Se selv – alle artiklerne

Artiklen refererer nye satellittal fra Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning, der viser, at skovrydningen i Amazonas er faldet med næsten 37 procent i perioden august 2025 til juli 2026 sammenlignet med året før. Det er det laveste niveau i ti år. Artiklen beskriver også præsident Lula da Silvas mål om at stoppe ulovlig skovrydning inden 2030 og opstiller ham over for senator Flávio Bolsonaro ved præsidentvalget i oktober.

Hvorfor: Artiklen er i sit indhold en nøgtern rapport om faldende skovrydning, men journalistens egne formuleringer kobler fremgangen til den venstreorienterede præsident Lula og tilbagegangen til den højrefløjspræsident Bolsonaro. Modkandidaten Flávio Bolsonaro præsenteres gennem faderens kupdom og sin modstand mod regnskovsbeskyttelse, uden at hans økonomiske argument udfoldes. Der er tale om en svag til mellemstærk hældning til venstre drevet af ordvalg og kildevalg, ikke af artiklens faktuelle kerne.

Regeringen fremlægger et forslag om at afsætte 500 millioner kroner til at fremskynde omstillingen fra gas og olie til grøn varme som fjernvarme og varmepumper. Det maksimale tilskud til fjernvarme fordobles fra 20.000 til 40.000 kroner per husstand. Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) og direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme udtaler sig positivt om initiativet.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens udspil og lader kun ministeren og en positiv brancheorganisation komme til orde. Der er ingen modspil fra kritikere af tilskuddet, hvilket svagt gavner regeringen og den røde blok.

Fire røde partier – SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet – præsenterer et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder. Ifølge en rapport fra Miljøministeriet vil forbuddet koste landbruget cirka 360 millioner kroner, mens rensning af drikkevandet i stedet anslås at koste 6-18 milliarder kroner årligt. Enhedslisten kritiserer Socialdemokratiet for at have svigtet et løfte om at beskytte drikkevandet.

Hvorfor: Artiklen giver de fire røde partier hele scenen til at fremføre kravet om sprøjteforbud, mens Socialdemokratiet kritiseres for løftebrud uden at få plads til at svare. Landbrugets og regeringens syn på de 360 millioner kroner og på behovet for et forbud er ikke bragt. Dermed fremstår de røde partier som initiativtagere og S som den, der svigtede.

Tre demokratiske guvernører i New York, Illinois og Californien kræver, at den amerikanske regering refunderer told opkrævet efter Trumps toldsatser, som USA's højesteret har underkendt som ulovlige. New Yorks guvernør Kathy Hochul anslår, at toldsatserne har kostet newyorkerne 13,5 milliarder dollar. Det Hvide Hus afviser kravet, og Trump har annonceret nye toldsatser.

Hvorfor: Rubrikken kalder Trumps told 'ulovlig' og lægger historien på de demokratiske guvernørers refusionskrav, som får mest plads og egne citater. Det Hvide Hus og finansministeren får dog plads til at afvise kravet, og artiklen er et nøgternt referat af en højesteretsafgørelse. Derfor kun en svag hældning mod venstre.

Venstre vil ifølge et interview med Berlingske sænke udviklingsbistanden fra 0,7 til 0,5 procent af BNI, hvilket ifølge partiets beregninger frigiver omkring 6,5 milliarder kroner til velfærd og sikkerhed. Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer forslaget. Artiklen nævner, at Venstre dermed bryder med en aftale fra sommeren om at fastholde 0,7 procent, og at Venstre ikke har yderligere kommentarer.

Hvorfor: Artiklen bygger på Venstres udspil, men lader kun Socialdemokratiet og Moderaterne komme til orde med kritik, mens Venstre ikke får mulighed for at forsvare forslaget. Rubrikken overtager S's vinkel om tabt migrationskontrol. Det giver en svag hældning mod venstre, selv om kritikken af Venstre også kommer fra midterpartiet Moderaterne.

