Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

Patienterstatningen har afgjort de første fire sager om alvorlige synsskader efter behandling med Ozempic eller Wegovy, og patienterne får i alt 800.000 kroner i erstatning, som staten betaler. Enhedslisten mener, at Novo Nordisk bør dække erstatningerne, mens Danmarksdemokraterne og SF forsvarer, at staten betaler. Sundhedsminister Sophie Løhde har bedt Kammeradvokaten vurdere, om Novo Nordisk kan stilles økonomisk til ansvar.

Hvorfor: Rubrikken overtager Enhedslistens vinkel om, at Novo Nordisk 'skummer fløden' og lader skatteyderne betale, og Enhedslisten er den eneste kilde, der får fremføre kritik af selskabet. Artiklen bringer dog også Danmarksdemokraterne og SF's modsatte syn og ministerens svar, så helheden er overvejende balanceret med en svag hældning til venstre.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil på et samråd i Folketingets Kulturudvalg sætte penge af til en uvildig undersøgelse af, om DR har politisk slagside. Samrådet er indkaldt af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, og Morten Messerschmidt (DF) foreslår blandt andet at optage DR's redaktionsmøder. Ministeren siger selv, at han ikke oplever slagside i DR, og kalder efterfølgende dele af højrefløjens angreb på DR udemokratiske.

Hvorfor: Artiklen refererer de borgerlige partiers kritik af DR, men kun kulturministeren får egne citater, og hans skarpe karakteristik af højrefløjens angreb som udemokratiske og farlige står uimodsagt. De tre indkaldende partier fremstilles dermed som dem, der angriber DR uden at få plads til at begrunde eller forsvare sig.

Artiklen handler om Ole Blickfeldt, der blev ekskluderet fra Danmarksdemokraterne efter kommunalvalget i Lejre, fordi han var med til at pege på SF's Mikael Ralf Larsen som borgmester. Blickfeldt mener ikke, at der var et reelt blåt flertal, og kalder eksklusionen uværdig. Danmarksdemokraterne holder ved beslutningen og har ikke yderligere kommentarer.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Ole Blickfeldts kritik af sin eksklusion, og hans version og følelser fylder det meste. Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg får kun korte, refererede afvisninger uden at forklare sig, og rubrikken overtager Blickfeldts vinkel. Det giver en svag hældning mod venstre, fordi det blå parti fremstilles negativt uden reelt modspil.

Artiklen handler om, at SF's spidskandidat i Ringkøbing-Skjern, Niels Rasmussen, ifølge TV MIDTVEST og Radio4 har fået indrømmelser fra Danmarksdemokraternes nye borgmester Mads Fuglede om mere fokus på klima og solcelleanlæg. Fuglede og Inger Støjberg vil ikke kommentere, og SF overvejer at trække støtten til Fuglede, hvis indrømmelserne ikke holder.

Hvorfor: Artiklen bygger på SF-spidskandidatens version af, at Mads Fuglede har givet indrømmelser på solcelleområdet, og rubrikken fremstiller det som opsigtsvækkende, at Fuglede "klapper i". Danmarksdemokraterne fremstilles som et parti, der er på kant med sin egen nationale linje, mens hverken Fuglede eller Støjberg vil svare. Der er tale om flere tegn i samme retning, men også om en reel nyhedssag med plads til, at de involverede afviser at kommentere.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer i interview med Weekendavisen og P1 Morgen Dansk Folkepartis planer om remigration og opfordrer de øvrige blå partier til at tage skarpere afstand. Artiklen gengiver DF's konkrete forslag og de blå partiers hidtidige reaktioner, og oplyser at Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ikke vil kommentere Løkkes udtalelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af DF's remigrationsplan og af blå blok, og DF får ingen plads til at svare på anklagen om et 'falsk narrativ'. Journalistens egne formuleringer om, at Støjberg og Juul 'har dukket sig', trækker i samme retning ved at fremstille de blå partier som undvigende. De øvrige blå partier citeres dog med deres synspunkter, og kritikken af DF er i høj grad Løkkes egne ord.

