Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at EU's 2040-klimamål er i fare, fordi medlemslandenes regeringer har udskudt deres stillingtagen på grund af intern uenighed. I Europa-Parlamentet har den klimakritiske gruppe Patrioter for Europa fået ansvaret for forhandlingerne, og DF's Anders Vistisen kalder et nyt mål uansvarligt, mens S, SF og Moderaterne advarer om konsekvenserne. LA's Henrik Dahl ser fornuft i et 90-procentmål, men kræver fleksibilitet.

Hvorfor: Artiklen giver DF og den klimakritiske gruppe plads, men lader Moderaternes kritik af DF's kurs stå uden tilsvarende modsvar og rammer ind med, at det går dårligt for klimamålet. Det er en svag hældning mod venstre, men artiklen er overvejende balanceret med kilder fra flere sider.

Artiklen beskriver, at Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) foreslår at afskaffe Arne-pensionen, seniorpensionen og resterne af efterlønnen til fordel for en ny deltidspension. Det sker, efter at han i et år forgæves har forsøgt at få klarhed over Socialdemokratiets pensionsudspil internt i regeringen. Artiklen ser udspillet som starten på en pensionsvalgkamp mellem regeringspartierne, hvor Socialdemokratiet ifølge artiklen står til at kunne forsvare Arne-pensionen.

Hvorfor: Journalisten vurderer gentagne gange, at Løkkes udspil passer Socialdemokratiet og Mette Frederiksen, og at hun fortsat er bedste bud på en statsminister. Løkkes eget motiv og argumenter for at afskaffe Arne-pensionen forklares ikke, og Socialdemokratiets afvisning undskyldes som afdæmpet. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er kort og uden ladede ord.

SF foreslår at forbedre Arne-pensionen med 3.000 kroner mere om måneden og en udvidelse af ordningen, fordi kun 12.500 personer brugte den i 2024 mod de forventede 32.300. Forslaget skal finansieres med de 1,5 milliarder kroner, staten sparer årligt, og bliver et hovedkrav for SF ved finanslovsforhandlingerne. Socialdemokratiets politiske ordfører kalder forslaget "sympatisk", men vil ikke svare klart på, om partiet støtter det.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af SF's forslag, men journalisten fremhæver FH's begejstring som eneste eksterne vurdering og lader SF's kritik af Arne-pensionen stå uden modspil fra andre partier end S's forsvar. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen handler om den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose, der skal lede Europa-Parlamentets forhandlinger om bedre beskyttelse af børn og unge på sociale medier. Hun fortæller, at techregulering er blevet et storpolitisk minefelt, fordi USA's præsident Donald Trump og techbosser som Elon Musk og Mark Zuckerberg modarbejder EU's regler. Hun afviser, at der er tale om censur, og ser ikke umiddelbart for sig, at EU's techregler bliver ofret i en handel med USA.

Hvorfor: Artiklen fremstiller Christel Schaldemose positivt som en erfaren og principfast techlovgiver, der sætter børns beskyttelse over eget image. Rubrikken 'storpolitisk minefelt' og den ensidige brug af hende som kilde uden dansk modspil trækker i samme retning. Der er dog tale om en enkelt artikel med begrænset politisk strid, og hældningen er svag.

Artiklen handler om regeringens udspil om at fritage fiskeriet for CO2-afgift i fem år. Fiskeriminister Jacob Jensen (V) begrunder det med, at der ikke findes et reelt omstillingsalternativ, men Fiskerikommissionen og flere partier peger på, at grønne teknologier allerede findes. Radikale Venstre og SF kritiserer udspillet, mens ministeren fastholder, at alternativerne er for dyre.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik overtager kritikernes vinkel og slår fast, at ministeren gav fejlagtige oplysninger og at grønne alternativer 'faktisk' findes. Ministeren får plads til at svare, men journalistens egne formuleringer stiller ham i et kritisk lys, mens RV og SF fremstår som dem der har ret i klimaspørgsmålet. Der er flere tegn i samme retning, men også modspil fra ministeren.

Analysen beskriver, hvordan USA under Trump har flyttet sit sikkerhedspolitiske fokus væk fra Europa og mod Kina, mens Europa og Nato har undervurderet advarslerne. Ifølge analysen står Europa nu militært svagt og kan blive udsat for amerikansk afpresning, mens EU økonomisk er bedre forberedt. Analysen peger på, at Europa skal fortsætte støtten til Ukraine og opruste uden for Nato-strukturerne.