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) vurderer i en efterretningsvurdering, at private bosteder, krisecentre og socialtilbud kan indgå i økonomisk og organiseret kriminalitet som svindel med offentlige midler, hvidvask og skattesvig. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) foreslår karantæneordning for ejere og ledere, hvilket bakkes op af FOA, mens KL foreslår begrænsning af profitudbytte.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af NSK's vurdering og de politiske forslag. Den ene svage indikator er mellemrubrikken 'Minister klar til handling', der fremhæver den socialdemokratiske minister som handlende. Der er ingen partipolitisk strid, og de private aktører får ikke plads til at svare.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Social- og Boligministeriet oplyser, at antallet af boligområder på regeringens liste over parallelsamfund falder fra 12 til 8, og at listen over udsatte boligområder falder fra 19 til 12. Fire boligområder i Ishøj, Slagelse, Sønderborg og Aarhus er udgået, og der er ikke kommet nye områder på listerne. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det et tegn på, at indsatserne virker.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af ministeriets pressemeddelelse med fald i antallet af parallelsamfund. Den eneste svage hældning er, at den socialdemokratiske minister får lov at sætte den positive vinkel uden modspil. Derfor en svag hældning mod venstre.

Artiklen beskriver den kommende tv-debat mellem Donald Trump og Kamala Harris natten til onsdag dansk tid. Den gennemgår debattens betingelser, meningsmålinger forud for duellen og tidligere tv-duellers betydning for valgudfaldet.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af debattens betingelser og meningsmålinger, men journalisten nævner Trumps racistiske og sexistiske udfald mod Harris uden at bringe hans eget svar. Det er en svag negativ indramning af Trump, som samlet set gavner Harris' side.

Donald Trump siger til Fox News, at han vil stemme imod en forfatningsændring i Florida, der skal forankre abortrettigheder og omstøde delstatens abortforbud efter seks uger. Det sker efter, at han dagen før tilsyneladende gav udtryk for det modsatte. Artiklen beskriver også abort som centralt valgtema, Demokraternes kritik fra Kamala Harris og Tim Walz samt en meningsmåling, hvor Harris fører blandt kvindelige vælgere.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens formulering om, at Trump "skaber forvirring" og "spredte forvirring", fremstiller ham negativt i journalistens egne ord. Samtidig får Demokraternes kritik af Trump plads uden et egentligt modsvar fra Trump eller hans støtter, mens Harris og Walz citeres neutralt. Der er derfor flere tegn i samme retning, som samlet set gavner venstrefløjen i amerikansk politik.

SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser den laveste af de tre CO2-afgiftsmodeller for landbruget på 125 kroner per ton. Partierne mener, at modellen giver for få og for usikre reduktioner. Meldingen kommer, mens forhandlingerne i den grønne trepart spidser til, og regeringen ventes at komme med sit udspil efterfølgende.

Hvorfor: Artiklen lader SF, Radikale og Konservative sætte dagsordenen med kritik af den lave CO2-afgift, mens regeringen og fortalere for den lave model ikke kommer til orde. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning mod venstre.

Alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om en frivillig aftale om ikke at bruge deepfakes til at gengive politikere. Aftalen træder i kraft med det samme og skal integreres i den eksisterende aftale om falske nyheder fra 2019. DF og LA har tidligere brugt deepfakes, blandt andet en manipuleret video med statsminister Mette Frederiksen.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en bred aftale, men de to blå partier uden for aftalen fremhæves som de eneste og kædes sammen med tidligere brug af deepfakes, uden at de får plads til at forklare sig. Det giver en svag hældning mod venstre.

