Se selv – alle artiklerne

Lars Løkke Rasmussen (M) forklarer i et interview med DR, at han hellere vil indgå i en centrum-venstre-regering under Mette Frederiksen end støtte en blå mindretalsregering afhængig af Dansk Folkeparti. Han siger, at han hellere vil respektere en rød linje fra Enhedslisten end Morten Messerschmidts linje om at se stort på internationale regler. Artiklen bringer ikke reaktioner fra Venstre, Liberal Alliance, Konservative eller Dansk Folkeparti.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes interview, hvor han kritiserer Venstre og Dansk Folkeparti og fremhæver Mette Frederiksen og Enhedslisten positivt. De kritiserede partier får ingen plads til at svare, og der er ingen andre kilder. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Artiklen handler om, at Venstre-formand Troels Lund Poulsen under en TV 2-duel med Mette Frederiksen foreslog at tage alle boringsnære beskyttelsesområder ud af landbrugsdrift i 2026. SF's Pia Olsen Dyhr kalder forslaget hykleri og siger, at Venstre tidligere har blokeret for et statsligt sprøjteforbud ved drikkevandsboringer. Danva og Danmarks Naturfredningsforening mener, at forslaget kommer for sent, og at kommunerne er tæt på at være i mål. Troels Lund Poulsen ønsker ikke at kommentere kritikken.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver SF's anklage om, at Troels Lund Poulsen har afvist sit eget forslag, og SF's hyklerikritik får bred plads. Danva og Danmarks Naturfredningsforening kritiserer også forslaget, mens Venstre ikke får mulighed for at svare og afslutter med, at partiet ikke ønsker at kommentere. Kritikken står dermed uimodsagt i en konkret strid mellem SF/S og Venstre om drikkevand.

Magtens Morgenbrief gennemgår valgkampens første uge med fokus på Lars Løkke Rasmussens svar om, hvorvidt han er statsministerkandidat, på en ny meningsmåling og på Socialdemokratiets pensionsudspil. Briefen beskriver også intern kritik i Venstre af Søren Gades forslag om at flytte beboere fra Kærshovedgård til Livø.

Hvorfor: Journalisten roser Socialdemokratiets pensionslancering i egne ord med 'kæmpe pokal' og 'kampvogn, der bare buldrer afsted', hvilket fremstiller S positivt. Samtidig beskrives Venstres Søren Gade negativt med 'fiks idé' og en 'ildebrand' i partiet. Der er ingen tilsvarende ros af blå partier, og kritikken af S's pensionsudspil får ikke plads.

DR's sundhedsanalytiker gennemgår, hvordan problemerne med dansk drikkevand er blevet større siden 2019, hvor Socialdemokratiet og Mette Frederiksen lovede at beskytte drikkevandet. Artiklen citerer en professor og drikkevandsdirektøren for, at forureningen med sprøjtemiddelrester og nitrat er steget, mens miljøminister Magnus Heunicke (S) forklarer, at uenighed i regeringen med Venstre har forsinket et sprøjteforbud.

Hvorfor: Artiklen er kritisk journalistik, der gransker Socialdemokratiets løfter om drikkevand, og den rammer især Mette Frederiksen og S for et løftebrud. Samtidig får Venstre skylden for den udskudte beskyttelse gennem ministerens citat, uden at Venstre eller landbrugets syn på sprøjteforbuddet kommer til orde. Det giver en svag hældning mod venstre, fordi kritikken af S modsvares af, at Venstre fremstilles som blokeringen.

Fire røde partier – SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet – præsenterer et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder. Ifølge en rapport fra Miljøministeriet vil forbuddet koste landbruget cirka 360 millioner kroner, mens rensning af drikkevandet i stedet anslås at koste 6-18 milliarder kroner årligt. Enhedslisten kritiserer Socialdemokratiet for at have svigtet et løfte om at beskytte drikkevandet.

Hvorfor: Artiklen giver de fire røde partier hele scenen til at fremføre kravet om sprøjteforbud, mens Socialdemokratiet kritiseres for løftebrud uden at få plads til at svare. Landbrugets og regeringens syn på de 360 millioner kroner og på behovet for et forbud er ikke bragt. Dermed fremstår de røde partier som initiativtagere og S som den, der svigtede.

TV 2's politiske redaktør forklarer, hvorfor Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg 24. marts netop nu. Analysen peger på tre forhold: Socialdemokratiets genvundne momentum efter Grønlandskrisen, at SVM-regeringen er kørt fast med interne uenigheder, og at Mette Frederiksen har styrket det røde bånd ved at åbne for SF i en regering.

Hvorfor: Analysen er bygget op om Mette Frederiksens fordele og beskriver eksplicit hendes "store styrke" og et næsten sikkert tredje statsministerium. Samtidig konkluderer journalisten selv, at blå blok ikke har skabt et troværdigt alternativ, og at SVM-regeringen er historisk upopulær med dyster fremtid. Der er flere tegn i samme retning, men det er en forklarende analyse uden ladede kampagneord.

