Se selv – alle artiklerne

Et forladt busskur i Sønder Rubjerg i Hjørring Kommune skal bruges som udstillingssted for digital kunst, men kommunens Teknik- og Miljøudvalg har sat forbehold om, at udstillingerne ikke må indeholde stødende, krænkende eller politisk agiterende indhold. Tre kulturorganisationer kritiserer forbeholdet for at bryde armslængdeprincippet, mens udvalgsformand Søren Homann (K) afviser kritikken. Artiklen refererer også en undersøgelse fra Dansk Kulturliv om, at 63 procent af kulturlederne mener, at armslængdeprincippet er under pres.

Hvorfor: Artiklen lader tre kulturorganisationer og en kunstnerkritik stå uimodsagt og bruger to K-politikere og DF som eksempler på politisk indblanding i kunsten. Kun Søren Homann (K) får plads til at forsvare sig, og hans svar fremstilles som et spørgsmål om at 'se spøgelser'. Dermed fremstår de borgerlige aktører som dem, der begrænser kunsten, mens kritikken får lov at sætte dagsordenen.

Artiklen handler om det tyske højreparti AfD's krav om en mere "patriotisk" historieundervisning i skolerne op til delstatsvalget i Sachsen-Anhalt. AfD's chefideolog Hans-Thomas Tillschneider vil have mere Bismarck og mindre Hitler i undervisningen, mens historielærer Katharina Kohl fra SPD afviser kravet og siger, at eleverne allerede lærer om Bismarck.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer AfD negativt med henvisning til holocaust og betegnelsen "højreekstrem", og efterretningstjenesternes ekstremisme-kategorisering fremhæves i journalistens egen tekst. Den eneste modstemme, SPD-læreren Katharina Kohl, får modargumentet og det sidste ord, mens AfD's synspunkt kun gengives gennem hende. Der er tale om udenlandsk politik uden dansk skillelinje, og hældningen er derfor svag til moderat.

Artiklen handler om, at den tidligere forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) løfte fra 2024 om at vende bevisbyrden for veteraner med PTSD nu bliver til et lovforslag under den nuværende forsvarsminister Jeppe Bruus (S). Veteraner og Soldaternes fagforening HKKF har ventet i to år, og loven ventes at træde i kraft 1. januar 2027. Der er afsat knap tre milliarder kroner, og der forventes 500-600 sager helt tilbage fra 1990'erne.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af et lovforslag, som alle partier står bag. Journalisten fremhæver dog i rubrik og brødtekst, at Venstres Troels Lund Poulsen gav et løfte, der ikke blev indfriet, og stiller spørgsmålstegn ved hans forklaring, mens den socialdemokratiske minister får lov at beklage forsinkelsen og fremstå som den, der leverer. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen handler om, at minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet) fastholder, at en ny gødskningslov skal vedtages i år, selv om landbruget, flere borgmestre og aftalepartiet Venstre kritiserer loven. Ministeren siger, at der i mange år er blevet overtrukket vandmiljøet, og at kvælstoftilførslen skal reduceres. Den nye reguleringsmodel afsætter 1,23 milliarder kroner til kompensation og ventes ifølge ministeriet at fjerne to tredjedele af den udledning, der skal væk.

Hvorfor: Ministeren er eneste citerede kilde og får hele artiklen til at forsvare loven, mens kritikken fra landbruget, borgmestrene og Venstre kun refereres kort. Venstre fremstilles desuden som et parti, der ikke kan finde fælles ståsted, uden at partiets synspunkt kommer frem. Det giver en svag hældning til fordel for regeringens linje.