Hvorfor: Analysen er en holdningspræget fremstilling, hvor Trump og hans administration fremstilles negativt med ord som "afpresning" og "højreekstrem", mens Mette Frederiksens udsagn erklæres sandt. Der er ingen modargumenter eller positive vinkler på USA's politik, hvilket samlet gavner venstrefløjen.

Artiklen refererer et interview med det grønlandske folketingsmedlem Aki-Mathilda Høegh-Dam (Siumut), der roser statsminister Mette Frederiksen for at være den eneste statsminister, der har lyttet til Grønland. Hun kritiserer samtidig 'de lidt mere ekstreme blå partier' for at ville mindske Grønlands selvbestemmelsesret og fastholder, at rigsfællesskabet er neokolonialistisk. Artiklen nævner også Trumps tilnærmelser til Grønland og et møde i Statsministeriet med partilederne.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver ros af S-statsministeren som den eneste, der har lyttet, og kritikken af 'de lidt mere ekstreme blå partier' står uimodsagt, uden at nogen blå aktør får plads til at svare. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, at der for første gang er blevet simultantolket i Folketingssalen, da Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) talte grønlandsk under spørgetimen med statsministeren. Folketingets formand Søren Gade (V) kalder forsøget en succes, mens Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne) kalder det "et værre cirkus". Mette Frederiksen (S) og flere partier forsvarer retten til at tale på sit modersmål.

Hvorfor: Artiklen refererer begge sider af striden om simultantolkning, men journalisten fremhæver, at statsministerens forsvar får ros fra SF og Enhedslisten, mens Støjbergs kritik står uden opbakning. Det giver en svag hældning mod venstre.

Enhedslisten har forladt forhandlingerne om den grønne trepartsaftale. Partiets politiske ordfører Pelle Dragsted siger, at aftalen stadig er langt fra målet om lavere kvælstofudledning og en tilstrækkelig klimaafgift. Kun SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti sidder tilbage ved forhandlingsbordet sammen med SVM-regeringen.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Enhedslistens exit og gengiver Pelle Dragsteds kritik af regeringens kvælstof- og klimapolitik uden at regeringen eller de øvrige forhandlende partier får lejlighed til at forsvare linjen. Statsministerens citat handler om frustration over forhandlingerne, ikke om at imødegå kritikken. Det giver en svag hældning til venstre.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) præsenterer nye fremskrivninger fra ministeriet, der viser, at antallet af byer med en stx-uddannelse falder fra 85 til 75 frem mod 2035. Ministeren varsler en større reform af ungdomsuddannelserne med mulighed for at samle gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser og undersøge adgangskrav til stx. Lemvig Gymnasium nævnes som eksempel på en institution med faldende elevtal.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af ministerens udspil, men kun regeringen og S-ministeren får plads til at fremlægge planerne. Der er ingen oppositionspartier eller andre politiske aktører, der forholder sig til reformen, hvilket giver en svag fordel til Socialdemokratiet. Elevorganisationernes advarsel mod adgangskrav står uden ministerens svar, men det er en enkeltstående kritik uden klar bloktilknytning.

Artiklen er et portræt af SF's Kira Marie Peter-Hansen, der ved EP-valget 2024 fik 178.438 personlige stemmer efter at være blevet valgt som 21-årig i 2019. Den beskriver hendes vej fra studerende og barista til næstformand i De Grønne og tunge udvalgsposter, samt kritikken fra Socialdemokratiet under valgkampen om SF's udlændingepolitik i EU og hendes flyrejser til Bruxelles.

Hvorfor: Artiklen er et portræt, der overvejende fremstiller Kira Marie Peter-Hansen og SF positivt gennem rubrikken om "massiv valgsucces" og journalistens eget udsagn om et "godt gedigent modangreb". Socialdemokratiets kritik er med, og SF's svar får plads, så balancen er nogenlunde, men de positive journalistiske formuleringer trækker svagt i venstre retning.

DR har fået den borgerlige tænketank Cepos til at beregne skattelettelserne i Liberal Alliances justerede skatteplan for forskellige familietyper. En direktørfamilie får 51.300 kroner om året, mens et arbejderpar får 13.400 kroner. Socialdemokratiet kalder planen "rystende skæv" og "udansk", mens Venstre kritiserer, at pengene ikke bruges fornuftigt samfundsøkonomisk; LA forsvarer planen.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremhæver, at LA's skatteplan giver direktører langt større lettelser end almindelige lønmodtagere, og S's kritik sætter dagsordenen. Artiklen bringer dog LA's forsvar og Venstres kritik, og Cepos forklarer baggrunden, så fremstillingen er overvejende balanceret med en svag hældning mod venstre.

