beskriver, at kun få af de 100 millioner kroner i regeringens varmepulje er kommet ud. Enhedslisten kræver forhandlinger, og socialminister Astrid Krag (S) erkender, at kriterierne bør ses efter.

Hvorfor: Artiklen bygger på tre borgeres og to hjælpeorganisationers kritik af, at regeringens varmepulje ikke når ud, og DR fremhæver selv, at kun få penge er kommet ud. Enhedslisten får plads til at kræve forhandlinger, mens Socialdemokratiet kun svarer kort til sidst. Kritikken er dog i høj grad magtkritik af regeringen, og derfor er hældningen svag.

Artiklen handler om Liberal Alliances formand Alex Vanopslaghs kritik af Socialdemokratiets inflationspakke, som han mener vil pumpe penge ud og forlænge inflationen. To økonomer, Ulrik Beck fra Tænketanken Kraka og Birthe Larsen fra CBS, vurderer, at pakken hverken øger eller forlænger inflationen, fordi Socialdemokratiet finansierer den ved at skære tilsvarende i offentlige investeringer. Vanopslagh anerkender i et skriftligt svar, at pakken er nogenlunde inflationsneutral, men fastholder, at regeringen generelt gør for lidt, og at pakken er peanuts i forhold til inflationsregningen.

Hvorfor: Rubrikken og artiklens vinkel stiller Vanopslaghs kritik op mod to eksperter, der modsiger ham, og journalisten fremhæver selv en modsætning i hans udtalelser. Socialdemokratiets pakke refereres neutralt og forsvares af eksperterne, mens LA's syn kun bæres af partiets egen formand. Der er flere tegn i samme retning, men ingen ladede ord eller kampagneagtig vinkling.

Enhedslisten præsenterer ni forslag til at stramme reglerne for partistøtte og anonyme donationer, efter Frihedsbrevet har afdækket, hvordan politikere og partifolk var villige til at omgå reglerne. Pelle Dragsted vil have opgøret med i regeringsforhandlingerne, og Transparency Internationals formand Jesper Olsen støtter kritikken. Artiklen nævner, at SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Venstre og Konservative var villige til at modtage donationer i strid med reglerne.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og Transparency International sætte dagsordenen med kritik af de øvrige partiers donationer, uden at de kritiserede partier får plads til at svare. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning til venstre.

Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg vil hæve det forhøjede kørselsfradrag med 50 procent i de 25 nuværende yderkommuner. Artiklen belyser, at en række kommuner med mange langdistancependlere – Næstved, Lemvig og Faxe – ikke er på listen og derfor ikke får del i lempelsen. Landdistrikternes Fællesråd og lokale borgmestre kritiserer forslaget for at øge uligheden, mens Støjberg afviser beskyldninger om stemmefiskeri.

Hvorfor: Artiklen rammer Danmarksdemokraternes forslag ind som skævt og ulighedsskabende gennem rubrikken og en række kritiske kilder, mens Støjberg kun får korte svar. Kritikken fra S-viceborgmesteren om stemmefiskeri står uden modspil. Der er derfor en svag hældning mod venstre, båret af kildevalg og rubrik.

Artiklen gengiver vurderinger fra TV 2's politiske kommentator Noa Redington og politiske redaktør Hans Redder om, at sabotage mod gasledningerne Nord Stream 1 og 2 kan styrke Mette Frederiksen (S) i den kommende valgkamp, fordi vælgerne i krisetider søger en stærk leder. Analytikerne peger samtidig på, at blå blok mangler en klar statsministerkandidat, og at Radikale Venstre fastholder sit ultimatum om valg.

Hvorfor: Artiklen lader to TV 2-analytikere tegne billedet af, at krisen styrker Mette Frederiksen som stærk leder, mens blå bloks kandidater fremstilles som svage og uden klar profil. Der er ingen blå stemmer eller modspil til analyserne, og kritikken af Pape og Ellemann står uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

SF's børne- og undervisningsordfører Jacob Mark kalder børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd, efter TV 2 har beskrevet, at mindst 11 kommuner foreslår besparelser på daginstitutionsområdet samtidig med, at de modtager statslige puljemidler til bedre normeringer. SF vil også stille krav om, at puljepengene skal bruges på børnene, ellers skal de betales tilbage. Ministeren deler SF's bekymring og henviser til aftalen om minimumsnormeringer, mens KL forklarer besparelserne med et stramt kommunalt budget.

Hvorfor: Artiklen er overvejende balanceret med både SF, ministeren og KL citeret, og kritikken af ministeren får svar. Men den slutter med ministerens uimodsatte angreb på de blå partier, som ikke får plads til at forsvare sig, hvilket svagt gavner venstrefløjen.

Artiklen refererer en udtalelse fra De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, i TV 2-programmet 'Lippert', hvor hun uenigt i Mette Frederiksens (S) udsagn om, at minksagen ikke er en skandale. Artiklen gengiver også kritik fra Liberal Alliance og de to blå statsministerkandidater samt Mette Frederiksens forsvar for beslutningen om at aflive alle mink.