Artiklen refererer Danmarksdemokraternes udspil "Bekæmp islam", der blandt andet vil forbyde tørklæde, dunjakke og kasket samt faste på ungdomsuddannelser og indføre håndtryk på første skoledag. To gymnasieelever fra Nyborg Gymnasium og forpersonen for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kritiserer forslagene som indskrænkning af religionsfriheden og som social kontrol. Inger Støjberg begrunder forslagene med, at der foregår social kontrol på mange ungdomsuddannelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om to elevkilder og elevorganisationens kritik af Danmarksdemokraternes udspil, mens partiet kun får ét kort citat om social kontrol. Rubrikken overtager kritikkens pointe om, at et tvunget håndtryk er social kontrol, og kritikken får sidste ord. Der er ingen modspil fra andre partier eller en uddybning af Danmarksdemokraternes begrundelse.

Ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kritiserer Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann for et Facebook-opslag, hvor han skriver, at man i Danmark flager med Dannebrog og ikke med EU-, Pride- eller ISIS-flag. Ministeren kalder sammenligningen vanvittig og mener, at opslaget puster til had mod homoseksuelle midt i Pride-ugen. Zimmermann afviser at sammenligne homoseksuelle med terrorister og siger, at han ønsker et flag, der samler danskerne.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik overtager ligestillingsministerens anklage om, at DF sammenligner homoseksuelle med terrorister og puster til had, uden at Zimmermanns afvisning kommer med i rubrikken. Også i brødteksten fastslår journalisten, at der er tale om en sammenligning, som DF selv afviser. Zimmermann får ordet og afviser, men rammen om artiklen er sat af ministeren, hvilket samlet set gavner venstrefløjen og stiller DF negativt.

Artiklen handler om, at Liberal Alliances politiske ordfører Mads Strange i en podcast udlagde et internationalt forskningsstudie som om, at Danmark behandler handicappede dårligst blandt 31 lande. Forskeren bag studiet kalder udlægningen misvisende, og Strange erkender en "sproglig fejl", men fastholder en konklusion, som forskeren også afviser. Artiklen bringer desuden handicap-eksperten Sif Holst, der nuancerer Danmarks placering på handicapområdet.

Hvorfor: Journalisten bruger egne nedsættende formuleringer om Mads Strange, blandt andet rubrikken "men han tager stadig fejl" og mellemrubrikken "Strange sammenligner pærer og bananer". Kun forskere og en handicap-ekspert får plads til at afvise hans udlægning, mens hans politiske syn på den offentlige sektor ikke forsvares af nogen kilde. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre i en sag om velfærd og offentlig sektor.

Artiklen undersøger Dansk Folkepartis klimaordfører Malte Larsens påstand om, at 2026 er året med de færreste skovbrande i Europa nogensinde. DTU-professor Martin Drews forklarer, at påstanden afhænger af, om hele Rusland og Sibirien tælles med som Europa i databasen GWIS, og at EFFIS-data i stedet viser en sæson over gennemsnittet. Malte Larsen ønskede ikke at stille op til interview og fastholder sin påstand i en mail.

Hvorfor: Artiklen er bygget op som en faktatjek af DF's Malte Larsen, hvor DTU-professor Martin Drews får bred plads til at afvise påstanden, mens Larsen ikke ville interviewes og kun optræder med et kort mailsvar. Rubrikken stiller DF's udsagn som et spørgsmål med et datamæssigt forbehold, og SF's Villy Søvndal refereres uden tilsvarende kritik. Der er tale om en fagligt begrundet faktatjek, men kildevalget og rammen giver samlet et venstredrejet indtryk i en konkret dansk klimastrid.

To konservative byrådsmedlemmer kritiserede henholdsvis Northside og Distortion for optrædener med et punkband, der hånede kongehuset, og en rapper, der er dømt for trusler. Begge har efterfølgende trukket i land og droppet trusler om at skære i festivalstøtten. De Konservative på Christiansborg ønsker ikke at kommentere sagen.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer de konservative byrådsmedlemmer ind som et tilbagetog og bruger ladede vendinger som "klapper i" og "ude med riven". Artiklen slutter med, at De Konservative ikke vil kommentere, uden at partiet får et egentligt modsvar. Der er tale om kritisk journalistik mod et blåt partis politikere, men uden at en anden fløj eller dens løsning fremhæves.