DR beskriver, at SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet fremsætter et beslutningsforslag om sprøjteforbud på sårbare drikkevandsområder. Socialdemokratiet og Moderaterne, hvis minister og ordfører tidligere har talt for et forbud, vil ikke svare på, om de støtter forslaget, og Venstre og De Konservative afviser interview. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticid- og nitratfund i vandboringer.

Hvorfor: Rubrikken 'Flyverskjul og kovending' og mellemrubrikkerne 'Minister i flyverskjul' og 'V og K dukker sig' er journalistens egne ladede karakteristikker af S, M, V og K. Samtidig får forslagsstillerne SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet hele rammen som dem, der vil sætte handling bag ordene, uden at de øvrige partiers begrundelser kommer frem. Det giver en svag til tydelig hældning mod venstrefløjen i en konkret dansk miljøstrid.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser at træde ud af statsborgerretskonventionen og vil i stedet ændre de internationale konventioner indefra. Det sker efter, at Venstres formand Troels Lund Poulsen har sagt, at Danmark skal være klar til at forlade konventionen inden næste valg. Frederiksen henviser til EU-opbakning til modtagecentre og til samarbejdet med Italiens premierminister Giorgia Meloni om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Hvorfor: Artiklen lader statsminister Mette Frederiksen sætte dagsordenen og forklare sin linje, mens Venstres krav om udtræden kun refereres kort og kaldes "opsigtsvækkende". De blå partier får ingen plads til at forsvare deres synspunkt, og Venstres formand svarer ikke på Frederiksens kritik. Det giver en svag til moderat hældning til venstre.

Artiklen handler om de afsluttende EU-forhandlinger mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet om opdaterede rettigheder for flypassagerer ved forsinkelser. Uenigheden står om, hvorvidt kompensationsgrænsen skal være 3 timer som nu, eller udvides til 4 og 6 timer, som Ministerrådet med den danske transportminister Thomas Danielsen (V) i spidsen ønsker. Forbrugerrådet Tænk og S-politikeren Marianne Vind kritiserer Ministerrådets forslag.

Hvorfor: Artiklen refererer Ministerrådets forslag neutralt, men lader kun kritikerne komme til orde: S-politikeren Marianne Vind og Forbrugerrådet Tænk får begge egne citater, mens transportminister Thomas Danielsen kun citeres kort med et håb om en aftale og ikke svarer på kritikken. Det giver en svag hældning mod venstre, fordi den socialdemokratiske kritik står uimodsagt.

Artiklen handler om den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose, der skal lede Europa-Parlamentets forhandlinger om bedre beskyttelse af børn og unge på sociale medier. Hun fortæller, at techregulering er blevet et storpolitisk minefelt, fordi USA's præsident Donald Trump og techbosser som Elon Musk og Mark Zuckerberg modarbejder EU's regler. Hun afviser, at der er tale om censur, og ser ikke umiddelbart for sig, at EU's techregler bliver ofret i en handel med USA.

Hvorfor: Artiklen fremstiller Christel Schaldemose positivt som en erfaren og principfast techlovgiver, der sætter børns beskyttelse over eget image. Rubrikken 'storpolitisk minefelt' og den ensidige brug af hende som kilde uden dansk modspil trækker i samme retning. Der er dog tale om en enkelt artikel med begrænset politisk strid, og hældningen er svag.

Analysen beskriver, hvordan USA under Trump har flyttet sit sikkerhedspolitiske fokus væk fra Europa og mod Kina, mens Europa og Nato har undervurderet advarslerne. Ifølge analysen står Europa nu militært svagt og kan blive udsat for amerikansk afpresning, mens EU økonomisk er bedre forberedt. Analysen peger på, at Europa skal fortsætte støtten til Ukraine og opruste uden for Nato-strukturerne.

Hvorfor: Analysen er en holdningspræget fremstilling, hvor Trump og hans administration fremstilles negativt med ord som "afpresning" og "højreekstrem", mens Mette Frederiksens udsagn erklæres sandt. Der er ingen modargumenter eller positive vinkler på USA's politik, hvilket samlet gavner venstrefløjen.

