Se selv – alle artiklerne

Tre demokratiske guvernører i New York, Illinois og Californien kræver, at den amerikanske regering refunderer told opkrævet efter Trumps toldsatser, som USA's højesteret har underkendt som ulovlige. New Yorks guvernør Kathy Hochul anslår, at toldsatserne har kostet newyorkerne 13,5 milliarder dollar. Det Hvide Hus afviser kravet, og Trump har annonceret nye toldsatser.

Hvorfor: Rubrikken kalder Trumps told 'ulovlig' og lægger historien på de demokratiske guvernørers refusionskrav, som får mest plads og egne citater. Det Hvide Hus og finansministeren får dog plads til at afvise kravet, og artiklen er et nøgternt referat af en højesteretsafgørelse. Derfor kun en svag hældning mod venstre.

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) vurderer i en efterretningsvurdering, at private bosteder, krisecentre og socialtilbud kan indgå i økonomisk og organiseret kriminalitet som svindel med offentlige midler, hvidvask og skattesvig. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) foreslår karantæneordning for ejere og ledere, hvilket bakkes op af FOA, mens KL foreslår begrænsning af profitudbytte.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af NSK's vurdering og de politiske forslag. Den ene svage indikator er mellemrubrikken 'Minister klar til handling', der fremhæver den socialdemokratiske minister som handlende. Der er ingen partipolitisk strid, og de private aktører får ikke plads til at svare.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Social- og Boligministeriet oplyser, at antallet af boligområder på regeringens liste over parallelsamfund falder fra 12 til 8, og at listen over udsatte boligområder falder fra 19 til 12. Fire boligområder i Ishøj, Slagelse, Sønderborg og Aarhus er udgået, og der er ikke kommet nye områder på listerne. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det et tegn på, at indsatserne virker.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af ministeriets pressemeddelelse med fald i antallet af parallelsamfund. Den eneste svage hældning er, at den socialdemokratiske minister får lov at sætte den positive vinkel uden modspil. Derfor en svag hældning mod venstre.

Artiklen beskriver den kommende tv-debat mellem Donald Trump og Kamala Harris natten til onsdag dansk tid. Den gennemgår debattens betingelser, meningsmålinger forud for duellen og tidligere tv-duellers betydning for valgudfaldet.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af debattens betingelser og meningsmålinger, men journalisten nævner Trumps racistiske og sexistiske udfald mod Harris uden at bringe hans eget svar. Det er en svag negativ indramning af Trump, som samlet set gavner Harris' side.

Donald Trump siger til Fox News, at han vil stemme imod en forfatningsændring i Florida, der skal forankre abortrettigheder og omstøde delstatens abortforbud efter seks uger. Det sker efter, at han dagen før tilsyneladende gav udtryk for det modsatte. Artiklen beskriver også abort som centralt valgtema, Demokraternes kritik fra Kamala Harris og Tim Walz samt en meningsmåling, hvor Harris fører blandt kvindelige vælgere.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens formulering om, at Trump "skaber forvirring" og "spredte forvirring", fremstiller ham negativt i journalistens egne ord. Samtidig får Demokraternes kritik af Trump plads uden et egentligt modsvar fra Trump eller hans støtter, mens Harris og Walz citeres neutralt. Der er derfor flere tegn i samme retning, som samlet set gavner venstrefløjen i amerikansk politik.

Alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om en frivillig aftale om ikke at bruge deepfakes til at gengive politikere. Aftalen træder i kraft med det samme og skal integreres i den eksisterende aftale om falske nyheder fra 2019. DF og LA har tidligere brugt deepfakes, blandt andet en manipuleret video med statsminister Mette Frederiksen.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en bred aftale, men de to blå partier uden for aftalen fremhæves som de eneste og kædes sammen med tidligere brug af deepfakes, uden at de får plads til at forklare sig. Det giver en svag hældning mod venstre.

Dansk Folkeparti truer med at forlade forligskredsen bag klimaloven, hvis en kommende CO2-afgift koster arbejdspladser eller forøger fødevarepriserne. Morten Messerschmidt siger til Berlingske, at partiet vil gøre op med "klimafantasteriet". Klimaminister Lars Aagaard (M) opfordrer DF til at tage ansvar, og de øvrige aftalepartier kan danne flertal uden DF.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer DF ind som det parti, der truer en klimaaftale, og ministerens kritik af partiet står uimodsagt. DF's eget syn på, hvorfor afgifterne bryder klimaloven, forklares kun gennem partiets egne citater, mens kritikken får lov at stå som artiklens konklusion.

Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde erklærer forud for partiets landsmøde, at den grønne omstilling er død, fordi regeringens politik ifølge hende kun handler om økonomisk vækst. Hun afviser, at de nuværende klimaaftaler er tilstrækkelige, og siger, at Alternativet ikke er med i nogen klimaaftaler. Artiklen nævner også Venstres tilbagegang i meningsmålingerne under forhandlingerne om en CO2-afgift på landbruget.

Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring Alternativets udmelding og giver Rosenkilde hele ordet, mens regeringen og Venstre ikke får plads til at svare på kritikken. Journalisten bruger desuden negative karakteristikker som "trængt" og "det gamle bondeparti rasler ned" om Venstre. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen refererer fra Enhedslistens virtuelle årsmøde, hvor politisk ordfører Pelle Dragsted advarer mod Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, som han kalder et "farligt politisk projekt". Artiklen gengiver Dragsteds kritik af LA som et "ultraliberalt parti" og sætter den i kontekst af meningsmålinger, hvor LA står til at blive blå bloks største parti.