DR's udlandsanalyse forklarer, hvordan Republikanerne og Demokraterne i USA ændrer valgkredse (gerrymandering) op til midtvejsvalget i november 2026. Trump har ifølge artiklen sat gang i en bølge af omtegninger, der potentielt giver Republikanerne omkring 15 ekstra mandater, mens Demokraternes modtræk kun delvist er lykkedes. Artiklen peger på, at en ny højesteretsdom gør det lettere at udvande minoriteters stemmer, og at udviklingen skader det amerikanske demokrati.

Hvorfor: Artiklen er en analyse, der i journalistens egne ord rammer Republikanerne og Trump negativt med formuleringer som 'jagt på ekstra mandater', 'håndplukker deres vælgere', 'fiksfakserier' og 'kaotisk toldpolitik'. Demokraterne omtales neutralt som en modpart, der forsøger at følge trop, og Republikanerne får ingen plads til at forsvare sig. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er også sagligt opbygget med forklaringer af systemet, og hældningen er derfor moderat.

Artiklen handler om, at fungerende landbrugsminister Jacob Jensen (V) på LinkedIn har delt en TV 2-artikel om urenset spildevand med en kommentar, der stiller spørgsmål ved, hvor havmiljøprofessor Stiig Markager er henne. Markager kalder ministerens udsagn "faktuelt forkert" og "bevidst usandt", mens Jacob Jensen i en sms afviser at blande to typer forurening sammen og mener, at Markager har "et horn i siden" på dansk landbrug.

Hvorfor: Rubrikken og flere af journalistens egne formuleringer ("håner", "gøren grin", "Professor-hånen", "beskyldes for bevidst at glemme") rammer Venstre-ministeren negativt, og professoren fremstilles som den fagligt belæste part. Ministeren får ganske vist et sms-svar, men det er kort og gendrives af professoren, så kritikken står stort set uimodsagt. Der er tale om en miljø- og landbrugspolitisk strid, hvor Venstre fremstilles som den, der fordrejer fakta, hvilket samlet set gavner venstrefløjen svagt til moderat.

Lars Løkke Rasmussen (M) afviser efter et møde med kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) at støtte en blå mindretalsregering bestående af V, LA og K. Løkke siger, at en sådan regering ville være baseret på den yderste højrefløj og ikke er det, Danmark har brug for i den nuværende sikkerhedssituation. Troels Lund Poulsen har indkaldt til pressemøde klokken 19.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Lars Løkkes udlægning af forhandlingerne, og hans kritik af Troels Lund Poulsen står uimodsagt, fordi Venstre ikke har kommenteret. Journalisten bruger desuden formuleringen om, at Løkke 'lægger hans VLAK-projekt i graven', hvilket rammer Venstre negativt. Der er tale om en svag hældning til venstre, da Moderaterne og en midterregering fremstilles som det ansvarlige alternativ til en blå regering.

Artiklen beskriver, at undersøgende journalister har offentliggjort lækkede telefonsamtaler mellem Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó og Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov. Samtalerne tyder på, at Ungarn har arbejdet for at fremme russiske interesser i EU, og de har udløst kraftige reaktioner fra europæiske ledere kort før det ungarske parlamentsvalg. Szijjártó benægter ikke samtalerne, men kalder aflytningen en skandale.

Hvorfor: Artiklen fremstiller den ungarske regering og Fidesz negativt gennem journalistens egne ladede ord som 'frastødende' og 'massivt pres' samt ved at referere kritik af partiets demokratiske svækkelse uden at bringe regeringens forsvar. De kritiske røster kommer fra europæiske ledere på venstrefløjen, og den ungarske regerings eget synspunkt på anklagerne ud over aflytningsspørgsmålet mangler. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Artiklen handler om, at Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh i et interview med Weekendavisen kalder drikkevandsdebatten for "hysteri" og "pjat", og at han ikke tidligere havde modet til at sige det højt. Alternativets leder Franciska Rosenkilde og SF's miljøordfører Carl Valentin kritiserer udtalelsen, mens en professor emeritus forklarer, at grundvandet er stigende forurenet. Vanopslagh svarer på kritikken via en sms fra partiets presseafdeling.

