Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, hvordan en konspirationsteori om Taylor Swift og hendes kæreste Travis Kelce spreder sig blandt dele af den amerikanske højrefløj og Trumps støtter. Teorien går ud på, at parret skulle være en del af et demokratisk plot for at påvirke valget i 2024. TV 2-analytiker Mirco Reimer-Elster forklarer, at strategien giver mening i det lukkede konservative medieunivers, men ikke vinder midtervælgere.

Hvorfor: Artiklen bruger journalistens egne nedsættende ord som 'højtråbende' og 'mislykket' om Trumps støtter og karikerer deres holdninger til vacciner og køn. Den giver kun et kort citat fra Trump-kampagnen, mens kritikken fra Griffin og analytikeren får mere plads. Det samlede indtryk er en svag til moderat hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, hvordan abortspørgsmålet er blevet en politisk byrde for republikanske politikere i USA efter Højesterets omstødelse af Roe mod Wade i 2022. Den følger den republikanske kongresmedlem Monica De La Cruz, der har fjernet sin abortmodstand fra sin kampagneside, og gengiver TV 2-analytikeren Mirco Reimer-Elsters vurdering af, at demokraterne kan bruge abort som en vinderformel.

Hvorfor: Artiklen rammer republikanerne ind med journalistens egne ord som et 'forsvindingsnummer' og kalder abort for demokraternes 'sølvkugle' og 'stærkeste kort'. Republikanske synspunkter på abortforbud kommer ikke til orde, og De La Cruz får ikke plads til at forklare sin kampagnestrategi. Det giver en svag til moderat hældning til venstre.

Et skoledistrikt i Escambia County i Florida har fjernet tre ordbøger fra skolebibliotekerne for at vurdere, om de overholder delstatens lov HB 1069 mod beskrivelser af seksuel adfærd. Artiklen sætter det i sammenhæng med en større bølge af bogforbud på amerikanske skoler og med, at emnet spiller en rolle i den republikanske præsidentvalgkamp, hvor Ron DeSantis og Donald Trump har taget det op, mens Biden og Harris har kritiseret forbuddene.

Hvorfor: Artiklen bruger ironiske anførselstegn om 'upassende' ordbøger og beskriver forbuddene som et forsøg på at opretholde bestemte værdisæt, hvilket stiller DeSantis' lov negativt. DeSantis-siden fremstilles som konspiratorisk ('horder af aktivistiske lærere'), mens Biden og Harris' kritik gengives uden modsvar. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er ikke gennemgående kampagneagtig.

Artiklen handler om det svenske parti Sverigedemokraterna op til valget 11. september 2022, hvor partiet står til over 20 procent af stemmerne og en nøglerolle i en borgerlig regering. Udgangspunktet er et lokalt forslag i Sundbyberg om at rive en ny bro mellem Rinkeby og Ursvik ned, som partiet mener vil sprede kriminalitet. Artiklen bringer både partiets egne udtalelser og kritik fra en beboer og den socialdemokratiske borgmester.

Hvorfor: Rubrikken kalder Sverigedemokraterna 'Sveriges udstødte parti', og underrubrikken gengiver kritikernes dom om 'splittelse og undertrykkelse' som beskrivelse af partiet. Journalisten bruger desuden farvede beskrivelser som 'tordnede mod' og en let ironisk personskildring af Åkesson, mens den socialdemokratiske borgmester får lov at sætte valget op som fællesskab mod splittelse. Kritikken af partiet står uden tilsvarende modsvar, hvilket samlet gavner venstrefløjen.

Artiklen er en optakt til det svenske valg 11. september 2022, hvor de to blokke står næsten lige i målingerne. Den fokuserer på Moderaternas leder Ulf Kristersson, der kan blive statsminister, men risikerer at tabe indflydelse til Sverigedemokraterna, som er blevet næststørste parti. Artiklen beskriver de borgerlige partiers holdningsskifte til Sverigedemokraterna.

Hvorfor: Artiklen rammer den borgerlige statsministerkandidat Ulf Kristersson ind som en potentiel taber og som den, der åbner døren for Sverigedemokraterna, bl.a. gennem rubrikken og formuleringer som 'låsesmeden' og 'fødselshjælper'. De borgerlige partier fremstilles som dem, der har slugt kameler for magten, mens den røde blok kun nævnes neutralt som kontekst. Der er ingen indikatorer, der gavner den borgerlige side.