Se selv – alle artiklerne

Artiklen refererer fra det kommunalpolitiske topmøde i Aalborg, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) fortæller, at regeringen vil udvide frikommuneforsøget til alle 98 kommuner i 2023. Wammen åbner for, at flere velfærdsområder – eventuelt beskæftigelsesområdet – kan komme med, og regeringen vil invitere til forhandlinger i foråret.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af regeringens udmelding om frikommuneforsøget, hvor finansminister Nicolai Wammen er hovedkilde og får sine citater bredt frem. Der er ingen oppositionspartier eller kritiske røster, der giver modspil til udspillet. Det giver en svag hældning i regeringens favør.

Den nye skatteminister Jeppe Bruus (S) siger på et samråd, at han vil kigge fordomsfrit på en genåbning af bilaftalen fra 2020, efter afsløringer om, at plug-in-hybridbiler ikke er så grønne som forventet. Samrådet er indkaldt af Enhedslistens Henning Hyllested, og samtlige støttepartier har krævet aftalen genåbnet. Artiklen refererer også, at den tidligere skatteminister Morten Bødskov (S) har kendt til en dansk undersøgelse af hybridbilers CO2-udledning, selv om han påstod det modsatte.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og støttepartiernes krav om at genåbne aftalen sætte dagsordenen, og Henning Hyllested får hele interviewet og sidste ord uden modspil. Journalisten forbinder desuden sagen med en ministers afgang og placerer ansvaret hos den tidligere S-skatteminister. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en magthaver, og hældningen er derfor svag.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortæller til TV 2, at regeringen vil etablere en ny, privatejet vaccinefabrik i Danmark gennem et offentligt udbud. Fabrikken skal kunne producere covid-19-vacciner i løbet af 2022 og senere vacciner baseret på mRNA-teknologi. Regeringen vil først gå i dialog med markedet og derefter søge opbakning i Folketinget.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af regeringens udspil, men kun statsministeren og regeringen kommer til orde. Der er ingen oppositionspartier eller kritiske kilder, og statsministeren fremstår handlekraftig uden modspil. Det giver en svag hældning til venstre.

TV 2's politiske redaktør Troels Mylenberg vurderer, at Venstres nej til det nye politiforlig er en fejllæsning, der kan koste partiet vælgere. Artiklen gennemgår Venstres begrundelse om finansiering og sammenligner med partiets tidligere exit fra bilaftalen. Justitsminister Nick Hækkerup og S-regeringen får derimod forliget beskrevet som en kæmpe sejr.

Hvorfor: Artiklen lader TV 2's politiske redaktør kalde Venstres nej en fejllæsning og partiet 'irrelevant' og 'vaklende', uden at Venstre selv får ordet til forsvar. Samtidig beskrives politiforliget som en kæmpe sejr for S-regeringen og justitsminister Nick Hækkerup. Vurderingerne kommer fra en citeret kilde, men kildevalget og den ensidige vinkel gavner venstrefløjen.

Artiklen fortæller, at aftalepartierne bag finansloven for 2021 er blevet enige om at sætte 630 millioner kroner af til oprensning af fem ud af ti såkaldte generationsforureninger frem mod 2025. Oprensningen skal varetages af regionerne og begynde i 2021, og partierne forventer at være i mål i 2033. SF's Pia Olsen Dyhr kalder det en politisk sejr, og miljøforkæmperen Bjarne Hansen fra Thyborøn kalder nyheden en kæmpe forløsning.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af en finanslovsaftale, men journalisten fremhæver SF som det parti, der har kæmpet for sagen og får æren for sejren, og giver Pia Olsen Dyhr og den berørte borger ordet. De øvrige aftalepartier nævnes kun som navne uden citater, hvilket giver en svag hældning mod venstre.

Regeringen og dens støttepartier er blevet enige om at fremrykke minimumsnormeringer med et år på finansloven for 2021, så der afsættes 200 millioner kroner årligt frem til 2024. Aftalen gælder dog kun på kommuneniveau, ikke institutionsniveau, hvilket både SF og Enhedslisten havde ønsket. SF's Pia Olsen Dyhr kalder aftalen historisk, men erkender at vejen stadig er for lang.

Hvorfor: Artiklen refererer en aftale mellem regeringen og støttepartierne og lader SF's Pia Olsen Dyhr bære historien med citater om en 'børnerevolution' og den største aftale for børnene nogensinde. Underrubrikken giver SF ordet og fremhæver partiets sejr, mens Enhedslisten kun citeres kort om et ønske om institutionsniveau. Der er tale om en svag hældning til venstre, fordi SF's vinkel dominerer uden modspil fra andre partier.

Regeringen vil mere end fordoble håndværkerfradraget i boligjobordningen ved at hæve både service- og håndværkssatsen til 25.000 kroner i 2021. Formålet er at sætte skub i økonomien under coronakrisen. Artiklen nævner også en kommende eksportpakke og særlige initiativer til hårdt ramte områder som Nordjylland.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt regeringens udspil om at fordoble håndværkerfradraget og lader kun afsenderen og positive branchestemmer komme til orde. Der bringes ingen oppositionel eller kritisk røst om ordningens effektivitet, hvilket svagt gavner den socialdemokratiske regering.

Artiklen fortæller, at S-regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om tidlig tilbagetrækning, den såkaldte Arne-model. Aftalen er bredere end regeringens oprindelige udspil og omfatter blandt andet SOSU'er, pædagoger og sygeplejersker samt selvstændige. Artiklen gennemgår ydelsens størrelse, optjeningsregler og finansiering, herunder et samfundsbidrag fra bankerne.

Hvorfor: Artiklen refererer en bred aftale nøgternt, men kun aftaleparterne og ministeren får plads, mens oppositionspartierne ikke udtaler sig. Rubrikken fremhæver SF's "Arnes kone"-vinkel som en gevinst. Det giver en svag hældning mod venstre.