Hvorfor: Rubrikken "hegles ned" og underrubrikken med "rystede" og "bizarre" er journalistens egne negative formuleringer om Vanopslagh. Kritikken fra Alternativet og SF får bred plads, mens Vanopslagh kun svarer kort via sms til sidst, hvilket giver en overvejende ensidig fremstilling, der gavner venstrefløjen.

Artiklen beskriver, hvordan Morten Messerschmidt (DF) efter valget har fået lykønskninger fra europæiske højrefløjsprofiler som Viktor Orbán, Geert Wilders og Tommy Robinson. Professor Thorsten Borring Olesen vurderer, at forbindelserne kan blive et angrebspunkt i dansk politik, og under partilederdebatten nævnte Mette Frederiksen (S) og Pelle Dragsted (EL) lykønskningerne. TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Messerschmidt.

Hvorfor: Artiklen lader professor, Mette Frederiksen og Pelle Dragsted kritisere Messerschmidts højrefløjsforbindelser, mens Messerschmidt kun nævnes med en kort reaktion og ikke får mulighed for at svare på kritikken. Det er et enkelt tegn i retning af venstre, men artiklen er kort og bygger i høj grad på en eksperts forklaring.

Magtens Morgenbrief beskriver et åbent opgør mellem Socialdemokratiet og Venstre om drikkevand midt i valgkampen. Miljøminister Magnus Heunicke (S) anklager i Information Venstre for at have modarbejdet beskyttelsen af drikkevand, mens Venstres Stephanie Lose kalder kritikken tåkrummende. Artiklen refererer også til SF's kritik af Venstre og til en TV2-duel mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen.

Hvorfor: Journalisten skriver selv, at Venstre er belastet og nølende i drikkevandssagen, og at SF hjalp S med at mose Venstre. Mette Frederiksen kåres som klar vinder af duellen, mens Venstres modsvar kun gengives kort. Dermed sætter S dagsordenen, og V fremstilles som den tabende part.

Artiklen handler om drikkevand som valgkamptema og om, hvorvidt den grønne trepart beskytter det sårbare drikkevand. En analyse fra Danske Vandværker viser, at treparten kun dækker en begrænset del af de sårbare grundvandsområder, mens Venstres Stephanie Lose forsvarer treparten som en central del af løsningen. Socialdemokratiets Jeppe Bruus mener, at Venstre overdriver, og går til valg på et nationalt sprøjteforbud.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik stiller Venstres løsning op mod vandværkernes afvisning og fremhæver 'under seks procent', og journalisten konfronterer Stephanie Lose med 'et tal, der åbenbart er for højt'. Venstre får dog plads til at svare og forklare, og Socialdemokratiets sprøjteforbud refereres neutralt, så hældningen er svag til moderat i venstre retning.

Socialdemokratiet og SF fremlægger et fælles forslag om at fordoble formuegrænsen for ældrechecken, så 50.000-60.000 flere folkepensionister kan få den, og om at give cirka 150.000 folkepensionister med mindst 1.000 kroner mere om måneden. Forslaget skal finansieres for cirka to milliarder kroner via effektivisering af staten, strammere budgetstyring og det økonomiske råderum. Artiklen bringer citater fra Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr samt to pensionister i Aalborg med forskellige holdninger.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt et fælles S-SF-udspil og bringer både partiledernes svar på kritikken og to pensionisters forskellige holdninger. Der er ingen borgerlige partier eller økonomiske eksperter, der vurderer finansieringen, og S's sammenligning med borgerlige skattelettelser står uimodsagt. Det giver en svag hældning til venstre.