Dansk Folkeparti truer med at forlade forligskredsen bag klimaloven, hvis en kommende CO2-afgift koster arbejdspladser eller forøger fødevarepriserne. Morten Messerschmidt siger til Berlingske, at partiet vil gøre op med "klimafantasteriet". Klimaminister Lars Aagaard (M) opfordrer DF til at tage ansvar, og de øvrige aftalepartier kan danne flertal uden DF.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer DF ind som det parti, der truer en klimaaftale, og ministerens kritik af partiet står uimodsagt. DF's eget syn på, hvorfor afgifterne bryder klimaloven, forklares kun gennem partiets egne citater, mens kritikken får lov at stå som artiklens konklusion.

Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde erklærer forud for partiets landsmøde, at den grønne omstilling er død, fordi regeringens politik ifølge hende kun handler om økonomisk vækst. Hun afviser, at de nuværende klimaaftaler er tilstrækkelige, og siger, at Alternativet ikke er med i nogen klimaaftaler. Artiklen nævner også Venstres tilbagegang i meningsmålingerne under forhandlingerne om en CO2-afgift på landbruget.

Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring Alternativets udmelding og giver Rosenkilde hele ordet, mens regeringen og Venstre ikke får plads til at svare på kritikken. Journalisten bruger desuden negative karakteristikker som "trængt" og "det gamle bondeparti rasler ned" om Venstre. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen refererer fra Enhedslistens virtuelle årsmøde, hvor politisk ordfører Pelle Dragsted advarer mod Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, som han kalder et "farligt politisk projekt". Artiklen gengiver Dragsteds kritik af LA som et "ultraliberalt parti" og sætter den i kontekst af meningsmålinger, hvor LA står til at blive blå bloks største parti.

Hvorfor: Artiklen bygger på Pelle Dragsteds tale og gengiver hans kritik af Liberal Alliance som et "farligt projekt", der vil skære velfærden ned. Liberal Alliance og Vanopslagh får ingen plads til at svare, og kritikken står dermed uimodsagt. Der er tale om en enkelt kilde i en konkret partistrid, hvilket giver en svag hældning til venstre.

Artiklen refererer et vælgermøde i Arizona, hvor den republikanske senatskandidat Kari Lake opfordrede tilhængere til at bevæbne sig frem mod præsidentvalget 5. november. Den bringer baggrund om våbenrettigheder, våbenvold i USA og republikanernes våbenpolitik samt oplysningen om, at Lake ikke har svaret på Reuters' henvendelse.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver Kari Lakes opfordring til at bevæbne sig, og artiklen bringer tunge våbenvoldsstatistikker umiddelbart efter hendes udtalelse. Der er ingen gengivelse af hendes eller republikanernes begrundelse for våbenrettigheder, kun en kort konstatering af, at retten er en del af republikanernes politik. Dermed fremstår Lake og republikanerne overvejende negativt i journalistens valg af rubrik og fakta.

Artiklen beskriver, at kun få kommuner indtil videre har benyttet Folketingets mulighed fra juli 2023 for at forbyde ældre brændeovne fra før 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning. Aarhus Kommune er længst fremme med et forbud, der har været i borgerhøring, mens Miljøstyrelsen har fået tilkendegivelser fra flere andre kommuner om, at de ser på sagen.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en kommunal mulighed uden en egentlig partipolitisk strid. Den eneste citerede politiker er S-borgmesteren, der får plads til at fremstille forbuddet som ansvarligt miljøhensyn, mens brændeovnsejere og modstandere ikke kommer til orde. Det giver en svag hældning mod venstre.

Regeringen vil ifølge statsminister Mette Frederiksen gøre det muligt at få offentlig hjælp til fertilitetsbehandling også ved barn nummer to. Patientforeningen Fertilitet og Tab hilser forslaget velkomment og peger på dalende fødselstal, ulighed og behov for mere personale. Artiklen nævner også, at reglerne skal forenkles, og at et andet forslag i 2024 giver barnløse kvinder seks gratis forsøg mod tidligere tre.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens forslag positivt som en "god nyhed" og lader kun en positiv patientforening komme til orde. Der er ingen modspil eller kritik af forslaget. Det giver en svag hældning i regeringspartiet Socialdemokratiets favør.