Hvorfor: Artiklen bygger på Pelle Dragsteds tale og gengiver hans kritik af Liberal Alliance som et "farligt projekt", der vil skære velfærden ned. Liberal Alliance og Vanopslagh får ingen plads til at svare, og kritikken står dermed uimodsagt. Der er tale om en enkelt kilde i en konkret partistrid, hvilket giver en svag hældning til venstre.

Artiklen refererer et vælgermøde i Arizona, hvor den republikanske senatskandidat Kari Lake opfordrede tilhængere til at bevæbne sig frem mod præsidentvalget 5. november. Den bringer baggrund om våbenrettigheder, våbenvold i USA og republikanernes våbenpolitik samt oplysningen om, at Lake ikke har svaret på Reuters' henvendelse.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver Kari Lakes opfordring til at bevæbne sig, og artiklen bringer tunge våbenvoldsstatistikker umiddelbart efter hendes udtalelse. Der er ingen gengivelse af hendes eller republikanernes begrundelse for våbenrettigheder, kun en kort konstatering af, at retten er en del af republikanernes politik. Dermed fremstår Lake og republikanerne overvejende negativt i journalistens valg af rubrik og fakta.

Artiklen beskriver, at kun få kommuner indtil videre har benyttet Folketingets mulighed fra juli 2023 for at forbyde ældre brændeovne fra før 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning. Aarhus Kommune er længst fremme med et forbud, der har været i borgerhøring, mens Miljøstyrelsen har fået tilkendegivelser fra flere andre kommuner om, at de ser på sagen.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en kommunal mulighed uden en egentlig partipolitisk strid. Den eneste citerede politiker er S-borgmesteren, der får plads til at fremstille forbuddet som ansvarligt miljøhensyn, mens brændeovnsejere og modstandere ikke kommer til orde. Det giver en svag hældning mod venstre.

Regeringen vil ifølge statsminister Mette Frederiksen gøre det muligt at få offentlig hjælp til fertilitetsbehandling også ved barn nummer to. Patientforeningen Fertilitet og Tab hilser forslaget velkomment og peger på dalende fødselstal, ulighed og behov for mere personale. Artiklen nævner også, at reglerne skal forenkles, og at et andet forslag i 2024 giver barnløse kvinder seks gratis forsøg mod tidligere tre.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens forslag positivt som en "god nyhed" og lader kun en positiv patientforening komme til orde. Der er ingen modspil eller kritik af forslaget. Det giver en svag hældning i regeringspartiet Socialdemokratiets favør.

Finansminister Nicolai Wammen præsenterer regeringens 2030-plan, der viser, at gennemførte og foreslåede reformer øger arbejdsudbuddet med 29.000 fuldtidspersoner i 2030. Det er knap to tredjedele af regeringens mål om 45.000. Wammen fremhæver, at regeringen er nået længere end de to foregående regeringer tilsammen.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens 2030-plan nøgternt, men kun finansminister Wammen og regeringen citeres om resultatet. Der er ingen modspil fra oppositionen eller uafhængige vurderinger af, om målet nås. Det giver en svag hældning til fordel for regeringen og dermed venstrefløjen.

Et flertal i Københavns Kommunes børne- og ungdomsudvalg vil fjerne rødt kød fra madplanerne i kommunens skoler og daginstitutioner fra august 2024. SF's Rasmus Steenberger begrunder det med klimakrisen, mens en professor vurderer, at CO₂-besparelsen er beskeden, men at det kan skabe bedre vaner. Venstre er det eneste parti i udvalget, der er imod.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt et flertals ønske og bringer en professor, der nuancerer klimaeffekten. Venstre nævnes som den eneste modstander, men får hverken ordet eller en begrundelse, mens SF's synspunkt citeres. Det giver en svag hældning mod venstre i en i øvrigt afbalanceret artikel.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserer i Folketingets åbningsdebat borgerlige politikere for at bruge udtryk som "skaffedyr" om borgere, der arbejder. Hun kobler kritikken til Søren Pape Poulsen (K) og Pernille Vermund (NB) og parodierer deres modstand mod regeringens fokus på mere arbejde. Artiklen gengiver hendes udtalelser og baggrunden for regeringens arbejdsudspil.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Mette Frederiksens udtalelser og gengiver hendes kritik og parodi af de borgerlige partier uden at de kritiserede får plads til at svare. Det giver en svag til tydelig fordel for Socialdemokratiet i den konkrete arbejdsdebat. Der er ingen journalistiske ladede ord, men den ensidige kildevalg trækker i venstre retning.

Alternativets sygemeldte folketingsmedlem Torsten Gejl kritiserer ligestillingsminister Marie Bjerre (V) for at blande hans sygemelding ind i en politisk debat. Sagen handler om Alternativets opslag om, at partiet nu har en folketingsgruppe udelukkende bestående af kvinder, som ministeren kaldte upassende. Også partileder Franciska Rosenkilde kritiserer ministeren.

Hvorfor: Artiklen lader Alternativets kritik af ligestillingsminister Marie Bjerre stå uden at ministeren får plads til at svare på anklagen om at blande en sygemelding ind i sin politiske dagsorden. Det er en svag kildevalgsmæssig skævhed i favør af Alternativet.

Artiklen beskriver, at Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen på et møde med partiets bagland har udtalt sig positivt om en CO2-afgift på varer i køledisken. Det skaber ifølge artiklen forvirring om regeringens klimakurs, fordi skatteminister Jeppe Bruus (S) afviser, at regeringen er på vej med forbrugsafgifter. Artiklen nævner også, at Ellemann for et år siden som oppositionspolitiker sagde noget lignende.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne formuleringer lægger ansvaret for forvirringen på Ellemann og fremhæver, at han går imod S. Journalisten tilføjer et faktavalg om, at Ellemann sagde det samme i opposition, hvilket antyder inkonsistens. Ellemann får ikke plads til at forklare sig, mens S's afvisning gengives neutralt.