Artiklen refererer et interview med det grønlandske folketingsmedlem Aki-Mathilda Høegh-Dam (Siumut), der roser statsminister Mette Frederiksen for at være den eneste statsminister, der har lyttet til Grønland. Hun kritiserer samtidig 'de lidt mere ekstreme blå partier' for at ville mindske Grønlands selvbestemmelsesret og fastholder, at rigsfællesskabet er neokolonialistisk. Artiklen nævner også Trumps tilnærmelser til Grønland og et møde i Statsministeriet med partilederne.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver ros af S-statsministeren som den eneste, der har lyttet, og kritikken af 'de lidt mere ekstreme blå partier' står uimodsagt, uden at nogen blå aktør får plads til at svare. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) præsenterer nye fremskrivninger fra ministeriet, der viser, at antallet af byer med en stx-uddannelse falder fra 85 til 75 frem mod 2035. Ministeren varsler en større reform af ungdomsuddannelserne med mulighed for at samle gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser og undersøge adgangskrav til stx. Lemvig Gymnasium nævnes som eksempel på en institution med faldende elevtal.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af ministerens udspil, men kun regeringen og S-ministeren får plads til at fremlægge planerne. Der er ingen oppositionspartier eller andre politiske aktører, der forholder sig til reformen, hvilket giver en svag fordel til Socialdemokratiet. Elevorganisationernes advarsel mod adgangskrav står uden ministerens svar, men det er en enkeltstående kritik uden klar bloktilknytning.

SF foreslår at ændre miljøansvarsloven, så ejere af forurenende virksomheder skal stille sikkerhed og betale for oprydning. Baggrunden er millionregningen efter jordskreddet ved Nordic Waste. Miljøminister Magnus Heunicke (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview om regeringens holdning.

Hvorfor: Artiklen refererer SF's beslutningsforslag og lader Marianne Bigum kritisere, at miljøansvarsloven er implementeret hullet, uden at regeringen eller andre partier får plads til at svare. Miljøministeren nævnes kun som en, der ikke kunne stille op. Det giver en svag fordel til SF i en konkret strid om miljøansvar.

Region Midtjylland har besluttet at bruge 27 millioner kroner på en helikopterplatform på Regionshospitalet i Viborg, selv om kun én patient blev fløjet dertil i 2022. Ansatte og en sundhedsøkonom kalder det spild af penge, og regionsrådsformand Anders Kühnau (S) henviser til en konstitueringsaftale fra 2021 og til budgetregler. Konservative Stine Damborg, der har kæmpet for platformen, har ikke villet stille op til interview, mens Venstres Ib Bjerregaard forsvarer beslutningen.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritikken fra ansatte og en sundhedsøkonom, og rubrikken stiller én patient over for 27 millioner kroner. Den Konservative Stine Damborg, der har kæmpet for platformen, får ingen interviewplads, og hendes manglende opstilling fremhæves, mens Venstres forsvar er kort. Dermed rammer vinklen især Det Konservative Folkeparti, mens Socialdemokratiets regionsrådsformand slipper med et skriftligt svar.

SF kræver, at energihandlere omfattes af den ekstra beskatning af overnormale profitter og indkalder skatteminister Jeppe Bruus og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til samråd. Baggrunden er Finans' historier om store bonusser og milliardoverskud i Energi Danmark. SF mener desuden, at overskud bør betales tilbage til kunderne. Ministrene og flere selskaber har ikke svaret DR.

Hvorfor: Artiklen bygger på SF's udspil og kritik af regeringen, og SF's skatteordfører er den eneste, der citeres om den politiske strid. De to indkaldte ministre får ingen plads til at svare, og deres perspektiv mangler. Derfor hælder artiklen svagt til venstre, men uden ladede journalistord.

Folketingets Præsidium vil drøfte sagen om Alex Vanopslaghs boligtilskud, efter Enhedslisten opfordrede til at vurdere en politianmeldelse. Flere advokater kritiserer, at politikere ikke behandles som almindelige borgere, mens de fleste partier i Præsidiet ikke vil forholde sig konkret til sagen. Ifølge Information er Vanopslagh blevet politianmeldt af en borger, hvilket DR ikke har fået bekræftet.

Hvorfor: Artiklen lader advokater og Enhedslisten sætte dagsordenen og bruger journalistens egne ladede ord som "larmende tavshed" og "klapper i på stribe" om de øvrige præsidiepartier. Alex Vanopslagh og de tavse partier fremstilles negativt, mens Enhedslisten får plads til at kritisere. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en konkret sag, ikke en gennemgående kampagne.

Artiklen handler om et planlagt dragqueen-arrangement for børn på Biblioteket Frederiksberg, som har udløst kritik fra Dansk Folkeparti og hadbeskeder og dødstrusler mod dragqueenen Magnus Lykke Johansson. Artiklen gengiver kritikken fra DF's Mikkel Bjørn og Mette Thiesen samt forsvar fra Copenhagen Pride, bibliotekschefen og Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt.

Hvorfor: Artiklen stiller DF's kritik af dragqueen-arrangementet op mod flere forsvarere – Copenhagen Pride, bibliotekschefen og den socialdemokratiske borgmester – der alle får plads til at afvise kritikken, mens DF ikke får modsvar. DF's kritik kobles desuden til hadbeskeder og trusler, og artiklen slutter med dragqueenens eget forsvar. Det giver en overvejende ensidig fremstilling, hvor DF fremstår som den kritiserede part uden reelt modspil.