SF foreslår at ændre miljøansvarsloven, så ejere af forurenende virksomheder skal stille sikkerhed og betale for oprydning. Baggrunden er millionregningen efter jordskreddet ved Nordic Waste. Miljøminister Magnus Heunicke (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview om regeringens holdning.

Hvorfor: Artiklen refererer SF's beslutningsforslag og lader Marianne Bigum kritisere, at miljøansvarsloven er implementeret hullet, uden at regeringen eller andre partier får plads til at svare. Miljøministeren nævnes kun som en, der ikke kunne stille op. Det giver en svag fordel til SF i en konkret strid om miljøansvar.

Region Midtjylland har besluttet at bruge 27 millioner kroner på en helikopterplatform på Regionshospitalet i Viborg, selv om kun én patient blev fløjet dertil i 2022. Ansatte og en sundhedsøkonom kalder det spild af penge, og regionsrådsformand Anders Kühnau (S) henviser til en konstitueringsaftale fra 2021 og til budgetregler. Konservative Stine Damborg, der har kæmpet for platformen, har ikke villet stille op til interview, mens Venstres Ib Bjerregaard forsvarer beslutningen.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritikken fra ansatte og en sundhedsøkonom, og rubrikken stiller én patient over for 27 millioner kroner. Den Konservative Stine Damborg, der har kæmpet for platformen, får ingen interviewplads, og hendes manglende opstilling fremhæves, mens Venstres forsvar er kort. Dermed rammer vinklen især Det Konservative Folkeparti, mens Socialdemokratiets regionsrådsformand slipper med et skriftligt svar.

Artiklen handler om kræftpatienten Malene Busk, der støtter Lægevidenskabeligt Selskabs nødråb om at justere kræftpatienters lovbestemte maksimale ventetider. Hun kritiserer sundhedsminister Sophie Løhde (V) for at afvise at ændre patientrettighederne. Sophie Løhde svarer, at hun er optaget af at styrke kræftområdet.

Hvorfor: Artiklen bæres af kræftpatienten Malene Busk (S) og lægernes nødråb, der kritiserer Venstre-ministeren Sophie Løhde for at afvise at justere patientrettighederne. Løhde får kun et kort svar til sidst, som ikke forholder sig til kritikken, og rubrikken rammer sagen ind som patienter og læger mod ministeren. Der er derfor en svag til moderat hældning mod venstre, båret af kildevalg og rubrik.

Artiklen refererer Joe Bidens tale ved Nato-topmødet i Vilnius, hvor han kaldte Nato stærkere og mere forenet end nogensinde. DR's journalist i Washington, Lasse Engelbrecht, vurderer, at talen var rettet mod Nato-skeptiske amerikanere, og at der er partipolitisk forskel i opbakningen. Artiklen nævner også, at Biden efterfølgende mødes med nordiske ledere i Helsinki, herunder Mette Frederiksen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af Bidens tale og af DR-journalistens vurdering. Journalisten bruger dog formuleringer som 'kaste grus i Bidens maskineri' og beskriver Fox News som 'tavse', hvilket stiller den republikanske modstand negativt. Der er ingen dansk partipolitisk strid, og hældningen er svag.

Et flertal i Næstved Byråd blev fredag enig om en aftale, der skal flytte industrihavnen ud af byen og gøre kajer og gamle industribygninger til en del af bymidten. Borgmester Carsten Rasmussen (S) står i spidsen for aftalen, som mødes med kritik fra de blå politikere i byrådet, der mener, at kommunen ikke vil bruge penge nok på en ny havn. En borgerforening og en havneekspert ser positivt på udviklingen.

Hvorfor: Artiklen refererer kort de blå politikers kritik, men lader borgmester Carsten Rasmussen (S), en borgerforening og en ekspert tale positivt for aftalen gennem resten af teksten. Kritikken får ingen citat eller uddybning, og den positive vinkel dominerer. Derfor en svag hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, at Kammeradvokaten i et processkrift i Ahmed Samsam-sagen fastslår, at dansk lovgivning ikke beskytter agenter og kilder for efterretningstjenesterne, hvis de pågribes i udlandet. Enhedslisten og SF foreslår derfor blandt andet en ordning med særligt godkendte forsvarsadvokater og styrket tilsyn, mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) afviser interview og henviser til kommende drøftelser. Samsam-sagen skal tirsdag behandles på et lukket samråd i Granskningsudvalget.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og SF sætte dagsordenen med kritik og konkrete forslag, mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) afvises med mellemrubrikken 'Tavs minister' og kun får et kort skriftligt svar. Der er ingen kilde, der forsvarer efterretningstjenesterne eller regeringens linje, og kritikken står stort set uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.