Hvorfor: Artiklen bygger på Sofie Carsten Nielsens kritik af Mette Frederiksen og lader den radikale partileder sætte dagsordenen med rubrikken 'det er en skandale'. Socialdemokratiet og Mette Frederiksen får kun et kort citat til sidst, og deres forsvar udfoldes ikke. Kritikken fra LA, V og K trækker i samme retning mod regeringen, men den samlede vinkel gavner især den røde kritiker R.

Artiklen undersøger Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts Facebook-opslag, hvor han kobler stigende benzinpriser til Mette Frederiksens håndtering af minkaflivningerne og erstatningen på 18 milliarder kroner. Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund kalder koblingen skamløs og skruppelløs, mens økonomer vurderer, at afgiftslettelser på benzin ikke vil løse energikrisen. Messerschmidt fastholder sin kritik og afviser økonomernes indvendinger.

Hvorfor: Artiklen stiller Messerschmidts forslag over for tre eksperter og en S-ordfører, der alle afviser det, og journalisten bruger selv det nedsættende ord 'dumper' om forslaget. Rubrik og underrubrik fremhæver kritikken som 'skamløs' og 'skruppelløs', mens ingen økonom eller politiker støtter Messerschmidt. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre, fordi DF fremstilles som den isolerede part i striden.

DR har gennemgået Energistyrelsens opgørelse over nettilsluttede landbaserede vindmøller og større solcelleanlæg og finder, at halvdelen af landets kommuner ikke har opført nogen af delene de seneste fem år. Artiklen kontrasterer Holstebro, der er i top med 213 MW, med Hedensted, der ikke har opført vedvarende energi siden 2005. Regeringen har samme dag præsenteret et udspil om at firedoble sol- og vindenergi på land frem mod 2030.

Hvorfor: Artiklen stiller den socialdemokratiske borgmester i Holstebro op som den handlekraftige forgangsfigur og bruger den venstreborgmester i Hedensted som eksempel på det modsatte. Journalisten skriver selv, at kommunerne har forsømt deres ansvar, og underrubrikken peger direkte på Hedensted. Der er ingen modspil til den grønne vinkel, men kritikken rammer også kommunerne som myndighed generelt.

Ved folkeafstemningen 1. juni 2022 stemte 66,9 procent ja og 33,1 procent nej til at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU. Valgdeltagelsen var 65,8 procent. Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte resultatet et klart signal til Putin og afviste, at andre forbehold skal til afstemning, mens TV 2's politiske redaktør Hans Redder kaldte det en jordskredssejr til ja-siden.

Hvorfor: Artiklen refererer et klart valgresultat, men vinkles gennem ja-sidens sejrsfest og Mette Frederiksens tale, mens nej-siden hverken citeres eller beskrives. Underrubrikken kalder resultatet den mest markante sejr i en dansk EU-afstemning, og TV 2's redaktør taler om jordskredssejr uden modspil. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre, da S-regeringens linje fremstilles som sejrherre.

TV 2-artiklen handler om, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har beregnet, at regeringens hjælpepakker på cirka tre milliarder kroner kun vil øge inflationen med 0,02 procentpoint. Det stilles op mod advarsler fra Nationalbanken og formanden for De Økonomiske Råd om, at ufinansierede hjælpepakker kan skubbe inflationen i vejret. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har kaldt økonomernes advarsler for teoribogsnære.

Hvorfor: Artiklen lader AE's beregning udfordre økonomernes advarsler og bruger rubrikken 'men nyt tal viser noget andet' til at antyde, at advarslerne mod regeringens hjælpepakker er overdrevne. Regeringen og dens aftalepartier får dermed et fagligt modargument, mens kritikernes synspunkt kun refereres kort. Der er dog tale om en enkelt svag hældning, da både Nationalbanken, Dalgaard og Kollerup kommer til orde.

TV 2 beskriver, hvordan russiske tankskibe ud for Frederikshavn omlaster russisk råolie for milliarder, mens den statsejede lodsvirksomhed Danpilot assisterer skibene gennem dansk farvand. En lods i Danpilot og SF's erhvervsordfører kræver, at Danmark stopper assistance og omlastning, og erhvervsminister Simon Kollerup (S) svarer, at Danmark er forpligtet af internationale regler. Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark arbejder for, at EU lukker sine havne for russiske fartøjer.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af TV 2's egen research og af kritikken fra en lods og fra SF. SF's krav om at stoppe den danske lodshjælp får markant mere plads end regeringens korte skriftlige svar, hvilket svagt gavner SF. Der er ingen ladede journalistiske formuleringer, og ministeren får lov at svare.

Den nye skatteminister Jeppe Bruus (S) siger på et samråd, at han vil kigge fordomsfrit på en genåbning af bilaftalen fra 2020, efter afsløringer om, at plug-in-hybridbiler ikke er så grønne som forventet. Samrådet er indkaldt af Enhedslistens Henning Hyllested, og samtlige støttepartier har krævet aftalen genåbnet. Artiklen refererer også, at den tidligere skatteminister Morten Bødskov (S) har kendt til en dansk undersøgelse af hybridbilers CO2-udledning, selv om han påstod det modsatte.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og støttepartiernes krav om at genåbne aftalen sætte dagsordenen, og Henning Hyllested får hele interviewet og sidste ord uden modspil. Journalisten forbinder desuden sagen med en ministers afgang og placerer ansvaret hos den tidligere S-skatteminister. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en magthaver, og hældningen er derfor svag.