Artiklen beskriver, at ingen af partilederne i den borgerlige opposition vil stille op til interview om Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts planer om såkaldt remigration af op mod 100.000 udlændinge. Messerschmidt har i Weekendavisen foreslået at udvise eller frihedsberøve udlændinge, der ikke forsørger sig selv. Den radikale leder Martin Lidegaard kritiserer forslaget, mens Venstres Jan E. Jørgensen forholder sig afventende.

Hvorfor: Artiklen fremhæver de blå partiers tavshed som problematisk og citerer kun den radikale leders kritik uden at give de blå partier plads til at svare. Journalistens ordvalg som 'remigrations-drømme' fremstiller DF's forslag som urealistisk. Dette gavner venstrefløjen.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Artiklen refererer finansminister Nicolai Wammens (S) kommentarer efter de indledende finanslovsforhandlinger. Fire blå partier uden for regeringen – DF, DD, KF og LA – er gået sammen om et fælles oplæg og vil kun indgå i en aftale, hvis alle fire er med. Wammen kalder oplægget overordnet og opfordrer partierne til at lave lektier i efterårsferien.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på finansminister Nicolai Wammens citater, og hans kritik af de fire blå partiers oplæg står uimodsagt. Rubrikken overtager hans nedladende vinkel ('Lav lektier i efterårsferien'), og de blå partier får ingen plads til at forsvare deres fælles udspil. Det giver en svag til tydelig hældning til fordel for regeringen/S.

Artiklen fortæller om Tabita Mortensen, der i 2015 blev gravid uden at ønske det, opdagede det i 12. graviditetsuge og fik afslag på abort fra et abortsamråd, hvorefter hun rejste til Sverige. Hun glæder sig over, at et flertal i Folketinget vil hæve abortgrænsen til 18. uge, og artiklen bringer også en overlæges opbakning samt en kort omtale af, at Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er imod.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om en case og en overlæge, der begge støtter en højere abortgrænse, og fortalerne får hele artiklens plads. Modstanden fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti nævnes kun i en enkelt sætning uden citat eller argument, og abortsamrådets begrundelse for afslaget kommer ikke frem. Dermed får den side, der ønsker en lempeligere abortlov, klart mest plads, hvilket svagt gavner venstrefløjen i den konkrete strid.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) og finansminister Nicolai Wammen (S) tager på X afstand fra den retorik, professor Michael Svarer mødte hos Bæredygtigt Landbrug, hvor en landmand talte om at bygge en galge. Danmarksdemokraternes landbrugsordfører Hans Kristian Skibby ville ikke tage stilling til, om behandlingen var uacceptabel, men sagde at man ikke kan klandre budbringeren.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt ministrenes afstandtagen og Svarers oplevelse. Journalisten fremhæver dog Danmarksdemokraterne som det eneste parti der ikke tog afstand, og bruger det ladede ord 'tordnet' om partiets modstand mod CO2-afgiften, hvilket stiller DD negativt i forhold til regeringspartierne.

Folketingets Præsidium vil drøfte sagen om Alex Vanopslaghs boligtilskud, efter Enhedslisten opfordrede til at vurdere en politianmeldelse. Flere advokater kritiserer, at politikere ikke behandles som almindelige borgere, mens de fleste partier i Præsidiet ikke vil forholde sig konkret til sagen. Ifølge Information er Vanopslagh blevet politianmeldt af en borger, hvilket DR ikke har fået bekræftet.

Hvorfor: Artiklen lader advokater og Enhedslisten sætte dagsordenen og bruger journalistens egne ladede ord som "larmende tavshed" og "klapper i på stribe" om de øvrige præsidiepartier. Alex Vanopslagh og de tavse partier fremstilles negativt, mens Enhedslisten får plads til at kritisere. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en konkret sag, ikke en gennemgående kampagne.